---
title: "Delecykler i Furesø"
description: "Furesø Kommune styrker den offentlige transport med delecykler."
date: "2026-06-16"
created: "2026-01-22"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Klima og grøn omstilling](https://www.furesoe.dk/borger/klima-og-groen-omstilling)

                [Delecykler i Furesø](https://www.furesoe.dk/borger/klima-og-groen-omstilling/delecykler-i-furesoe)

# Delecykler i Furesø

I 2026 styrker Furesø Kommune den offentlige transport med elektriske delecykler. Takket være en etårig forsøgsordning bliver det nemmere at komme det sidste stykke fra bus og tog – eller hjem fra fodbold, biografen eller shopping. Delecyklerne må kun parkeres på udvalgte steder, såkaldte hubs.

## Et nyt tilbud med mange fordele

Alle borgere, der fyldt 15 år, kan leje de elektriske delecykler fra Dott og høste mange fordele i hverdagen:

- Fleksibel transport døgnet rundt - kombinér med bus eller tog
- Medvind - selv op ad bakke
- Færre udgifter til brændstof til bilen og parkering
- Slip for besværet med at finde en parkeringsplads
- Undgå, at din egen cykel bliver stjålet
- Færre bilkøer, mindre trængsel og mindre forurening
- Cykl på tværs af kommunegrænser - mange af vores nabokommuner er med i ordningen.

## Få 50 % rabat på dine fire første ture

Dott kører frem til 31. august en rabatkampagne for nye brugere. Brug koden 50DOTT i appen.

## Sådan kommer du i gang

- **Tilmeld dig.**
For at komme i gang med at bruge delecyklerne skal du [downloade appen "Dott"](https://ridedott.com/da/koer-med-os/ "downloade appen ") og oprette dig som bruger.
Du kan betale for enkeltture eller oprette dig som abonnent, hvis du skal bruge delecyklerne tit.
- **Scan og kør.**
I appen Dott kan du se, hvor den nærmeste ledige cykel er parkeret.
Find cyklen, scan QR-koden på cyklen og kør.
- **Parkér ansvarligt.**
Afslut din tur ved at parkere ved et hub.
Find nærmeste ’P’-symbol i app’en, og følg vejledningen for at sikre dig, at cyklen er parkeret rigtigt.
Hvis du efterlader cyklen uden for et hub, skal du betale et gebyr.

##

                                    Betalingsmuligheder

Du kan se de aktuelle priser i Dott-app'en. Der er forskellige betalingsmuligheder:

- *Pay as you go -* Her betales for brugen af cyklen på den enkelte tur. Medarbejdere i virksomheder, der har et hub på deres matrikel, kan få 20 % rabat på *Pay as you go*.
- *Turkort -* Her kan forudbetales for pakker på enten 30 eller 100 minutter, der kan anvendes på én eller fordeles på flere ture inden for henholdsvis 24 timer og en uge. Turkortene er ideelle til brugere, der blot skal benytte cyklerne en gang imellem til en pris, der er markant lavere end *pay as you go*.
- *Abonnementer -* Dott har to månedsabonnementsordninger:
- - *Dott Flex*
Abonnementet henvender sig især til brugere, der anvender cyklerne et par gange om ugen – for eksempel til bilpendlere på dage, hvor bilen ikke er til rådighed eller til fritids- og sportsaktiviteter.
    - *Dott Pro*
Abonnementet henvender sig især til pendlere og andre, der benytter cyklerne ofte.

##

                                    Bøvl på turen?

Hvis delecyklen ikke fungerer korrekt, skal du kontakte Dott. Enten via Dott-appens chatservice Dottie eller pr. mail på support@ridedott.com.

##

                                    Delecykler på afveje?

Der er mange steder i kommunen. Alligevel kan cyklerne ende uden for de dedikerede områder, selvom der opkræves et gebyr, hvis man stiller dem uden for et hub.

Dott har ansvaret for, at cyklerne ikke ligger og flyder. Cyklerne har GPS, så Dott løbende kan overvåge og indsamle dem, der er parkeret forkert.

Oplever du cykler, som er sat uden for hubs eller blokerer trafikken, kan du give kommunen besked via [Furesø Borgertip](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/5c78cb51-4a44-42e4-ae44-66721217f250 "Furesø Borgertip").
Her kan du også foreslå nye placeringer af hubs og dermed være med til at sikre, at så mange som muligt får det bedste ud af delecykelordningen.

Du kan også henvende dig til Dotts supportafdeling på  support@ridedott.com og oplyse:

1. Delecyklens placering
2. Delecyklens QR-kode, som du finder på cyklens styr

En tredje mulighed er at udfylde formularen på [https://ridedott.com/report/.](https://ridedott.com/report/ "https://ridedott.com/report/.")
https://ridedott.com/report/Her kan du indrapportere eksempelvis overfyldt parkering, hærgede delecykler eller delecykler, der blokerer fortov eller trafik.

##

                                    Mere pedalkraft til din virksomhed eller boligforening?

Furesø Kommune vil gerne hjælpe med etablering af hubs, så virksomheder, boligforeninger, kulturhuse osv. kan stille delemobilitet til rådighed for beboere, besøgende og andre brugere af nærområdet.

I [Furesø Borgertip](https://www.furesoe.dk/borger/veje-og-trafik/furesoe-borgertip "Furesø Borgertip")-appen kan du foreslå nye placeringer af hubs og dermed være med til at sikre, at så mange som muligt får det bedste ud af delecykelordningen. Du er også velkommen til at kontakte afdelingen Klima og Mobilitet - se kontaktoplysninger nederst på siden.

##

                                    Om forsøgsordningen med delecykler

Delecyklerne fra Dott er opsat i et samarbejde mellem flere forstadskommuner og Region Hovedstaden – oprindeligt som en del af projektet ’Delemobilitet i forstæderne’ finansieret af Region Hovedstaden.

I 2026 er også Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hørsholm, Ishøj, Rudersdal, Vallensbæk, Roskilde, Frederiksberg og København med i ordningen. Det betyder, at du eksempelvis kan snuppe en Dott-delecykel på Måløv Station og parkere den ved Furesø Skatepark.

I 2026 støtter Furesø Kommune tilstedeværelsen af cyklerne finansielt for at vurdere, hvorvidt det er en løsning, der styrker mobiliteten i vores kommune.
Kommunen og Region Hovedstaden evaluerer ved udgangen af 2026, om delecyklerne fortsat skal være en del af bybilledet i Furesø Kommune.

        ![Dott delecykler](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/a319fd69-3dcd-46a6-8878-08de4f364a4d?width=800)

                            [Læs mere om Dott](https://ridedott.com/da/koer-med-os/)

## Kontakt

### Klima og Mobilitet

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 5355](tel:7235%205355)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/21d34fed-0abd-4cac-b818-71e27812e647/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/825feb74-5fe7-4225-a940-4d5eedfff63e/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
