---
title: "Juniormesterlære"
description: "Elever i Furesø kan udskifte bøger og computer med undervisning i en virksomhed to dage om ugen."
date: "2026-02-10"
created: "2025-06-26"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Dagtilbud, skole og unge](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge)

                    [Skoler](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/skoler)

                [Juniormesterlære](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/skoler/juniormesterlaere)

# Juniormesterlære

Elever i Juniormesterlære får et skema med færre timer i skolen. Der er fokus på dansk og matematik med mulighed for at tilvælge andre fag fx et sprog. Den del af undervisningen, som foregår i en virksomhed, tilrettelægges i samarbejde mellem skole, virksomhed og elev ud fra elevens ønsker og muligheder.

## Sådan kommer I i gang

###

                                    Information til elever og forældre

### Hvad er juniormesterlære?

Lærer du bedst ved at bruge dine hænder og gøre ting i praksis, så er juniormesterlære    måske noget for dig.

Juniormesterlære er en anden måde at gå i skole på i 8. og 9. klasse, hvor du 2 dage om ugen er i praktik på en arbejdsplads og 3 dage på skolen i din klasse, hvor du har dansk og matematik og eventuelt andre fag, som du   aftaler med din skole.

Du beslutter selv, om du vil i juniormesterlære og dine forældre skal give samtykke (lov).

Du kan fortryde aftalen, hvis du vil afslutte 9. klasse på ordinær vis.

### Hvad så med afgangseksamen i 9. klasse?

Du afslutter din grundskole med en                           afgangseksamen med juniormesterlære.

Hvis du får 02 i dansk og matematik har du direkte adgang til en erhvervsuddannelse

Hvis du vil på EUX eller gymnasiet skal du til en optagelsesprøve og en samtale.

### Hvad nu?

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere, så kontakt din lærer, uddannelsesvejleder eller leder på din skole.

###

                                    Information til virksomheder

### Vi har elever, der meget gerne vil opleve hverdagen i din virksomhed

Måske er I blevet kontaktet af en elev, der gerne vil i juniormesterlære i jeres virksomhed? Eller måske har I lyst til at have en elev i juniormesterlære?

Kontakt vores virksomhedskontaktlærer, som kan fortælle en masse om ordningen i Furesø Kommune og som er med til at sikre et godt match og en fælles forventningsafstemning, inden aftalen underskrives, og forløbet går i gang.

Værdi ved at have en elev i juniormesterlære

- I får mulighed for tidlig rekruttering til lærepladser
- I får kandidater til ny mesterlære
- I tiltrækker fremtidig arbejdskraft
- I tager socialt ansvar og bygger bro til ungdommen
- I udbreder viden om og kendskab til jeres branche og arbejdsliv

### Hvad er juniormesterlære?

Hvis en elev lærer bedst ved at bruge sine hænder og gøre ting i praksis, så er juniormesterlære måske en ordning for eleven.

Elever i 8. og 9. klasse kan fra skoleåret 2025/2026 komme i juniormesterlære. Det er en anden måde at gå i skole på. Eleven er i din virksomhed en til to dage om ugen og i sin klasse tre dage. Forløbet kan vare op til to år.

Eleven beslutter selv, om hun vil i juniormesterlære, og hendes forældre skal give samtykke.

Eleven kan fortryde aftalen, hvis hun vil afslutte 9. klasse på ordinær vis.

### Hvad så med afgangseksamen i 9. klasse?

Eleven afslutter sin grundskole med en afgangseksamen med juniormesterlære.

Hvis eleven får 02 i dansk og matematik har hun direkte adgang til en erhvervsuddannelse

[Læs mere om Juniormesterlære (uvm.dk)](https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/fag-og-indhold/udskoling/juniormesterlaere/)

###

                                    Information til skoler

### Hvad er juniormesterlære?

Hvis en elev lærer bedst ved at bruge sine hænder og gøre ting i praksis, så er juniormesterlære måske en ordning for eleven.

Elever i 8. og 9. klasse kan fra skoleåret 2025/2026 komme i juniormesterlære. Det er en anden måde at gå i skole på, hvor eleven to dage om ugen er i praktik på en arbejdsplads og 3 dage på skolen i sin klasse.

Eleven beslutter selv, om hun vil i juniormesterlære, og hendes forældre skal give samtykke.

Eleven kan fortryde aftalen, hvis hun vil afslutte 9. klasse på ordinær vis.

### Hvad så med afgangseksamen i 9. klasse?

Eleven afslutter sin grundskole med en afgangseksamen med juniormesterlære.

Hvis eleven får 02 i dansk og matematik har hun direkte adgang til en erhvervsuddannelse.

Eleven kan optages på en EUX eller en gymnasial ungdomsuddannelse via en optagelsesprøve.

### Hvad gør du, hvis du har en elev i målgruppen?

Alle elever i Furesø kan komme i juniormesterlære. Måske er du blevet kontaktet af en elev, der gerne vil i juniormesterlære? Eller måske har du en elev med juniormesterlærepotentiale?

Så kontakt virksomhedskontakten i KUI. Sammen med skolens leder planlægger I det videre forløb og indkalder elev og forældre til et møde.

Her drøftes rammerne, indholdet og mulighederne i aftalen. Til sidst inviteres virksomheden med til et møde og aftalen udfærdiges og underskrives.

Hvis I vil vide mere, så er I velkomne til at kontakte virksomhedskontaktlæreren.

[Læs mere om Juniormesterlære (uvm.dk)](https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/fag-og-indhold/udskoling/juniormesterlaere/)

## Kontakt

### Den kommunale ungeindsats

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

                                    kui@furesoe.dk

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258)
