Pas på den vilde pastinak.

Egentlig burde pastinak være en plante, man kender på lige fod med bjørneklo og brændenælder, som er kendt for at være et ubehageligt bekendtskab.

Pastinak er en giftig plante, som er vidt udbredt i den danske natur, og der er derfor god grund til at være opmærksom. Planten indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden. Sårene minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der varer i månedsvis.

Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster.

Får man saften på sig, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst 48 timer. Man bør søge læge.

Kommunen er opmærksom på at bekæmpe planten, men det er langt fra muligt alle steder. 

Heldigvis er planten let at kende.

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål.

Planten er en til to meter høj, med op til 40 cm lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet. Bladene er enkelt fjersnitdelt med syv til ni parvise grofttakkede småblade samt et endestillet blad.

Nyspirede planter har runde-trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset, med 3-8 blade i jordhøjde. Planten har en karakteristisk krydret lugt.

Pastinakken blomstrer i juni-august. De små, grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande.

Pastinak
Pastinak (Colourbox)
Del: