---
title: "Om hjælpen"
description: "Rehabilitering, medbestemmelse og tilgængelighed"
date: "2026-05-21"
created: "2026-05-21"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Personlig hjælp og støtte](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette)

                    [Hjælp i hverdagen](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjaelp-i-hverdagen)

                    [Til dig, der får hjemmepleje](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjaelp-i-hverdagen/til-dig-der-faar-hjemmepleje)

                [Om hjælpen](https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/hjaelp-i-hverdagen/til-dig-der-faar-hjemmepleje/om-hjaelpen)

# Om hjælpen

Vores hjælp spænder fra sygepleje og personlig hjælp, til praktisk hjælp. Det hele er visiteret fra enten Visitationen eller fra Sygeplejen. Her kan du læse mere om hvordan vi arbejder.

I Furesø hjælper vi dig, så du, så vidt muligt, kan blive ved med at klare dig selv og bevare din hverdag, som du kender den. Vi støtter dig, så du kan fortsætte med at gøre de ting, du plejer. Hvis der er noget, der er blevet svært for dig, hjælper vi dig med at øve det igen. Vi vil, sammen med dig, løbende vurdere om du har brug for mere eller mindre hjælp og hvordan denne hjælp bedst kan gives.

Du er selv med til at bestemme, hvordan din hjælp skal tilrettelægges, og vi vil løbende tale med dig om forløbet, og om der er noget, der skal justeres. Hjælpen skal naturligvis ligge inden for den ramme, du er visiteret til.

Der skal altid være nogen i dit hjem, når du modtager hjemmepleje, dvs. at du eller en pårørende skal være hjemme, når vi f.eks. gør rent.

## Rehabilitering

Vi har en rehabiliterende tilgang til arbejdet. Det betyder at vi støtter dig i de aktiviteter du selv kan foretage, og måske vil komme med forslag til nye arbejdsmetoder, f.eks. i forbindelse med støvsugning eller komme med forslag til aktiverende eller aflastende hjælpemidler.

Målet for hjælpen vil være, at du så vidt muligt, kan klare dig selv på samme måde eller bedre, end da hjælpen blev iværksat.

## Hjælpemidler

Hjælpen tilrettes dit funktionsniveau, og udføres så vidt muligt på en måde der passer ind i dit liv og dit hjem. Dog kan det være nødvendigt at installere forskellige hjælpemidler, således at vi kan udføre plejen på en hensigtsmæssig måde, for både dig og medarbejderen. Dette kan f.eks. være en plejeseng, badestol, nøgleboks m.v.

Det kan også tænkes at flere af sådanne hjælpemidler bliver nødvendige, på sigt, i vores samarbejde.

## Kontakt

### Hjemmeplejen

Hvedemarken 5

                                            3520

                                            Farum

### Ring til os

[7216 4700](tel:7216%204700)
