---
title: "Skoledistrikter, frit skolevalg og skoleindskrivning"
description: "Skolevalg og skoleindskrivning."
date: "2026-10-12"
created: "2023-10-20"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Dagtilbud, skole og unge](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge)

                    [Skoler](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/skoler)

                [Skoledistrikter, frit skolevalg og skoleindskrivning](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/skoler/skoledistrikter-frit-skolevalg-og-skoleindskrivning)

# Skoledistrikter, frit skolevalg og skoleindskrivning

Er dit barn født i 2021 eller tidligere, og går barnet endnu ikke i skole, er det snart tid til indskrivning i børnehaveklasse med start i august 2027. Indskrivningen foregår digitalt og du modtager et brev, når det er tid til at gøre noget.

                            [Skriv dit barn op til skole her](https://tea-f.tabulex.net/Webindskrivning)

## Skoleindskrivning til skolestart i august 2027

###

                                    Skoleindskrivning sker i perioden 12. til 30. oktober 2026

Er dit barn født i 2021 eller tidligere, og går det endnu ikke i skole, skal han/hun starte i børnehaveklasse med start i august 2027.

Hvis I har ønsket en anden skole end distriktsskolen, vil I modtage svar om optagelse ultimo december 2026 fra skolen.

Bor du udenfor kommunen og ønsker plads på en af skolerne i Furesø, skal du sende en e-mail til pladsanvisningen@furesoe.dk senest den 31. oktober 2026. Svar vil blive sendt medio april 2027.

###

                                    Husk at melde dit barn ud af børnehave

Hvis dit barn skal starte på **privat skole,** **et privat fritidshjem eller et fritidshjem/SFO i en anden kommune**, er det vigtigt, at du melder dit barn ud af børnehaven. Dit barn bliver *ikke* meldt ud af børnehaven automatisk.

Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den 15. eller 30. i en måned via [Digital Pladsanvisning](https://www.dinplads.dk?municipalityNumber=190 "Digital Pladsanvisning").

Har dit barn bopæl og skal starte i folkeskole i Furesø Kommune, bliver barnet udmeldt af børnehaven automatisk.

###

                                    Udsættelse af skolestart

I Folkeskoleloven står der, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

I oktober sender Furesø Kommune brev til forældrenes digitale postkasse, hvor forældrene - gerne i samråd med dagtilbuddet - skal tage stilling til om barnet skal indskrives i skole eller om der skal søges om [Udsættelse af skolestart](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/46206818-5e82-4141-a1ff-28cb49676259 "Udsættelse af skolestart").

Folkeskoleloven giver mulighed for udsat skolestart, hvis det vurderes, at et ekstra år i børnehaven giver barnet bedre betingelser for en god begyndelse i skolen.

[Udsættelse af skolestart](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/46206818-5e82-4141-a1ff-28cb49676259)

###

                                    Skal dit barn på distriktskolen?

Som forældre har I krav på, at jeres barn optages i skolen i det distrikt , hvor barnet bor eller opholder sig. Se alle syv skoledistrikter i Furesø Kommune på kortet.

###

                                    Ønsker I en anden skole end distriktskolen?

Forældre har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt , hvor barnet bor eller opholder sig. Forældre kan ønske en anden skole end distriktsskolen. I tilfælde af at der søger flere elever til en bestemt skole end der er er kapacitet til, gælder følgende kriterier for optagelse:

#### Elever med bopæl i skoledistriktet

Elever med bopæl i skoledistriktet kan altid optages på distriktsskolen. Dette gælder dog ikke, hvis undervisningspligten umiddelbart inden ønske om optagelse på skolen har været opfyldt på anden skole end distriktsskolen.

Elever, der flytter til skoledistriktet kan altid optages på distriktsskolen, hvis optagelsen søges i forbindelse med flytning. Dokumentation for tilflytning til skoledistriktet (ex leje- eller købskontrakt) skal fremsendes til pladsanvisningen, gerne via den digitale pladsanvisning.

#### Andre elever med bopæl i Furesø Kommune

Andre elever med bopæl i Furesø Kommune kan optages på en skole såfremt det gennemsnitlige elevtal på det ønskede klassetrin på skolen er under 24 elever pr. klasse. For de årgange, der starter i børnehaveklasse i skoleåret 2026/2027 og fremefter er grænsen på 22 elever i gennemsnit i børnehaveklassen til og med 3. klasse – for øvrige klassetrin (herunder elever, der er startet i børnehaveklasse før skoleåret 2026/2027) er grænsen 24 elever.

I tilfælde af at flere elever end der er plads til, søger til én bestemt skole, gælder følgende kriterier for optagelse:

1. Søskende til elever på skolen går forud for andre
2. Børn der ved seneste sprogvurdering er placeret i "særlig indsats" (gælder i skoleåret 2027/2028 for Hareskov skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen, Søndersøskolen og Solvangskolen)
3. Nærmere boende børn går forud for fjernere boende børn (gå afstand)
4. Herefter lodtrækning

#### Elever med bopæl i andre kommuner

Elever med bopæl i andre kommuner kan optages i børnehaveklasse – 9. klasse, såfremt det gennemsnitlige elevtal på det ønskede klassetrin på skolen er under 24 elever pr. klasse. For de årgange, der starter i børnehaveklasse i skoleåret 2026/2027 og fremefter, er grænsen på 22 elever i gennemsnit i børnehaveklassen til og med 3. klasse – for øvrige klassetrin (herunder elever, der er startet i børnehaveklasse før skoleåret 2026/2027) er grænsen 24 elever. På 10. klasseskolen (Egeskolen), skal der være under 154 elever i almenklasserne, før der kan optages elever fra andre kommuner.

I tilfælde af at flere elever end der er plads til, søger en bestemt skole, gælder følgende kriterier for optagelse:

1. Søskende til elever på skolen går forud for andre
2. Børn optaget i daginstitutioner i Furesø Kommune går forud for andre børn
3. Børn der ved seneste sprogvurdering er placeret i "særlig indsats" (gælder i skoleåret 2027/2028 for Hareskov skole, Syvstjerneskolen, Søndersøskolen og Solvangskolen)
4. Nærmere boende børn går forud for fjernere boende børn (gå afstand)
5. Herefter lodtrækning

En elev, der er startet i en folkeskole, kan forblive i denne skole, uanset at der flyttes bopæl.

[Digital Pladsanvisning](https://www.dinplads.dk?municipalityNumber=190)

###

                                    Skal I flytte til et andet skoledistrikt?

Hvis I flytter til et nyt skoledistrikt, har I altid ret til at få indskrevet jeres barn på distriktsskolen, hvis det sker senest 3 måneder efter, I er flyttet til den nye adresse.

Hvis ønsket om at skifte til distriktsskolen kommer senere end 3 måneder efter tilflytningen, vil det ske efter reglerne for frit skolevalg, og det betyder, at der skal værre færre end 24 elever i gennemsnit på den pågældende årgang, før der kan optages nye elever. Det er derfor vigtigt, at et eventuelt skifte til distriktsskolen overvejes umiddelbart i forbindelse med flytningen.

## Private skoler i Furesø Kommune

Marie Kruses Skole

                            [Gå til www.mks.dk](https://mks.dk/)

Farum Lilleskole

                            [Gå til www.farumlilleskole.dk](https://farumlilleskole.dk/)

## Kontakt

### Center for Dagtilbud og Skole

Stiager 2

                                        3500 Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/fe1f2c4e-3c2a-4ae5-9da5-3af3425d20f8/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c5457adc-d2f2-4f91-981f-2974dc43b583/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
