Vejen vil være lukket på strækningen, som er vist med rødt på billedet nedenfor. Det betyder, at det desværre ikke vil være muligt at køre fra Jonstrup til eksempelvis Børnehuset Vingesus eller fra Sydlejren til Jonstrup, for at handle.

Vi beklager meget de gener dette måtte give. Vi er helt klar over, at det vil få nogle konsekvenser for jer som bruger Perimetervejen til dagligt.

Hvilken vej skal vi så køre?

I hele perioden, hvor Perimetervejen er lukket, vil det være muligt at parkere på Bringevej og benytte den gang- og cykelsti som er vist med lysegrøn mellem Perimetervejen og Bringevej. 

Hvis I er i bil, kan I vælge at køre over Måløv og ind ad Gammelvadvej til Perimetervejen ved filmhusene.

Åbning af Perimetervejen den 1. februar 2022

Efter 1. februar åbner Perimetervej igen som en grusvej, og det bliver muligt at køre på Perimetervejen, igennem Sydvagten til Jonstrup. Vi har valgt at åbne vejen og Sydvagten som grusvej for at nedsætte generne mest muligt for jer som bruger vejen. Sydvagten åbner som sagt også for trafik til Jonstrup den 1. februar.

Perimetervejen lukkes igen den 1. april.

Efter den 1. april lukkes perimetervejen igen i en kortere periode, da de buler og huller der måtte være kommet på grusvejen skal jævnes ud, og efterfølgende skal der lægges asfalt på hele strækningen frem til Seminarievej, som er en sidevej til Søhusvej.

Hvorfor skal Perimetervejen lukkes?

Vi er desværre nødt til at lukke vejen, fordi det er nødvendigt helt at fjerne den eksisterende vej for at lave en ny. Det har vist sig, at den eksisterende vej er meget dårligt anlagt og ikke kan holde til den trafik, der kommer på vejen i fremtiden. Hvis der havde været mere plads, havde vi naturligvis valgt kun at lukke et spor ad gangen og lede trafikken forbi vejarbejdet, men det er desværre ikke muligt i denne situation.

Vi håber, at I vil bære over med generne.

Hvis I har spørgsmål eller kommentarer kan I skrive til phs2@furesoe.dk

Perimetervejen
Del: