Gå til sidens indhold

Søer, vandløb og vådområder

Du kan her på siden læse nærmere om de søer, vandløb og vådområder, som findes rundt omkring i Furesø Kommune.

  • Vådområdernes historie
    Værløse Kommune ligger i et morænelandskab fra sidste istid. Ismasserne og smeltevandet skabte et kompleks af tunnel- og smeltevandsdale, hvor bl.a. Farum Sø, Furesø og Søndersø nu ligger. Andre steder brækkede større og mindre isblokke af hovedisen, og ved deres bortsmeltning opstod et dødislandskab med mange søer i det nydannede terræn. I den efterfølgende tid groede mange af de lavvandede søer til og blev til moser.

    Senere i historien har mennesker på forskellig måde ændret landskabsbilledet. Nogle områder har været anvendt til græsning og høslet, så der opstod enge, hvor der ellers ville have været skov og krat.

    Især i de to verdenskrige har der været gravet tørv til brændsel i moserne. Typiske tørvegravsøer har kantede former med lige afskårne, stejle brinker, som man f.eks. kan se det i Oremosen (sø nr. 1) og nogle steder i Hareskov By. Andre vådområder er opstået ved mergel-, ler- eller grusgravning. Et eksempel er grusgravssøen ved Christianshøj (sø nr. 2), der nu er et værdifuldt naturområde.

    I nyere tid er der skabt flere nye vådområder, som f.eks. de to runde vandreservoirer på golfbanen (sø nr. 93 og 94) og regnvandssøen ved Dalsø Park (sø nr. 95). Andre vådområder, som Præstesø (sø nr. 14) og den retablerede sø på golfbanen (sø nr. 92), har helt ændret karakter som følge af naturgenopretning. I enkelte tilfælde er vådområderne blevet tilpasset de nye bebyggelser i kommunen. Det gælder f.eks. den lille sø ved Jonstruphusene (sø nr. 29), som er blevet væsentligt forbedret efter ændringerne.

    Mange vådområder er også forsvundet eller ødelagt i tidernes løb. Intensiv landbrugs- og skovbrugsdrift har ført til opdyrkning og dræning af mange områder. Småsøer og moseområder har måttet vige til fordel for vejbyggeri og byudvikling. Der bygges stadig, og flere og flere af kommunens mindre søer kommer til at ligge helt omgivet af bebyggelse, så de bliver fysisk adskilt fra andre naturområder, og plante- og dyrelivet bliver forstyrret.

    De fleste vådområder i kommunen har et naturligt højt indhold af næringsstoffer. Men mange vådområder ligger tæt på velgødede græsplæner og blomsterbede og tilføres desuden næringsstoffer med luften og regnvandet. En del af søerne i kommunen fungerer som regnvandsbassiner. Sammen med tilledningen af tag- og vejvand modtager de næringsstoffer, og i nogle tilfælde grus og sand. Det forringer søernes biologiske tilstand og øger i mange tilfælde hastigheden af den naturlige tilgroning. Endvidere tilføres nogle af søerne giftstoffer i form af pesticider eller olie- og benzinrester fra nærliggende arealer.

    Der er dog stigende opmærksomhed omkring disse problemer. De senere år har kommunen derfor mange steder gjort en stor indsats for at forbedre forholdene ved hjælp at naturpleje. Også mange private sø-ejere er interesserede i at sikre rene, klare søer, der kan fungere som gode levesteder for et rigt plante- og dyreliv.
    Et af formålene med denne rapport er netop at beskrive tilstanden i kommunens vådområder og give et overblik over, hvor der især er brug for nye tiltag. Desuden gives der forslag til, hvordan de enkelte områder bedst plejes fremover.

  • Vådområdernes biologi

    Vådområdernes plante- og dyreliv afhænger i høj grad af områdernes størrelse og fysiske udformning samt nærhed til lignende naturområder. Jo større fysisk variation et område kan byde på, desto flere forskellige arter vil finde det egnet som levested. Det er desuden vigtigt, at planter og dyr kan sprede sig mellem vådområderne, for at de kan brede sig til nye levesteder, og for at de kan krydse sig med andre bestande og udveksle gener, så de kan blive mere robuste.

    Vandmængden og vandkvaliteten har også stor betydning for vådområdernes biologiske værdi. Nogle arter er tilpasset livet i vådområder, som udtørrer dele af året, mens andre er afhængige af vand hele året. For langt de fleste arter er det afgørende, at vandet er rent. Næsten alle søer og vandhuller i Værløse er naturligt næringsrige på grund af de geologiske forhold. Kun grusgravssøen (nr. 2) og engene ved Præstesø (nr. 14) kan minde lidt om de næringsfattige vådområder, som man finder på sandede jorder i Vestjylland. Desuden er områderne påvirket af tidligere tiders menneskelige aktiviteter som opdyrkning og spildevandsudledning, og de tilføres til stadighed næringsstoffer fra regnvandet.

    Ophobning af næringsstoffer er en naturlig proces i vådområder, hvor forskellige tilgroningsstadier langsomt afløser hinanden, så søen eller vandhullet med tiden gror til og forsvinder. Men det er en udvikling som foregår over lang tid. I det menneske-påvirkede landskab går udviklingen hurtigere, og da der samtidig ofte er et ønske om at fastholde vådområderne som søer, kræver de vedvarende pleje.

  • Vådområdernes pleje

    Der skelnes mellem restaureringsindgreb og plejeforanstaltninger. Restaurering sker oftest i forbindelse med meget tilgroede, udtørrede og/eller forurenede vådområder og udføres én gang eller med flere års mellemrum, mens pleje er en opfølgende eller løbende vedligeholdelse.

    De valgte plejemetoder afhænger både af områdernes historie og af formålet med plejen.

    Plejemetoder

    Tidligere var det meget almindeligt at anbefale oprensning som plejemetode i alle næringsstofbelastede søer. Og det kan være den eneste mulighed for at forbedre forholdene i et vådområde, som er meget tilgroet, eller hvor vandstanden et faldet meget som følge af tilførsel af store mængder slam eller sediment. Også tidligere tiders spildevandsudledning kan være en grund til at oprense bundlaget. En egentlig oprensning er både kostbar og besværlig og kræver næsten altid, at søen tørlægges, og/eller at der hentes hjælp hos entreprenører, som råder over specialmaskiner. I mange private haver er det desuden vanskeligt at få plads til færdsel med maskiner til opgravning og bortskaffelse af bundlaget. Endelig kan oprensning af bundlaget skade søens ønskede plante- og dyreliv og bevirke, at der komme nogle år med opblomstring af alger umiddelbart efter oprensningen, fordi der er blevet frigivet næringsstoffer ved oprensningen.

    Der findes dog mange andre metoder, som ofte er billigere og mindre arbejdskrævende. Ved luftning/iltning er formålet at ilte vandmasserne, så omsætningen af organisk materiale fremmes og fosforfrigivelse fra bundlaget begrænses. En mulighed er at udlægge luftslanger i søen, så der skabes omrøring i vandet. Det svarer til at etablere springvand eller lignende i søen, men er mere effektivt.

    Det er også en mulighed at anvende jern eller aluminium til kemisk binding af fosfor, så det bindes til bunden i stedet for at frigives fra vandmasserne. Iltforholdene kan i nogle tilfælde forbedres, ved at der fældes træer, så vindomrøringen af vandet øges. Desuden kan det hjælpe at øge vandgennemstrømningen i søen.

    Udtynding i vedplanter omkring vådområderne kan give bredvegetationen bedre vilkår, og sammenlignet med en bred, der er ubevokset under høje træer eller tæt buskads, vil en veludviklet rørskov og en bræmme af uplejet græs og højurter kunne tilbage holde flere næringsstoffer fra omgivelserne. En kortklippet græsbevoksning helt ned til kanten af søen tilbageholder heller ikke mange næringsstoffer.

    Det er naturligvis også vigtigt at begrænse tilførslen af næringsstoffer. Derfor bør der ikke gødskes i nærheden af vådområder, og fodring af ænder bør undgås. Opsamling af blade, grene og væltede træer fra søen kan have nogen effekt, ligesom høst af vandplanter og bredvegetation kan begrænse vådområdernes indhold af næringsstoffer. Det er vigtigt at det opsamlede og høstede plante materiale fjernes fra området.

    Hvis regnvand siver gennem jorden eller ledes gennem en faskine, hvor det bliver iltet, vil en del af kvælstoffet blive omsat. En sådan ændring af afløbsforholdene kan derfor være et godt alternativ til direkte afledning via dræn- eller kloakrør.
    Af hensyn til søernes naturlige dyreliv bør der ikke udsættes karper til bekæmpelse af vandplanter. Men det kan være relevant at udsætte rovfisk og/eller opfiske skidtfisk, hvis en undersøgelse af søens fiskebestand taler for det.

    Udlægning af halm kan være en metode til at begrænse algevæksten i søer. Metoden fjerner ikke næringsstoffer, men søen får større biologisk og æstetisk værdi, og vandplanterne får bedre vilkår, så den biologiske tilstand forbedres. Eventuelt kan man forsøge at udplante ønskede vandplanter, for at fremskynde etablering af en undervandsvegetation.

  • Samlet vurdering af vådområderne tilstand og plejebehov

    I gennemgangen af de enkelte vådområder beskrives hvert enkelt områdes landskabelige, rekreative og biologiske værdier, og der gives forslag til restaurering og pleje.

    De fleste af vådområderne i Værløse Kommune er naturligt næringsrige og ville uden menneskelige indgreb gro til og med tiden først blive til moser og senere til krat og skov. Tilgroningen går dog særlig stærkt, fordi vådområderne tilføres næringsstoffer fra omgivelserne. F.eks. fungerer mange af kommunens søer som regnvandsbassiner og modtager derfor både næringsstoffer og sediment, som fremmer tilgroningen.

    Der er mange eksempler på søer, som til stadighed bliver mere lavvandede og hvor vandoverfladen er dækket af andemad og alger det meste af året. Det forringer de biologiske forhold og mindsker områdernes æstetiske og rekreative værdi. De fleste af de undersøgte vådområder kræver derfor vedvarende pleje.

    Nogle af de beskrevne vådområder er forsømte og kræver større indgreb for at opnå en tilfredsstillende biologisk tilstand. Det gælder bl.a. nr. 11, 25, 26, 41, 73 og 74. Langt de fleste vådområder i kommunen har dog en tilfredsstillende vandkvalitet og rummer et forholdsvis rigt plante- og dyreliv. De er smukke landskabselementer i de offentlige grønne områder, og de tilfører boligområderne variation og naturpræg.

    Der er dog tit delte meninger om områdernes æstetiske værdier. F.eks. er vandplanter oftest tegn på gode biologiske forhold, men mange mennesker foretrækker søer med frit vandspejl. Den valgte pleje afhænger derfor i høj grad af områdets brugere.

Del:
Menu