Kan udeservering være en mulighed for din virksomhed?

Ifm. Corona krisen har Regeringen givet mulighed for at caféer og restauranter kan genåbne fra den 18. maj 2020. Genåbningen følges af krav om, at der skal være god afstand mellem gæsterne. For nogle virksomheder kan det derfor være en mulighed at gøre brug af udeservering i forbindelse med virksomhedens nuværende placering eller anvende ekstra plads hvis der i forvejen er udeservering og dermed skabe mulighed for mere omsætning.

En hjælpende hånd til caféer, restauranter og andre fødevarevirksomheder

Virksomhedens beliggenhed kan dog betyde, at det kræver tilladelse eller dispensation for at kunne slå parasollerne op og sætte borde og stole ud eller hvis  virksomheden ønsker at benytte offentligt vejareal eller parkeringsarealer. Furesø Kommune har etableret en FAST TRACK ordning med et team af medarbejdere, som står klar til at hjælpe med præcis at afklare, hvad der er brug for i det enkelte tilfælde og lynbehandle ansøgninger om tilladelse til udeservering. Ordningen vil gælde indtil samfundet igen er fuldt lukket op. I forbindelse med udeserveringen skal virksomhederne ikke betale for en eventuel tilladelse eller for leje af kommunale arealer.

Ansøgning om tilladelse

  1. Udfyld nedenstående ansøgningsskema
  2. Send mail med ansøgning og bilag til bme@furesoe.dk – skriv UDESERVERING i emnefeltet.
  3. FAST TRACK teamet kontakter dig, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Kontakt FAST TRACK teamet hvis du har spørgsmål

  • Bygvagten: Tlf. 7235 4000 (mandag - fredag kl. 10.00 – 14.00 og torsdag 10.00 – 17.00)
  • Furesø Kommunes erhvervskonsulenter (se nedenfor)

 

Kontakt

Erhvervskonsulent

Flemming Ipsen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5454
Mail: flei@furesoe.dk

Christina Elmetofte
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 5663
Mail: che2@furesoe.dk