Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Regler for benyttelse og beskyttelse af Søndersø

Bestemmelser for at beskytte naturværdierne i og omkring Søndersø samt at sikre en rekreativ benyttelse af Søndersø og dens bredarealer, der giver borgerne muligheder for at udøve friluftsliv i respekt for flora og fauna.

§ 1 Formål med bestemmelserne

At beskytte naturværdierne i og omkring Søndersø samt at sikre en rekreativ benyttelse af Søndersø og dens bredarealer, der giver borgerne muligheder for at udøve friluftsliv i respekt for flora og fauna.

§ 2 Regler for benyttelse og færdsel

  1. På grusstier rundt om Søndersø er færdsel til fods og på cykel tilladt.
  2. Færdsel på trampestier er kun tilladt til fods.
  3. Hunde skal holdes i snor.
  4. Motoriseret kørsel og ridning er ikke tilladt.
  5. Åben ild og teltslagning er ikke tilladt.
  6. Færdsel sker på eget ansvar.

§ 3 Zoneinddeling af søen

Søen er jf. kortbilag inddelt i to zoner af hensyn til fuglelivet.

  1. I beskyttelseszonen tillades ikke aktiviteter. Undtaget af fiskeri jf. § 5 stk. 2.
  2. I aktivitetszonen er badning og svømning tilladt. Derudover er det ikke tilladt at foretage aktiviteter på søfladen, som eksempelvis brug af paddle boards, tømmerflåder, kanoer, kajakker mv. Undtaget er dog fiskeri jf. § 5.
  3. I aktivitetszonen må hunde under fuld kontrol svømme i søen med en minimumsafstand på 25 meter til anlagte broer og under hensyntagen til andre badende.
Kort over Søndersø

§ 4 Fiskeri fra søbred

  1. Fiskeri i Søndersø fra søbred er tilladt i aktivitetszonen for alle med lovpligtig fisketegn og unge under 18 år samt personer over 65 år.
  2. Fiskeri fra bred skal foregå i en minimumsafstand af 25 meter fra anlagte badebroer og officielle badesteder.
  3. Vadefiskeri, færdsel i rørskov samt brug af flyderinge o. lign. er ikke tilladt.
  4. Forfodring er ikke tilladt af hensyn til søens økologiske balance.

§ 5 Sejlads og fiskeri på søen

  1. Færdsel med robåde og fiskeri på søen er tilladt for medlemmer af Sports- og Lystfiskerforeningerne med fiskeret i Søndersø. Forudsætning er herudover lovpligtigt fisketegn.
  2. Fiskeri må foretages i aktivitetszonen hele året og i beskyttelseszonen i perioden 1. august til 1. januar.
  3. Brug af motor ved sejlads er ikke tilladt undtaget elmotor med en maks. ydelse på 75 lbs ved 12 volt. Motorens ydelse skal kunne dokumenteres på forlangende.
  4. Furesø Kommune kan i særlige tilfælde give tilladelse til motorsejlads.

§ 6 Organiserede aktiviteter på stisystem og søflade

  1. Organiserede aktiviteter med mere end 20 deltagere kræver tilladelse fra Furesø Kommune. Ansøgninger behandles løbende.
  2. Der kan tillades op til 3 arrangementer årligt med 100 eller flere deltagere. På søfladen dog kun i september og oktober. Ansøgningerne skal være Furesø Kommune i hænde senest 1. november året inden stævnet skal afvikles, og vil blive prioriteret efter folkeoplysningsudvalgets kriterier. Herudover lægges der vægt på tilknytning til Furesø Kommunes foreninger samt hensyn til parkering, påvirkning af naturen og stisystemets andre brugere.
  3. Organiseret svømmetræning og i den forbindelse udlægning af bøjer kræver tilladelse fra Furesø Kommune.

Kontakt

Driftsgården

Ny Vestergårdsvej 7-9
3500 Værløse
driftsgd@furesoe.dk

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback