Furesø Kommune aflyser alle kommunale arrangementer frem til september

Furesø Kommune følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om at passe på de mest sårbare personer ved at mindske corona-virussen i at sprede sig. Derfor aflyser Furesø Kommune arrangementer og mange møder i den kommende tid.

 

  • Energimarkedsplads

    Kom til Energimarkedsplads den 25. februar kl. 18.30 – 21 i Galaksen, Værløse Bymidte 48.

    Har du et ældre olie- eller gasfyr? Eller har dit hus et lavt energimærke? – Så kom til Energimarkedsplads 2020 og få gode råd til, hvordan du får

    • Et bedre indeklima
    • En lavere varmeregning
    • Et energieffektivt hus

    Og få samtidig gode råd til fornuftig energiadfærd.

    Bliv inspireret og få gratis råd og vejledning om nye billigere varmepumper, samt solceller, ventilation og isolering.

    Statens Byggeforsikringsinstitut, EnergiTjenesten, Evida og lokale håndværkere står klar med viden og produkter, der kan skræddersy en mere effektiv og miljørigtig løsning til netop din bolig.

    De lokale borgere bag hjemmesiden klimasiden.dk vil også være til stede med gode råd til fornuftig energiadfærd lige som Furesø Kommune også vil have en stand.

     

    Program for aftenen:

    Kl. 18.30

    Energimarkedspladsen åbner og alle stande har åbent, så du kan få rådgivning fra kl. 18.30 til 21.00

    Kl. 19.00

    Velkomst ved udvalgsformænd fra de deltagende kommuner

    Kl. 19.30

    "Energibesparelser, indeklima og betydningen af adfærd", v. Henrik N. Knudsen, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet

    "Sænk dit klimaaftryk – ved god adfærd og forbedringer i din bolig” v. Janus Hendrichsen, Konsulent, EnergiTjenesten

    Kl. 20.00

    De deltagende håndværkerfirmaer fortæller kort om deres specialer

    Kl. 21.00

    Tak for i dag. Energimarkedspladsen lukker

     

    Der er ikke tilmelding, så tag din nabo under armen og kom til en informativ og hyggelig aften. Der serveres kaffe og kage, indtil der er spist op!

    Der er tog, bus og cykelsti til døren, og gode P-forhold.

     

    Stande der vil være til stede på Energimarkedspladsen 2020:

    B.C. Gas og Vand, www.gas-vand.dk

    Hillestrøm VVS, www.hillestroemvvs.dk

    Tømrerfirmaet Alca-Gruppen, www.alca-gruppen.dk

    L.J. Byg, www.ljbyg.dk

    Egedal El, www.egedalel.dk

    Solar Partner, www.solarpartner.dk

    Klimasiden, www.klimasiden.dk

    EnergiTjenesten, www.energitjenesten.dk

    Build Aalborg Universitet, www.build.aau.dk

    Evida, www.evida.dk

    Ballerup Kommune, www.ballerup.dk

    Egedal Kommune, www.egedalkommune.dk

    Furesø Kommune, www.furesoe.dk

    Lyngby-Taarbæk kommune, www.ltk.dk

    Sternberg VVS & Gasteknik A/S, www.sternbergvvs.dk

    Solarventi, www.solarventi.dk

  • Saml affald og plant et træ

    AFLYST

     

    Kom og vær med til at samle affald søndag den 29. marts 2020 kl. 11-13 ved cykelparkeringen i krydset Stavnsholtvej/Frederiksborgvej, Farum.

    Du kan være med til at gøre en forskel for miljø og klima i Furesø ved at komme og hjælpe Miljøløberne med at samle affald i naturen – og du behøver ikke løbe … faktisk går de fleste, så alle kan være med.

    Som tak for hjælpen får du et træ eller busk til din egen have/altan, og dermed kan du være med til at forbedre CO2 optagelsen. For at være sikker på at træet vil vokse sig stort og flot, har elever fra 4. klasserne på Stavnsholtskolen lavet flotte plante- og plejevejledninger, som du får med.

    Ses vi?

  • Affaldsindsamling i naturen

    AFLYST

     

    Nu er det tid til Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling. Det foregår søndag den 26. april 2020 kl. 11-13 ved Kiosken, Furesøbad, Frederiksborgvej 101, Værløse.

    Vær med når Danmarks Naturfredningsforening og Miljøløberne arrangerer affaldsindsamling i naturen i Furesø. Der vil være udkast til ruter og et begrænset antal ”affaldsgrabbere” du kan låne.

    Efter indsamlingen sorterer og vejer vi det indsamlede affald og slutter af med lidt godt til ganen. Der vil være lodtrækning om sponsorerede præmier blandt de, der har deltaget.

    Du har også mulighed for at lave din egen indsamling eller være med i en anden, der allerede er planlagt. Se hvilke der er på www.affaldsindsamlingen.dk.

  • Danmark for Målene

    Vær med til årets folkemøder – Danmark for Målene!

    Torsdag den 3. september 2020 og torsdag den 24. september 2020 kl. 14-19 på Scenetorvet, Værløse Bymidte.

    Der vil være fest, oplysning og handling når Danmark for Målene gæster Furesø Kommune. Kom og vær med når både lokale foreninger, virksomheder og borgere vil byde ind med deres bidrag til den grønne omstilling. Nærmere program følger….

     

  • Høstmarked

    AFLYST

     

    Hvert år i august afholder den grønne guide og Skolelandbruget Høstmarked på Skolelandbruget i Farum.

    Det er tæt på årets hyggeligste dag!

    Kom forbi og oplev boder der sælger alt fra uldsokker, trælegetøj og pileflet til honning, økologiske grøntsager og frugt samt meget mere. Mød de lokale natur- og miljøforeninger og bliv klogere på, hvad der sker i dit nærområde. Oplev også Skolelandbrugets dyr.

    Det er muligt at købe mad og drikke på stedet og der vil være live folkemusik.

    Som noget nyt afholdes Høstmarkedet i år sammen med Furesø Museers Hårdværks- og Markedsdag. Så i år vil du også have mulighed for at se og selv afprøve forskellige håndværk og lege som i gamle dage.

    I 2020 afholdes Høstmarkedet søndag den 16. august kl. 10-14 på Skolelandbruget, Stavnsholtvej 171, Farum.

    Der er ikke p-pladser ved Skolelandbruget og vi vil spærre af for biltrafik, så snup cyklen eller tag bussen.

    Det er ikke tilladt at medbringe hunde på Skolelandbruget.

Kontakt

Den grønne guide

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 4120
E-mail: mbpe@furesoe.dk