---
title: "Råd og vejledning"
description: "Støtte til livet med demens."
date: "2026-10-14"
created: "2026-08-20"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Sundhed og sygdom](https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom)

                    [Fysisk og kronisk sygdom](https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom)

                    [Demens](https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens)

                [Råd og vejledning](https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/raad-og-vejledning)

# Råd og vejledning

At få en demenssygdom forandrer livet.  Demenssygdomme udvikler sig over tid og behovet for støtte og pleje ændrer sig løbende. Vi tilbyder rådgivning og støtte mennesker med demens og deres familier.

Demenskoordinator og de demensfaglige visitatorer har stor viden og erfaring med de demensproblematikker, der kan være ved at have en demenssygdom og er klar til at hjælpe både dig, der har en demenssygdom og dine pårørende.

I samtalen med en demenskoordinator eller demensfaglig visitator kan I sammen finde ud af, hvordan du kan leve dit liv bedst muligt. Du kan også få støtte til at finde de tilbud, der er de rigtige for dig.

Det kræver ingen henvisning at have et forløb hos kommunens demenskoordinator eller demensfaglige visitatorer. Du vil dog altid blive tilbudt en samtale eller et hjemmebesøg i forbindelse med udredning på Hukommelsesklinikken.

Du har altid mulighed for at ringe eller skrive ved spørgsmål om demens.

## Vi kan eksempelvis hjælpe med:

- Vejledning om muligheder for udredning af demens.
- Vejledning om muligheder for at have en god og meningsfyldt hverdag på trods af sygdommen.
- Information om både kommunale og frivillige tilbud til dig og dine pårørende.
- Hjælp til at koordinere forløbet og hjælp til at kontakte relevante samarbejdspartnere i kommunen og på hospitalet.
- Støtte og tilbud til pårørende.

## Hvordan gør jeg?

Ring til os for at aftale en tid til besøg hjemme hos dig/jer eller en samtale på Rådhuset i Værløse.

Ringe alle hverdage kl. 9-10 på telefonnummer 72355630 tast 3

Mail demens@furesoe.dk

## Hvis du har mistanke om demens.

-kan du henvende dig til din praktiserende læge for en samtale om henvisning og udredning, som foregår på en hukommelsesklinik. Hvis du har behov for vejledning omkring udredning, kan du kontakte demenskoordinator og demensfaglige visitatorer.

Demens skyldes sygdom i hjernen. Den mest udbredte demenssygdom er Alzheimers, men demens dækker over en stor gruppe af sygdomme.
Ofte mister man hukommelsen, men man kan også opleve udfordringer med bl.a. sprog, overblik, koncentration og rumlig orientering.
Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes.
Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose.
Ikke to liv med demens er ens. Sygdommens forløb og udvikling er nemlig forskellig fra person til person, men for de fleste påvirker sygdommen hverdagen både som syg og som pårørende.

### Demenssymptomer

Demens kan være vanskelig at skelne fra andre sygdomstilstande. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom.

Hold øje med disse 10 advarselstegn. Gå til lægen, hvis du eller dine pårørende ofte oplever dette, eller hvis der sker en tydelig forværring:

1. Glemsomhed
2. Besvær med at udføre velkendte opgaver
3. Problemer med at finde ord
4. Forvirring vedrørende tid og sted
5. Svigtende dømmekraft
6. Problemer med at tænke abstrakt
7. Vanskeligheder med at finde ting
8. Forandringer i humør og adfærd
9. Ændringer i personlighed
10. Mangel på initiativ

        ![foto af h&#xE6;nder, der r&#xE6;kker ud til hinanden](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/10675a41-2b50-4c45-606b-08dc15ec5f24?width=800)

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/raad-og-vejledning

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/tilbud-til-dig-med-demenssygdom

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/tilbud-til-paaroerende

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/aktivitetskalender-for-demensomraadet

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/demens-og-jura

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/nyhedsbrev-fra-furesoe-demensteam

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/demensvision-for-furesoe-kommune

                https://www.furesoe.dk/borger/sundhed-og-sygdom/fysisk-og-kronisk-sygdom/demens/mistanke-om-demens

## Kontakt

### Demenskoordinator

Stiager 2

                                        3500 Værløse

                                    demens@furesoe.dk

### Ring til os

[7235 5630 tast 3](tel:7235%205630%20tast%203)

### Bemærk

                            Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger.

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)

## Kontakt

### Visitationen

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 5630](tel:7235%205630)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](http://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/e15627f5-cdc8-421f-9c88-33b1987973d7/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
