Gå til sidens indhold

For pårørende

Det kan være meget udfordrende at være barn eller pårørende til en person med et alkohol- eller misbrugsproblem. Vi samlet nogle gode råd og kontaktinformationer med muligheder for at få råd og vejledning

Alkohol-og misbrugsvaner påvirker dine pårørende

En familie belastet af alle former for misbrug påvirker hele familien, også børnene. Dine børn og pårørende kan mærke og fornemme, at der er nogle ting som ikke bliver sagt, eller om ting ikke er, som de skal være. Derfor er det vigtigt, at du får tacklet dit misbrug og får talt med din familie. I begge tilfælde kan Furesø Kommune være hjælpsomme.  

Signaler du skal være opmærksom på hos dine børn

Det er ikke alle børn, som viser tegn på, at de har udfordringer eller oplever svære følelser. Læs mere om signaler hos børn der er belastet af et alkoholproblem i familien.

I nogle få tilfælde hvor børnene har fået voldsomme oplevelser og har meget svære følelser forbundet med at håndtere dit misbrug, kan det forekomme at Furesø Kommune laver en såkaldt ”underretning”. Det vil sige, at sagsbehandleren skriver hvad dennes bekymring er. Herfra findes der så en løsning, som har til formål at støtte og hjælpe dine børn og dig.

Hjælp og støtte - hvordan

  1. Kontakt Furesø Kommune på telefon 7216 4230 og få rådgivning, coaching og behandling til dig med et alkoholmisbrug, evt. sammen med din familie
  2. Du får hjælp til at tale om alkoholmisbruget
  3. Du får gode råd og støtte til familien

Hvordan taler man om det?

Det kan være meget svært at fortælle sine pårørende, at man har et alkoholproblem.
Sundhedsstyrelsen anbefaler en række tilgange som man kan benytte sig af:

  • åben samtale om forbrug af alkohol
  • undlad ord som for eksempel "misbrug" og "alkoholiker"
  • tal om alkoholvaner/problemer
  • tal om hvordan man kan forandre forbrug af alkohol

Du finder nyttige links under punktet Misbrugsbehandling

 

 

 

Menu