Gå til sidens indhold

Affald på skolerne og daginstitutionerne

Affaldssortering i daginstitutioner er godt i gang.

Daginstitutionen Krudthuset lavede pilotprojekt om affaldssortering igennem 2017, indsatsen gav rigtig mange gode erfaringer, der nu bruges som afsæt for, at indføre affaldssortering i daginstitutionerne. Miljø- og klimaambassadører i 10 daginstitutioner har ønsket, at være med blandt de første, til at indføre affaldssortering på baggrund af erfaringerne fra Krudtkuset.  I daginstitutionerne er erfaringerne, at affaldssorteringen skal laves med spande børnene nemt kan bruge alene eller sammen med en voksen. På spandene er det vigtigt, at der sidder de samme piktogrammer som børnene ser derhjemme på affaldscontainere.

Lærer, forvaltning og elever i 8-9 klasse, i fælles pilotprojekt om en hel skoles affaldssortering

På Lille Værløse Skole har eleverne i deres biologiundervisning lavet samaskabelse med Furesø Kommunes Forvaltning om at udvikle skolens affaldssortering. Eleverne har først undersøgt mængderne af de forskellige typer affald, derefter præsenteret de faktuelle undersøgelser og deres samfundsmæssige konsekvenser for Udvalgsformand for Natur Miljø, og Grøn Omstilling, Borgmester samt kommunens fagpersoner. Eleverne fik en masse feedback og forslag med hjem, og det blev aftalt at eleverne i samarbejde med forvaltningen skulle udvikle en affaldssorteringsordning og ikke mindst motivere resten af skolens elever til at affaldssortere.

Eleverne var med til at dele affaldsspandene ud og forklare resten af skolens elever hvordan og hvorfor de skal affaldssortere.

I løbet af efteråret og vinteren 2018/2019 vil sorteringsløsningerne blive tilpasset og justeret på baggrund af de tilbagemeldinger medarbejdere og elever kommer med.

For at understøtte elevernes læring og viden om affald er der udviklet et undervisningstilbud på Genbrugsstationen i Farum, hvor eleverne kan lære om hvorfor det er vigtigt at genanvende ressourcerne i affaldet og hvor eleverne får viden om hvordan der skal affaldssorteres på Genbrugsstatilnon og hjemme hos eleven.

 

Menu