Andre invasive planter

Småblomstret balsamin

Mange forekomster af planten ses fortrinsvis i skov- og moseområder,m en planten findes også nær eller langs skovbryn, f.eks. syd for Farum Sø, vest for Lille Hareskov og nord for Jonstrup. Der er særligt mange forekomster langs Søndersø. En typisk forekomst er på 1-100 planter. 

Kæmpe-balsamin

Planten er ikke udbredt i kommunen. Ved den nordlige bred af Farum Sø og Furesø ses dog flere forekomster i skov- og moseområder. 

Planten er sporadisk forekommende i mindre småsøer i Farum. Den findes kun i et fåtal af kommunens søer. 

Rynket rose er i mange tilfælde udplantet og sat som f.eks. hække eller buske ved institutioner. Planten findes let spredt langs veje i Værløse, Farum, Kirke Værløse og Hareskovby, samt ved idrætsanlæg. De fleste forekomster er under 50 m². 

Japansk pileurt

Nord for Farum er flere store forekomster, særligt langs Frederiksborgvej og Trevangsvej. i Værløse findes flere mindre forekomster, og i Kirke Værløse, Hareskovby og Jonstrup på grønne arealer ved skoler og idrætsanlæg. Der blev i alt fundet 47 bestande.

Hybrid-pileurt

Planten findes i større bestande langs Bregnerødvej. Enkelte forekomster er set i grønt område syd for Farum Idrætsanlæg. Der blev i alt fundet 6 bestande.

Kæmpe-pileurt

Planten er set ved bredden af Værebro Å og i kant af skov langs Hillerødmotorvejen. 

Der er i alt fundet 20 forekomster af canadisk gyldenris og 311 forekomster af sildig gyldenris, og de to arter er samlet klart de mest forekommende invasive arter i Furesø Kommune. 

Der blev i alt fundet 192 forekomster af arten. Mange nyetablerede enkelte skud i hække og krat. En stor bestand langs den nordlige bred af Søndersø på 3000 m² blev også registreret.

Egentlig burde pastinak være en plante, man kender på lige fod med bjørneklo og brændenælder, som er kendt for at være et ubehageligt bekendtskab.

Pastinak er en giftig plante, som er vidt udbredt i den danske natur, og der er derfor god grund til at være opmærksom. Planten indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantens saft kan i kombination med sollys give vabler og sår på huden. Sårene minder om brandsår. Man kan også få pigmentelle misfarvninger i huden, der varer i månedsvis.

Giften findes i hele planten, både stængel, rødder og blomster.

Får man saften på sig, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst 48 timer. Man bør søge læge.

Pastinakken er en grov gulgrøn skærmplante, i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Dens blomster er gule, modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende. I sommerperioden, ser den meget gulgrøn ud, også selvom den ikke er i blomst. Den har en meget furet stængel, som adskiller den fra fx. skvalderkål.

Planten er en til to meter høj, med op til 40 cm lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet. Bladene er enkelt fjersnitdelt med syv til ni parvise grofttakkede småblade samt et endestillet blad.

Nyspirede planter har runde-trekantede blade, og indtil planten går i blomst, står den som en roset, med 3-8 blade i jordhøjde. Planten har en karakteristisk krydret lugt.

Pastinakken blomstrer i juni-august. De små, grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande.