Syv - det overdækkede cykelstativ
Syv er designet til at give cyklen både sikkerhed og overdækning. Syv kan stilles på steder, hvor man ellers ikke kan etablere overdækning til cykler. Syv står på Værløse station, på Rådhuset i Værløse, på Frederiksborgvej ved Hvedemarken og flere steder på Farum Hovedgade.
Bikeep stativet står på Hareskov og Værløse Stationer
På Hareskov og Værløse Station kan cyklister nu benytte Bikeep stativet. Der er på begge stationer opsat 20 Bikeep stativer under overdækning, så cyklen forbliver tør. De nye cykelstativer er tyverisikrede på en ny måde, hvor en bøjle vippes ned over stel og forhjul. Bøjlen låses enten med app eller et kontaktløst kort, f.eks. kreditkort, rejsekort mv.
Furesøstativet
Furesøstativet blev sat på Værløse, Hareskov og Farum Stationer og på busstoppestedet ved Baunestedet på Fiskebækvej for nogle år siden. Du kan låse din cykel fast til stativet, uden selv at medbringe en kædelås. Du trækker nemlig en wire op og placerer den i din egen lås. Har du selv en kæde du vil bruge, kan du trække den igennem hullet på bagsiden af stativet. Du behøver heller ikke bruge støttefoden. Du læner bare cyklen op at stativet.
Furesø Kommune håber, at cyklisterne bliver glade for de nye stativer.
Sådan forebygger du tyveri af din cykel
Cykeltyveri kan være svært helt at undgå. Derfor er det også vigtigt, at du sikrer dig i tilfælde af cykeltyveri. Hvis uheldet og cykeltyvene alligevel er ude, er det en hjælp at have sin forsikring og dokumentation i orden. Der findes forskellige ting, du selv kan gøre, for at forhindre tyveri af din cykel.
-
5 gode råd til at undgå tyveri af din cykel
- Lås altid cyklen med både en cykellås og en kædelås. Vikl kædelåsen om både hjul, stel og cykelstativ - det besværliggør tyveriet for cykeltyven. Og lås cyklen hver gang
Også selvom du kun er væk i 5 minutter. Lad kun cyklen stå ulåst, hvis den befinder sig i en forsvarligt låst garage, skur eller privat kælderrum. - Undgå at efterlade cyklen i byen, på stationer og lignende om natten og i weekender.
- Sørg for altid at parkere din cykel et sikkert sted, helst låst inde i en bygning eller et lokale, fx i eget kælderrum, hvis du vil undgå cykeltyveri.
- Cykler du til bus- eller togstationer i hverdagen, så husk at låse din cykel godt fast til både stativ, hjul og stel. Alternativ i aflåst cykelskur. – i Furesø Kommune er vi i gang med at sikre bedre og sikre cykelstativer på vores stationer.
- Forsikringsselskaberne anbefaler at man gør brug af en ældre cykel som transport til og fra bus og togstationer.
- Lås altid cyklen med både en cykellås og en kædelås. Vikl kædelåsen om både hjul, stel og cykelstativ - det besværliggør tyveriet for cykeltyven. Og lås cyklen hver gang
-
Sådan sikrer du dig, før cyklen bliver stjålet
- Sørg for at have en cykellås, som er godkendt af Dansk Varefakta Nævn. Dermed er det også en forsikringsgodkendt lås.
- Tjek, at din cykel har et stelnummer påført – det er lovpligtigt i Danmark. Er cyklen købt i udlandet eller uden stelnummer, kan du bestille ét på politi.dk
- Gem låsebeviset sammen med en kopi af cyklens stelnummer.
- Tjek, at din forsikring dækker cykeltyveri
-
Det kan du også gøre ved cykeltyverier
Har du mistanke om cykeltyveri, så gå en tur i nærområdet for at se, om nogen blot har flyttet din cykel, om den er stjålet eller om du 'bare' er offer for et kortvarigt brugstyveri. Måske står din cykel stadig i nærheden.
Finder du selv en cykel, hvor der normalt ikke bør ligge cykler, kan du tjekke om cyklen er meldt stjålet via app`en ”Politi”. Den kan hentes, der hvor du henter apps til din telefon.
I bygrupperne på Facebook og andre sociale medier kan du fortælle andre, at du har kendskab til den efterladte cykel. -
Undgå selv at blive hæler
Hvis du sælger din cykel eller skal til at købe en brugt cykel, kan du sikre dig selv som enten sælger eller køber.
Det gør du gennem Det kriminaltpræventive råds blanket for handel med brugte cykler.
Så er du sikker på at cyklen ikke er stjålet og at du får alle de nødvendige papirer overdraget på en ordentlig måde.
Hvis handlen sker via Facebooks handelsgrupper eller annoncer på nettet, kan du desuden betale via Mobilepay eller sikre dig, at sælgeren er NemID-valideret. Så gør de digitale spor det sværere at slippe afsted med kriminalitet.
Brug en købsblanket, når du handler brugt cykel
Med købsblanketten sikrer du dig både som sælger og køber. Print blanketten ud, inden du tager ud for at handle.
Kontakt
Vej, Trafik og Grøn Omstilling
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5355
Telefontider
Mandag til onsdag samt fredag kl. 11-14
Torsdag kl. 14-17