Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Robotstøvsuger med gulvvaskefunktion

Tjekliste til valg af robotstøvsuger eller robotgulvvasker (printbar version)

Forord

Her kan du få viden om kommunens serviceniveau for rengøring og støvsugning, og du kan finde råd og vejledning omkring de vigtigste overvejelser, inden du køber en robotstøvsuger. Ovenfor finder du en tjekliste, som du kan bruge, når du skal finde den robotstøvsuger, der passer bedst til dit behov.


Kommunens serviceniveau på rengøring

Når du søger om hjælp til rengøring i Furesø Kommune, vil visitationen vurdere, om du har behov for hjælpen. Når du ansøger om hjælp til støvsugning, vil du som hovedregel blive henvist til at anskaffe en robotstøvsuger. Det vil blive vurderet, om du selv kan betjene en robotstøvsuger, eller om hjemmeplejen skal betjene din robotstøvsuger for dig. Hjælpen til betjening af støvsuger vil påbegyndes, når du har anskaffet dig en robotstøvsuger.

Hvis du allerede er visiteret til hjælp til rengøring, herunder støvsugning, vil du blive kontaktet af visitationen, som vil aftale et besøg hos dig. Under besøget vil dit behov for hjælp til rengøring blive vurderet i forhold til om du selv er, eller kan blive i stand til at betjene en robotstøvsuger. Efter besøget vil du modtage et afgørelsesbrev.

Det forventes, at du har anskaffet en robotstøvsuger senest fire uger efter, at du har modtaget din nye afgørelse. Derfor ophører hjælpen til manuel støvsugning på det tidspunkt, og hvis du skal have hjælp til at betjene en robotstøvsuger, vil hjemmeplejen gøre det.

Hvis du ikke ønsker at anskaffe en robotstøvsuger, kan du selv betale for støvsugning og gulvvask hos en privat leverandør, som du selv finder.

Indkøb af robotstøvsuger

  1. Det er ikke muligt at få bevilget en robotstøvsuger, og Furesø Kommune kan som udgangspunkt ikke yde økonomisk hjælp til indkøb af din robotstøvsuger. Det skyldes, at en robotstøvsuger betragtes om sædvanligt indbo på samme vis som en almindelig støvsuger eller en gulvmoppe. Du er derfor selv forpligtet til at anskaffe dig den robotstøvsuger, der er bedst egnet til rengøring af dit hjem.
  2. Hvis du eller dine pårørende ikke selv kan sætte robotstøvsugeren op, kan du vælge en forhandler, der tilbyder at levere og opsætte og efterfølgende at lære dig at bruge den. Kontakt forhandleren for at høre om de har denne service.
  3. Hvis du er særlig økonomisk vanskelig stillet, kan du henvende dig til ydelseskontoret via Borgerservice, de kan vejlede dig i betingelserne for at søge personligt tillæg eller enkelt ydelse til indkøb af en robotstøvsuger. Du skal være opmærksom på, at kommunen skal foretage en økonomisk beregning af, om du selv har råd til at afholde udgiften til robotstøvsugeren og at der tages udgangspunkt i den billigst mulige løsning på markedet. Ønsker du at læse mere om personligt tillæg eller enkelt ydelse, kan du finde information på Borger.dk. Du er også velkommen til at kontakte Furesø Kommunes borgerservice på 7235 4000.

Hos flere forhandlere er der mulighed for at få en afdragsordning, når robotstøvsugeren indkøbes.

Daglig brug af robotstøvsuger

Med en robotstøvsuger, kan du eller evt. dine pårørende sætte robotstøvsugeren i gang, når det passer dig. Din robotstøvsuger kan placeres, hvor det passer dig, og den kører kun, når der tændes for den.

Hvis du ikke selv er i stand til at starte robotstøvsugeren og/eller tømme støvbeholderen, vil du få hjælp til at få igangsat og tømt din robotstøvsuger efter dit behov, som en del af din rengøringsindsats.

Fordele ved robotstøvsugere

• Kan gøre rent lige så ofte du ønsker det

• Kan pletrengøre

• Mange forskellige modeller til forskellige behov fx med fjernbetjening, stemmestyring eller app-styring

• Energibesparende sammenlignet med alm. støvsuger

• Robotstøvsugere kan ofte komme under møbler som fx sofa og seng, hvor hjemmeplejen ikke kommer

Være opmærksom på at hovedbørste/- gummiruller og sidebørster på robotstøvsugeren skal vedligeholdes og skiftes. Det anbefales, at du forhører dig hos din forhandler om hyppigheden og omfanget af vedligeholdelsen. Det er en god idé at sørge for at have reservedele, som for eksempel filtre, børster og støvsugerposer liggende, så de kan skiftes ved behov.


Boligindretning

Specifik boligindretning som møblement, tæpper, niveauforskelle og ledninger bliver ikke betragtet som hindringer for brug af robotstøvsuger. Det er således op til dig at indrette dig hensigtsmæssigt for at få bedst mulig gavn af robotstøvsugeren. Herunder er nogle gode råd til at sikre at din robotstøvsuger virker godt.

Gode råd til boligindretning

  • Skab plads mellem møbler, så robotten kan komme i mellem
  • Bind ledninger sammen og løft dem op fra gulvet
  • Løft lange gardiner op fra gulvet
  • Fjern løse genstande fra gulvet før robotten kører
  • Overvej at fjerne løse tæpper (dette mindsker også risiko for fald)
  • Overvej at få fjernet høje dørtrin (dette mindsker også risiko for fald), eller køb små ramper som gør, at støvsugeren kan køre over dørtrinnet.

Valg af robotstøvsuger

Der findes mange forskellige typer af robotstøvsugere. Øverst på denne side, har du mulighed for at printe en tjekliste med nogle spørgsmål, som vi anbefaler, at du tager stilling til for at sikre, at du får en model, der passer til dit behov.


Kontakt

Center for Sundhed og Ældre

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Kontakt

Visitationen

Stiager 2
3500 Værløse

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback