Planter og dyr ved vådområderne

Der findes nogle forskellige planter og dyr nær vådområderne. Dem kan du læse nærmere om herunder.

Plantevæksten varierer med voksestedets fugtighed og med mængden af næringsstoffer. I et typisk vådområde afløser zoner med forskellige plantesamfund hinanden.

Jo mere varieret plantevækst og fysiske forhold et vådområde kan byde på, desto flere forskellige dyregrupper vil finde egnede livsbetingelser.

  • Dyr

    Lavvandede områder er særlig værdifulde for smådyrene, fordi vandet her opvarmes af solen, så der skabes gode livsbetingelser for padder og insekter, snegle, muslinger, krebsdyr m.fl. Alle disse dyregrupper er koldblodede (vekselvarmede), og deres aktivitet er derfor meget afhængig af omgivelsernes temperatur. I mange tilfælde er sol og varme grundlaget for at dyrene kan gennemføre deres livsprocesser, som bl.a. æglægning og larveudvikling, og mange insekter er helt afhængige af urteagtige planter tæt ved vandet.

    Gode levesteder for den lavere fauna og for padder er områder uden for kraftig opvækst af træer og buske, som skygger for solen. Især bør der være lavvandet og lysåbnet mod syd og sydøst, hvor der er størst solindstråling. Stejle bredder med træ- og buskvækst giver gode livsbetingelser for andre dyregrupper. F.eks. er udhængende brinker og store træer med blotlagte rødder gode skjulesteder for fisk og krebs.

    Vandfuglene finder både føde og skjulesteder til redebygning ved bredden. Både åbne vandområder og træer og buske langs bredden har betydning for fuglelivet. Rørskoven rummer ofte et særligt rigt dyreliv, der også omfatter pattedyr.

  • Planter

    Længst ude i søen findes undervandsplanter, som f.eks. Vandrøllike, Alm. Vandpest og arter af tusindblad. De er rodfæstede i søbunden og bærer deres blade under vandet, hvorfor deres udbredelse er meget afhængig af lysforholdene i vandmasserne. Længere inde mod bredden findes flydebladsplanter som Krebseklo, Svømmende Vandaks, Tornfrøet Hornblad og arter af åkande og andemad. De kan være rodfæstede eller frit svømmende, men fælles for dem er, at bladene flyder i de øvre vandlag og på vandoverfladen, hvorfor de er mindre afhængige af lysforholdene i vandet. Undervandsplanterne og flydebladsplanterne har rødderne i vand og udgør tilsammen vandplante-vegetationen.

    Det er oftest et positivt tegn, at en sø har en udbredt vegetation af undervandsplanter. De skaffer ilt til søbunden og de nedre vandlag, og de forbruger næringsstoffer, hvilket forhindrer opblomstring af alger og holder vandet klart. En tæt vegetation af flydebladsplanter kan have den negative effekt, at den skygger undervandsvegetationen væk. Men en tæt vegetation af undervandsplanter kan også have negative effekter. De fleste arter af vandplanter visner om efteråret og overvintrer i søbunden som små stængelstykker, frø eller yngleknopper. Omsætningen af det døde plante-materiale på bunden sker under forbrug af ilt. Hvis store mængder dødt plante-materiale dækker bunden år efter år, uden at det når at blive helt omsat, kan der forekomme iltsvind og fiskedød. Risikoen er særlig stor, hvis søen er isdækket i vinterperioden i længere tid, så der ikke bliver tilført ilt fra overfladen, eller hvis der om sommeren opstår iltmangel i de nedre vandlag som følge af store temperaturforskelle mellem søens øvre og nedre vandlag. En tæt vandplante-vegetation kan også forringe søens rekreative værdi, fordi mange mennesker oplever en sø, der er helt tilgroet af vandplanter, som uæstetisk, og fordi vegetationen kan forhindre aktiviteter som f.eks. fiskeri, sejlads og badning.

    Bredvegetationen består af sump- og fugtigbundsplanter. I kanten af søen, hvor jorden lejlighedsvis tørlægges, findes yderst sumpplanterne, som ved næringsrige søer danner en rørskov. Rørskoven er ofte domineret af Tagrør eller dunhammer. Desuden hører arter af pindsvineknop og star samt Gul Iris og mange forskellige urter som Bredbladet Mærke, Vejbred-Skeblad og Brudelys til her. I næringsfattige søer er rørskoven ofte sparsom. Efter sumpplanterne følger fugtigbundsplanterne, hvor jorden kun er dækket af vand en lille del af året. Denne zone kan betegnes som mose, og mange af de typiske moseplanter, som f.eks. Hjortetrøst, Almindelig Mjødurt, Almindelig Fredløs og Lådden Dueurt findes her.

    Sammensætningen af arter afhænger af jordens indhold af næringsstoffer. Også vedplanterne fordeler sig efter fugtigheden og næringsstofindholdet i jorden. Rød-El trives fint med rødderne i vand og danner ofte karakteristiske ellesumpe, som man f.eks. finder i Sækken i den nordlige del af kommunen (ved sø nr. 41-44). Pil kan tåle en del oversvømmelse og står ofte på kanten af søer og breder sig hurtigt, når søbunden tørlægges. Birk og Ask findes også på fugtig bund.

    Efter bredvegetationen følger landvegetationen, der består af tørbundsplanter, som ikke eller kun dårligt tåler vanddækning. Blandt vedplanterne er det arter som f.eks. bøg og eg. Et smukt eksempel på den beskrevne vegetationszonering omkring en sø kan ses ved sø nr. 32 ved Jonstrupvangvej/Walgerholm. Men i mange tilfælde afviger virkeligheden fra teorien, og det kan være vanskeligt eller umuligt at erkende vegetationszonerne. Det kan nogle steder skyldes, at søerne er opstået ved tørvegravning eller grusgravning og har stejle brinker, som giver bredvegetationen dårlige vækstbetingelser. Desuden kan menneskelig aktivitet have grebet ind i den naturlige vand- og næringsstofbalance ved f.eks. vandstandssænkning, udjævning af bredder eller gødskning.

    Vandpest, en invasiv plante, som kan brede sig voldsomt og fortrænge andre undervandsplanter.

    Invasive arter eller landskabsukrudt kan være et særligt problem i vådområderne. Det er aggressive arter, som uden menneskers hjælp breder sig til områder, hvor de danner store, ensartede bevoksninger og fortrænger den eksisterende vegetation. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bekæmpe disse arter, hvis man ønsker at bevare de oprindelige artsrige plantesamfund.

    Japansk Pileurt, en invasiv planteart, som er i fremgang. Ved sø nr. 29 i Jonstrup.

    Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) er en velkendt problemart, som bekæmpes flere steder i kommunen. Desuden optræder følgende arter i eller ved flere af Værløses vådområder: Almindelig Vandpest (Elodea canadensis), Småblomstret Balsamin (Impatiens parviflora), Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera), Rød Hestehov (Petasites hybridus), Japan-Pileurt (Reynoutria japonica), Kæmpe-Pileurt (Reynoutria sachalinensis), Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis) og Tusindstråle (Telekia speciosa).