---
title: "Helhedspleje til ældre over 67 år"
description: "Ansøg om hjælp og støtte i hjemmet"
date: "2026-04-23"
created: "2026-04-23"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Personlig hjælp og støtte](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette)

                    [Hjemmepleje](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje)

                [Helhedspleje til ældre over 67 år](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje/helhedspleje-til-aeldre-over-67-aar)

# Helhedspleje til ældre over 67 år

Her kan du læse om dine muligheder for at få hjælp i dit hjem, hvis det af fysiske, psykiske eller sociale årsager er vanskeligt for dig at klare de daglige opgaver, fx hjemmepleje, vaskeservice, indkøb mv. Det er grundtanken bag den hjælp, du får som borger i Furesø Kommune, at du har indflydelse på dit eget liv og får mulighed for at udnytte dine ressourcer, så du kan bevare en aktiv og selvstændig hverdag så længe som muligt.

## Læs mere om helhedspleje

###

                                    Helhedsplejeforløb

## Helhedspleje

Helhedspleje bevilges som et sammenhængende forløb, der indeholder det som du har behov for støtte til. Hjælpen kan tilpasses løbende i samarbejde med hjemmeplejen, hvis dit behov ændrer sig.

Helhedsplejeforløb visiteres på baggrund af dit funktionsniveau. Når du søger om helhedspleje, vurderer vi, hvor meget du selv kan klare, hvad vi sammen kan træne og om du har behov for støtte.

I Furesø ønsker vi, at du som borger kan klare dig selv bedst muligt. Det giver dig større frihed til at gøre det, der er vigtigt for dig, når det passer dig. Derfor kan du opleve, at dit forløb indeholder målrettet træning, med henblik på at du selv kan klare alle eller flere af hverdagens færdigheder.

Som borger i Furesø kommune kan du visiteres til et ud af fem helhedsplejeforløb, der kan indeholde hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, træning og afgrænset sygepleje.

Den konkrete hjælp skal fortsat kunne udføres så der tages højde for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Der er i Ældreloven fokus på brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler i plejen. Derfor fastholder Kommunen at gulvrengøring som standard foretages med robotstøvsuger/-gulvvasker hvor det er muligt efter en individuel vurdering. Det er dit eget ansvar at indkøbe en robotstøvsuger/-gulvvasker.

![](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/01095213-1b5e-474a-857a-08de9ba436cb?width=800)

### Forløb 1 – Let støtte i hverdagen

Er til dig der kan klare de fleste aktiviteter selv. Du kan have behov for hjælp til afgrænsede opgaver, for at klare dig i hverdagen. Det kan fx være rengøring, genoptræning, bad eller tøjvask.

### Forløb 2 – Nogen støtte i hverdagen

Er til dig der deltager aktivt i nogle eller flere af hverdagens aktiviteter. Du kan have behov for vejledning eller støtte i en række af aktiviteter i din hverdag for at du fortsat kan klare det meste selv.

### Forløb 3 – Mere støtte i hverdagen

Er til dig der i nogen – eller mindre grad kan deltage aktivt i hverdagens aktiviteter, og har brug for en del vejledning eller støtte i forbindelse med de fleste aktiviteter i dagligdagen.

### Forløb 4 – Meget støtte i hverdagen

Er til dig der ikke kan klare aktiviteter i hverdagen selv, og har behov for omfattende hjælp, vejledning og støtte til alle opgaver.

### Forløb 5 – Komplet støtte

Er til dig der er ude af stand til at klare aktiviteter i hverdagen selv, og har brug for fuld kompenserende hjælp, vejledning og støtte og hvor du har et helt særligt omfattende behov.

###

                                    Sådan søger du

Hvis du ønsker at søge om helhedspleje, skal du kontakte Visitationen via sikkerpost eller tage telefonisk kontakt (se kontaktboks nederst på siden).

## Efter indlæggelse på hospital

Hvis du er indlagt, og du har behov for hjælp efter udskrivelse, så vil hospitalet kontakte kommunen. Det sikrer, at vi kan planlægge hjælp og støtte, så den er klar, når du kommer hjem.

## Hvordan vurderes din sag?

Visitationen ser på din samlede situation og vurderer, hvilket forløb du kan bevilges - og om behovet er midlertidigt eller varigt. Hvis dine behov ændrer sig, justeres forløbet, så den passer bedst muligt til dig.

###

                                    Hvad koster helhedspleje?

Helhedspleje er som udgangspunkt gratis. Du skal dog selv betale for evt. madservice samt udgifter til vaskeordningen fx vaskemiddel, vand og el.

###

                                    Frit valg af leverandør

Når du er bevilget helhedspleje, kan du som udgangspunkt selv vælge, om du ønsker hjælpen udført af den kommunale hjemmepleje eller en privat leverandør.

[Valg af hjemmeplejeleverandør](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/06d15969-8ab9-46ae-9c3b-ff0410fd4e97 "Valg af hjemmeplejeleverandør")

###

                                    Lovgivning

## Ældreloven og serviceniveau i Furesø Kommune

D. 1. juli 2025 trådte den nye ældrelov i kraft. Ældreloven er en del af en større ældrereform, som har til formål at styrke kvaliteten, nærheden og borgerens indflydelse i ældreplejen.

Ældreloven danner rammen om fremtidens ældrepleje og har særligt fokus på tre vigtige værdier:

- Den ældres selvbestemmelse.
- Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
- Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Loven omfatter borgere, der har nået folkepensionsalderen, og som har behov for hjælp og støtte efter et fald i funktionsevne.

Med ældreloven indføres helhedspleje. Helhedspleje indeholder personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning uden sygehusindlæggelse, og gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Helhedspleje er således ikke en ydelse, du modtager, men et forløb du er en aktiv del af, og som løses i samarbejde med dig, dine pårørende og civilsamfundet.

Forløbene tildeles på baggrund af en konkret og individuel vurdering og ud fra de det politisk besluttede serviceniveau i kommunen.

Kvalitetsstandarderne beskriver, hvad du kan forvente af personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje, hjælpemidler, madservice, tøjvask og indkøb.

[Læs mere om Ældreloven](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/27f7de60-601f-4b58-9f33-567d159ee36c "Læs mere om Ældreloven")

## For dig under 67 år

Er du under folkepensionsalderen og har brug for hjælp på grund af nedsat funktionsevne, er det serviceloven, der danner ramme om den støtte, du får. Selvom lovgivningen er forskellig, tilrettelægges hjælpen efter samme principper som i ældreloven – blot med hjemmel i serviceloven.

[Læs mere om hjemmepleje i serviceloven](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/43a44e18-a8d2-43a3-81ac-31e1bef91602 "Læs mere om hjemmepleje i serviceloven")

###

                                    Hvis du vil klage

Er du ikke enig i en afgørelse fra Furesø Kommune, har du mulighed for at klage.

 Du skal sende din klage til kommunen senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Når vi har modtaget din klage, vil vi revurdere sagen inden for fire uger.

[Læs mere om dine klagemuligheder](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/d46c83c3-cff0-4774-bb31-a4799dd2b83c "Læs mere om dine klagemuligheder ")

                            [Satser vedrørende ældre for 2026 efter lov om social service](https://aeldremin.dk/lovstof/satser-paa-aeldreomraadet/satser-paa-aeldreomraadet-for-2026)

                            [Læs Ældreloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1651)

## Skyd genvej til

                https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje/madservice

                https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje/vaskeservice

                https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje/indkoebsordning

                https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjemmepleje/personlig-pleje

                https://www.furesoe.dk/borger/borgerservice/pensionister/koersel-til-laege

                https://www.furesoe.dk/om-kommunen/fakta/tider-for-sagsbehandling

## Kontakt

### Visitationen

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 5630](tel:7235%205630)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](http://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/e15627f5-cdc8-421f-9c88-33b1987973d7/)

### Bemærk

                            Se Akut kontakt uden for åbningstid

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)

## Kontakt

### Hjemmeplejen

Hvedemarken 5

                                            3520

                                            Farum

### Ring til os

[7216 4700](tel:7216%204700)

### Bemærk

                            Se Akut kontakt uden for åbningstid

#### Ved livstruende, akut sygdom

Ring 112

#### Kommet meget alvorligt til skade

Ring 112

#### Ved fald

Ring 1813

#### Ved presserende tilfælde

By tlf. 7216 4752

Midt tlf. 7216 4749

Skov tlf. 7216 4758

Sø tlf. 7216 4759
