Med den fokus, vi har på energipriserne, så er der mange, der skruer ned og tager en ekstra sweater på. Og overvejer, hvor der skal isoleres, skiftes ud og gøres ved, mens der måske samtidig ventes på fjernvarmen eller en lokal løsning.

Energimarkedsplads 2022 fandt sted i Kulturhuset Galaksen. Kommunerne Egedal, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Furesø stod klar med oplysninger til borgerne om varmeplaner, planforhold, klimahandlingsplaner, byggesagsvejledning. Uafhængige energirådgivere stod klar med gode råd, og håndværkere fra kommunerne stod klar med de konkrete løsninger. Der var oplæg om energifællesskaber og grønne fællesskaber fra nogen, der var i gang.

De ca. 50 personer, der lagde vejen forbi, fik den bedste service, de kunne drømme om, og stemningen ved standene var god, der blev udvekslet viden og givet informationer om løsninger. Det var formentlig regnvejret, som gjorde, at der ikke kom flere, for det stod ned.

 

Oversigt over medvirkende:

Oplægsholderne:

Energistyrelsens informationscenter SparEnergi.dk giver gode råd
Lokale energisamarbejder i Lyngby-Taarbæk v. Niels Haxthausen
Grønne fællesskaber v. Bent Mariager
Energibesparelser i bofællesskabet Mageløse v. Søren Gabriel
Energibesparelser i praksis v. energirådgiver Janus Hendrichsen

Håndværkere:

BC Gas & Vand, VVS, Furesø Kommune
ALKA-gruppen, Tømrer, Furesø Kommune
Egedal El, Egedal Kommune
Hillestrøm VVS, Egedal Kommune

Rådgivere:

Energistyrelsen informationscenter SparEnergi.dk
Hendrichsen Energirådgivning

Kommuner:

Ballerup Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Egedal Kommune
Furesø Kommune

 

energi, energimarkedsplads