Bliv Klimafamilie i Furesø
Vil du gerne leve mere klimabevidst i hverdagen? Kan du heller ikke overskue at omlægge hele dit og din families liv? Har du svært ved at se, hvordan det skal lykkes midt i en travl hverdag? Og er du i tvivl om, hvilke tiltag der batter mest i klimaregnskabet?
Kom til opstartsmøde på rådhuset
Bliv klogere på dit og din families personlige klimaaftryk - grib chancen for at blive Klimafamilie i Furesø!
Næste opstartsmøde annonceres vil bl.a. blive annonceret her på siden.
Husk at medbringe en bærbar pc eller tablet - du skal bruge den til at komme godt i gang med Klimafamiliernes digitale værktøj.
På vores opstartsmøder vil vi præsentere dig og din familie for de vaner i hverdagen, der udleder mest CO2.
Med et digitalt værktøj får du selv mulighed for at beregne, hvor meget CO2 dine aktiviteter udleder. Derefter lægger du en plan for, hvor du ønsker at sætte ind og hvordan – alt sammen med hjælp og guidning.
Du bestemmer selv, hvor stor en indsats du vil gøre. Alle tiltag hjælper – små som store.
Når du går fra opstartsmødet, har du fået:
- Overblik over dit personlige klimaaftryk
- Inspiration til vanebrud i hverdagen
- Hjælp til at gøre dine ændringer meget konkrete og enkle – fra strategi til virkelighed og handling
- Et digitalt værktøj til at følge din husstands reduktion af CO2-udledning
Det er vigtigt, at du medbringer en bærbar pc eller tablet - den skal du bruge til at få adgang til det digitale Klimafamilie-univers og beregne dine klimamål. Du kan IKKE nøjes med din telefon!
Der vil blive serveret et let måltid til tilmeldte deltagere.
Tilmelding
Når datoen for næste opstartsmøde offentliggøres, kan tilmelding skal ske via et link her på siden.
Af hensyn til forplejning skal du oplyse, hvor mange I kommer.
Ved færre end 6 tilmeldte må vi desværre aflyse - de tilmeldte vil blive sikret en plads på et kommende opstartsmøde.