Fra bekymring til iværksættelse af handling

Hvis jeres barn viser tegn på ikke at være i trivsel fagligt, socialt eller personligt, kan I som forældre kontakte jeres barns lærere for i fællesskab at finde frem til, hvad der ligger bag de bekymrende tegn. Det kan fx være, at jeres barn ikke har lyst til at komme i skole og udviser fysiske symptomer som ondt i maven eller lignende.

Inden for skolens rammer kan der sættes forskellige tiltag i værk. Det kan fx være, at skolen tager initiativ til, at der laves særlige forløb enten af faglig eller social karakter for enkelte eller grupper af børn, der har brug for en særlig støtte. Denne støtte kan foregå både i eller uden for klassen og vil blive varetaget af skolens personale, som har særlige kompetencer i forhold til den specifikke problemstilling. Disse indsatser vil være af midlertidig karakter, indtil eleven er i trivsel igen. 

Et forløb fra bekymring til handling vil typisk følge disse trin:

  1. Bekymring for et barns trivsel og udvikling.
  2. Indsatser via skolens eget ressourcecenter eller via pædagogiske vejledere iværksættes.
  3. Hvis den pædagogiske problemstilling ikke løses via ressourcecentret, kan der inddrages eksterne samarbejdspartnere.
  4. Skoleledelsen træffer herefter en beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes indsatser på skolen, eller om der skal laves indstilling til kommunens visitationsudvalg.
  5. Visitationsudvalget træffer beslutning om, hvorvidt skolen selv skal arbejde med problemstillingen, eller om sagen skal belyses yderligere.
  6. Der træffes beslutning om indsatser enten på skolen eller i andre tilbud.
  7. Der gives altid klagevejledning.
  8. Forløbet afsluttes fordi:
    • Behov er opfyldt
    • Kompenserende indsatser er iværksat
    • Eleven er fyldt 18 år
    • Eventuelt løbende revisitationer
Kompetencecenter for Inklusion og Læring (KIL)
  • Når der søges vejledning hos Kompetencecenter for Inklusion og Læring (KIL)

    I mange tilfælde vil skolens medarbejdere søge vejledning til at udvikle jeres barns læringsmiljø fra kommunens Kompetencecenter for Inklusion og Læring (KIL). I dette center findes pædagogiske vejledere, tale-hørekonsulenter, psykologer og en fysioterapeut. KIL’s hovedopgave er dels at være med til at udvikle læringsmiljøet i den enkelte klasse og dels at arbejde med vejledning og støtte til forældre, medarbejdere og børn omkring specifikke udfordringer.

    Hvis nogle af disse medarbejdere inddrages i at arbejde direkte med jeres barn, vil det altid være efter forudgående aftale med jer. Hvis flere fagpersoner er inddraget i arbejdet med jeres barn, vil der blive lavet aftaler med jer om, hvem I skal henvende jer til med spørgsmål.

    Der er KIL-medarbejdere på alle skoler, så adgangen til at få støtte og vejledning fra disse medarbejdere er nem, men går altid gennem skolens ledelse, som har kompetencen til at vurdere, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt på den enkelte skole.

    Før en psykolog, tale-hørekonsulent eller fysioterapeut inddrages i arbejdet med jeres barn, skal I give skriftligt samtykke. Samarbejdet med disse fagpersoner indledes altid med, at I som forældre inviteres til et samarbejdsmøde. Et samarbejdsmøde er et møde, hvor skolens leder, lærer(e), pædagoger og relevante fagpersoner deltager. På mødet bidrager I alle med jeres viden om barnets ressourcer og vanskeligheder, og det afdækkes, hvordan I sammen med skolen kan understøtte jeres barns trivsel inden for skolens rammer. På baggrund af de aftaler, der laves på mødet, udarbejdes en handleplan, hvoraf det fremgår, hvem der har ansvar for hvilke opgaver.

  • Hvem bliver inddraget, når der er en bekymring?

    Uanset hvor i forløbet man er som forælder til et barn, som ikke trives og udvikler sig forventeligt, så har man brug for at kunne danne sig et overblik over hvem, der er aktører i forskellige indsatser.

    En indsats vil altid starte med en samtale mellem jer som forældre og teamet omkring jeres barns klasse. Eventuelt kan en afdelingsleder deltage, såfremt I eller teamet ønsker det. Her aftales hvilke tiltag, der kan sættes i værk som et første forsøg på at ændre situationen. Skolen udarbejder et beslutningsreferat af mødet, hvor de indgåede aftaler fremgår. Disse aftaler kan fx være:

    • At medarbejdere fra skolens eget ressourcecenter eller en pædagogisk vejleder fra KIL inddrages.

    • At en fagperson fra PPR i form af en psykolog, tale-hørekonsulent eller fysioterapeut inddrages. En aftale om et forløb skal altid følges op af en evaluering for at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt. Her kan det være de samme deltagere, men kredsen kan også udvides med andre fagpersoner, hvis det skønnes nødvendigt i forhold til de udfordringer, der er.
    • Aftaler om, at der skal iværksættes mere vidtgående tiltag, som fx udarbejdelse af PPV, indstilling til udredning i psykiatrien eller indstilling til visitationsudvalget med henblik på en anden skoleplacering.

    • Beslutning om hvem, der er tovholder og koordinerer de forskellige indsatser. Tovholderen vil typisk være en medarbejder fra skolen eller KIL. Tovholderen har til opgave at sikre kommunikationen mellem de forskellige parter, så alle arbejder i samme retning.
Procedure, når det vurderes, at en elev har behov for specialundervisning

Hvis en elevs undervisningsbehov ikke kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning og ved brug af skolens egne indsatser, kan en elev få specialundervisning.

  • Hvad er specialundervisning?

    Det kaldes specialundervisning, når en elev får:

    • Undervisning i gruppeordning eller på specialskole
    • Støtte i undervisningen i almindelig klasse i mindst 9 klokketimer (12 lektioner) om ugen
    • Undervisning i både tilhørsforhold til almenklasse og gruppeordning
  • Hvordan iværksættes specialundervisning?

    Skolelederen skal indstille eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), hvis det antages, at eleven har behov for specialundervisning. Denne vurdering udarbejdes af medarbejdere fra kommunens pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

    Forældrene kan bede skolelederen om en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis der er alvorlig bekymring for barnets skolesituation, uden at der nødvendigvis er et formodet behov for specialundervisning. Afslår skolelederen, skal afslaget meddeles skriftligt.

  • Hvis det besluttes at iværksætte specialundervisning

    PPR vurderer elevens specialundervisningsbehov og giver forslag til forældre og skole om mulige indsatser.

    Specialundervisning skal som udgangspunkt gives på almenskolen. Der skal arbejdes med, at eleven ikke udskilles til gruppeordning eller specialskole, for at sikre elevens deltagelsesmuligheder så tæt på et alment skoletilbud og elevens nærmiljø som muligt (jf. bekendtgørelse om specialundervisning).

    Det er skolelederen, der beslutter, om en elev skal tilbydes special-undervisning i almenskolen. Afgørelsen om dette meddeles forældre skriftligt.

    Såfremt det vurderes, at jeres barn har brug for et mere specialiseret tilbud, indstiller skolelederen eleven til drøftelse i kommunens visitationsudvalg for specialundervisning. Som forældre har man krav på at blive partshørt og få eventuelle kommentarer tilføjet indstillingen, ligesom man underskriver eller giver et mundtligt tilsagn om, at man er orienteret om, at der sendes en indstilling til visitationsudvalget.

    Som forælder får du en kopi af indstillingen i E-boks.

    Forældrenes og elevens ønsker imødekommes så vidt muligt i forhold til det fri skolevalg – inden for sideordnede tilbud.

  • Opfølgning på specialundervisning

    Skolens leder skal følge udviklingen hos elever, der modtager specialpædagogisk bistand. Der skal mindst én gang om året tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til den pågældende elev skal fortsætte, ændres eller ophøre. Hvis det besluttes, at en elev skal fortsætte med at modtage specialundervisning i det kommende skoleår, kaldes denne afgørelse for en ”revisitation”. Forældre inddrages, når der skal træffes beslutning om, hvorvidt deres barn skal revisiteres. Dette sker på et møde med forældre, skole og relevante fagpersoner.

    Beslutningen træffes på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

  • At klage over specialundervisning

    Sådan behandler skolelederen/forvaltningen klagesager vedrørende specialundervisning

    Skolelederen/forvaltningen har 4 uger til at vurdere, om man vil ændre afgørelsen.

    Hvis afgørelsen IKKE ændres, og du fortsat er uenig, skal skolelederen/forvaltningen sende sagens dokumenter til Klagenævnet for Specialundervisning, som herefter behandler din klage. Det vil altid være muligt at komme i dialog med skolens ledelse eller forvaltningen om eventuelle uenigheder.

    Sådan behandler Klagenævnet klagesager

    Når Klagenævnet for Specialundervisning har modtaget sagens dokumenter fra skolelederen/forvaltningen, bliver de sendt til dig, og du får mulighed for at komme med dine bemærkninger.

    Du har 14 dage til at svare. Derefter bliver sagen behandlet, og afgørelsen bliver sendt til dig med kopi til skoleleder og forvaltning.

    Afgørelsen er bindende for kommunen.

Hvilke klager kan ikke sendes til Klagenævnet?

Nedenfor ses eksempler på klager, som alene kan behandles af skoleleder eller forvaltning og ikke kan videresendes til Klagenævnet.

Skolelederen behandler klager vedrørende skolens egen indsats inden for rammerne af den almindelige undervisning, dvs. ved:

  • Spørgsmål om, om dit barn skal gå et skoleår om.
  • Spørgsmål om indplacering på klassetrin.
  • Tekniske hjælpemidler inden for rammerne af den almindelige undervisning, fx i form af IT-midler.

Forvaltningen behandler klager vedrørende:

  • De fysiske forhold på gruppeordninger
  • Afslag på 11. skoleår
  • Frit skolevalg

Du kan læse mere om specialundervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside via linket nederst på siden.

Gode råd, der bidrager til dit barns trivsel og udvikling 

  1. Støt dit barn i at indgå legaftaler på kryds og tværs i børnegrupper – både i skolen og i fritiden.
  1. Tal positivt om de andre børn i FFO’en eller skolen, deres forældre, lærere og pædagoger.
  1. Tag initiativ til at løse eventuelle vanskeligheder sammen med dit barn og de voksne omkring dit barn.
  1. Aftal fællesskabsregler, som omfatter alle børn i klassen, fx aftaler om fødselsdage.
  1. Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater.
  1. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer.
  1. Vær åben over for andre forældre, hvis dit barn er i problemer.

 Få eventuelt hjælp til, hvordan du kan tale om dit barns problemer fra skolens medarbejdere, en pædagogisk vejleder, psykolog eller anden fagperson