Skip til hoved indholdet

Snerydning

Når sneen falder ruller snerydningskøretøjerne ud. Også private grundejere har ansvar for snerydning og glatførebekæmpelse ud for deres grund.

Snerydning og glatførebekæmpelse på offentlige veje iværksættes efter en forud fastlagt plan, som er godkendt af politiet.

Vinterberedskabet er etableret i perioden 1. november - 1. april, medmindre særlige vinterforhold nødvendiggør en længere beredskabsperiode.

Her kan du se, hvad kommunen og grundejerne hver især skal tage sig af, når vinteren tager fat. Nederst på siden finder du Regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse i Furesø Kommune.

Når det sner

Alle kommunens offentlige veje og stier er inddelt i forskellige klasser for vinterveje. Snerydning i gangsættes først i det omfang, hvor fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel.

Kommunen har følgende klasser for vinterveje i forbindelse med kørebaner og stier:

  • Kørebaner, cykelstier og hovedstier i vintervejklasse I glatføres og sneryddes hele døgnet alle ugens dage. Snerydningen iværksættes først på veje og stier efter ca. 5 cm jævnt snelag
  • Kørebaner i vintervejklasse II glatføres og sneryddes alle ugens dage i tidsrummet kl. 5.00-22.00, og stier i vinterstiklasse II saltes og sneryddes inden for normal arbejdstid.
  • Kørebaner i vintervejklasse III ryddes inden for normal arbejdstid, når snerydningen er gennemført på højere prioriterede veje og stier.
  • Kørebaner i vintervejklasse IIII foretages ingen glatførebekæmpelse eller snerydning.

Du kan se kort over klassificering af veje og stier nederst på siden.

Ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, har pligt til at:

  • rydde fortov og sti ud for ejendommene
  • træffe foranstaltninger mod glatføre på fortov og sti.

Snerydning og glatførebekæmpelse omfatter pligt til at rydde omkring brandhaner og installationer til trafikregulering.

I forbindelse med glatførebekæmpelse anbefaler vi, at du gruser fortov og stier. Brugen af salt kan skade den omkringstående beplantning.

Fortove på torve og pladser ryddes og glatførebekæmpes af grundejerne til de tilstødende ejendomme.

Grundejernes forpligtelser udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse i Furesø Kommune. Herfra er undtaget stier i eget tracé, som ryddes af Furesø Kommune.

Ejere af ejendomme, der grænser op til private fællesveje og stier, har pligt til at foranstalte snerydning og glatførebekæmpelse efter retningslinjerne beskrevet i Lov om Private fællesveje §§ 80 og 81.

Er der udsigt til snevejr, bør du parkere således, at snerydningen ikke hindres. Uhensigtsmæssig parkering på smalle veje eller vendepladser kan medføre, at det ikke er muligt at rydde vejen for sne.

På udvalgte veje anvender Furesø Kommune et alternativ til salt som glatførebekæmpelse. Produktet er et miljøvenligt naturprodukt kaldet CMA. Det er mere skånsomt for vejtræer og hundepoter og er også mere effektivt ved lavere temperaturer.

De veje hvor der anvendes CMA er Jonstrupvej, Kirke Værløsevej, Ballerupvej og Kollekollevej.

Formålet med at anvende CMA, er at bruge et middel, der ikke påvirker planter negativt og samtidig hindrer glatte frostveje. Desuden giver CMA ikke ømme hundepoter, rust på biler eller hvide skjolder på fodtøj. CMA står for Calcium Magnesium Acetate. Det er dyrere end salt, men det kan være en langsigtet gevinst, fordi vejtræerne ikke tager skade og derfor lever længere. Selv om CMA er dyrere end salt, er det i den billige ende af alternative tømidler.

Der saltes dog stadig mange steder. "Vi satser på mere salt-tolerante stauder, for eksempel i Jonstrup, hvor vi stadig salter cykelstien," siger overgartner Christina Kastrup Madsen.

Furesø Kommune har en saltspreder, der kan håndtere både salt, saltlage og CMA på samme rute. Den er GPS-styret, så den automatisk vælger det rigtige middel og dosering på de indprogrammerede strækninger.

Renhold og vintertjeneste i Furesø Kommune

Gældende vinterregulativ veje - kort

Gældende vinterregulativ stier - kort

Bliv orienteret om glatte veje

Tilmeld dig mailservice i menuen til venstre på siden.

Kør sikkert om vinteren

Vejdirektoratets vinterråd

Kontakt

Driftsgården

Ny Vestergårdsvej 7-9
3500 Værløse
driftsgd@furesoe.dk

Ring til os

Kontakt

Vej, Trafik og Grøn Omstilling

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Find os

Furesø Kommune
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefon: 7235 4000

Furesø Kommunes telefontider

Mandag - onsdag 10 - 14
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 14

Besøg i Borgerservice

Ved fysisk fremmøde skal du bestille tid i Borgerservice

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback