---
title: "Lukkedage og ferielukning i FFO"
description: "Se hvornår din FFO holder lukket."
date: "2026-04-22"
created: "2023-11-09"
---

[Hjem](https://www.furesoe.dk/)

                    [Borger](https://www.furesoe.dk/borger)

                    [Dagtilbud, skole og unge](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge)

                    [Furesø skolefritidsordning - FFO](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/furesoe-skolefritidsordning-ffo)

                [Lukkedage og ferielukning i FFO](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/furesoe-skolefritidsordning-ffo/lukkedage-og-ferielukning-i-ffo)

# Lukkedage og ferielukning i FFO

Furesø's Fritidsordninger (FFO) har 9 årlige lukkedage (dog 10 lukkedage i de år, hvor 31. december falder på en hverdag) og holder derudover ferielukket i to uger i sommerferien.

På kommunalt fastsatte lukkedage tilbydes der alternativ pasning til børn indskrevet i FFO 1 (der tilbydes ikke alternativ pasning i FFO 2 og 3). Den alternative pasning tilbydes samlet i én FFO i kommunen.

## Oversigt over lukkedage

###

                                    Ferie- og lukkedage i FFO 2026

Påskeferie: mandag den 30. marts 2026 til mandag den 6. april 2026
Kristi himmelfartsferie: torsdag den 14. maj 2026 til søndag den 17. maj 2026
Pinse: mandag den 25. maj 2026
Grundlovsdag: fredag den 5. juni 2026
Sommerferie: mandag den 13. juli 2026 til søndag den 26. juli 2026 (uge 29-30)
Juleferie: onsdag den 23. december 2026 til søndag den 3. januar 2027

###

                                    Ferie- og lukkedage i FFO 2027

Påskeferie: mandag den 22. marts til mandag den 29. marts.
Kristi himmelfartsferie: torsdag den 6. maj til søndag den 9. maj.
Pinse: mandag den 17. maj (helligdag).
Sommerferie: mandag den 12. juli til søndag den 25. juli (uge 28 og 29).
Juleferie: onsdag 23. december til søndag den 2. januar 2028.

###

                                    Ferie- og lukkedage i FFO 2028

Påskeferie: mandag den 10. april til mandag den 17. april.
Kristi himmelfartsferie: torsdag den 25. maj til søndag den 28.
Pinse/Grundlovsdag: mandag den 5. juni (helligdag)
Sommerferie: mandag den 10. juli til søndag den 23. juli (uge 28 og 29).
Juleferie: torsdag den 21. december til mandag den 1. januar 2029.

###

                                    Ferie- og lukkedage i FFO 2029

Påskeferie: mandag den 26. marts til mandag den 2. april.
Kristi himmelfartsferie: torsdag den 10. maj til søndag den 13. maj.
Pinse: mandag den 21. maj (helligdag).
Grundlovsdag: mandag den 4. juni til tirsdag den 5. juni.
Sommerferie: mandag den 16. juli til søndag den 29. juli (uge 29 og 30).
Juleferie: torsdag den 20. december til tirsdag den 1. januar 2030.

###

                                    Principper for ferie- og lukkedage i FFO

Furesø's Fritidsordninger (FFO) har 9 årlige lukkedage (dog 10 lukkedage i de år, hvor 31. december falder på en hverdag).

Endvidere er der som led i Budgetaftalen for 2023 besluttet, at der skal være to ugers sommerferielukket i dagtilbuddene. De to ferieuger skal ligge midt i skolernes sommerferie.

Principper for de kommunalt fastlagte lukkedage vedtaget:

- Lukkedagene placeres på dage, hvor der kan forventes et fremmøde på under 35 % af børnene
- Lukkedagene placeres i forbindelse med helligdage og andre ferie-/fridage
- På de kommunalt fastlagte lukkedage tilbydes alternativ pasning i ét dagtilbud

Disse principper gælder fortsat, og forvaltningen er bemyndiget til at placere lukkedage i dagtilbud og FFO’er med afsæt i principperne.

#### Principper for lukkedage jf. Kommuneaftalen

Udover de kommunalt fastsatte lukkedage er dagtilbud og FFO’er, som følge af Kommuneaftalen, altid lukket på følgende datoer: den 5. juni (grundlovsdag) og den 24. december (juleaftensdag). Disse dage regnes – i lighed med helligdage og weekender – ikke som hverdage og der skal derfor ikke tilbydes alternativ pasning.

KL følger op på, at kommuners lukkedage i dagtilbud og fritidstilbud ikke placeres på løsrevne dage, men i forbindelse med helligdage og lignende.

###

                                    Øvrige principper for lukkedage og sommerferielukning i dagtilbud, FFO og skoler

### Placeringen af lukkedage

Der hvor det ikke er muligt eller hvor der ikke er kalendermæssige oplagte muligheder for at placere lukkedagene i henhold til ovenstående principper, foreslår forvaltningen af lukkedage placeres i tilknytning til juleferien. Formålet med at placere eventuelt resterende lukkedage i tilknytning til juleferien er at reducere energiforbruget til lys og varme i den mørke og kolde tid, og muliggøre en længere nedlukning af dagtilbuddenes og FFO’ernes bygninger og faciliteter.

### Placeringen af sommerferieugerne i dagtilbud og FFO

De to sommerferieugers placering på tværs af dagtilbuds- og FFO-området skal koordineres, så det er de samme uger der holdes lukket. Dette af hensyn til de forældre og medarbejdere, som har børn i kommunens dagtilbud og FFO’er. De to lukkeuger i dagtilbud og FFO placeres midt i skolernes sommerferie, og tager afsæt i principperne for skoleferierne, som indebærer, at:

- Elevernes sommerferie begynder med første feriedag den sidste lørdag i juni, og fredagen før bliver sidste skoledag (dette er lovbestemt i Folkeskoleloven og gælder alle landets folkeskoler).
- Elevernes sommerferie er på 6 uger.
- I Furesø Kommune er det vedtaget, at der på et skoleår skal være 200 skoledage og at en enkelt skoledag mellem to fridage så vidt muligt skal undgås. Yderligere overskydende fridage placeres i tilknytning til andre fridage/weekender. Afhængigt af hvordan sommerferiens lovbestemte start og helligdage m.m. falder i året, er det forskelligt hvor mange af de sidstnævnte ”yderligere overskydende fridage”, der skal placeres i skoleårets feriekalender. Disse kan placeres i tilknytning til sommerferien.

Skolernes sommerferie ligger således ikke på bestemte ugenumre og ugenumrene kan variere fra år til år.

Den sidste uge i skolernes sommerferie er en arbejdsuge for alle skolernes medarbejdere, hvor lærere og pædagoger sammen planlægger det kommende skoleår. Af hensyn til at kunne sikre alle medarbejdere i FFO’erne muligheden for at kunne holde tre sammenhængende ugers ferie i sommerferien placeres de to lukkeuger i dagtilbud og FFO midt i skolernes sommerferie (dvs. den 3. og 4. uge i skolernes sommerferie).

### Alternativ pasning i lukkeugerne i sommerferien

- På dagtilbudsområdet tilbydes alternativ pasning i to dagtilbud i kommunen (hhv. Farum og Værløse).
- På FFO-området tilbydes alternativ pasning til børn i FFO 1. Den alternative pasning samles på en af kommunens FFO’er.

###

                                    Kan jeg få passet mit barn på ferie- eller lukkedage?

På de 9 (10) lukkedage samt i de to uger, hvor der holdes ferielukket, vil der blive tilbudt alternativ pasning i én FFO i kommunen. Det gælder dog ikke den 5. juni og den 24. december.

Er det relevant for dig, så kontakt lederen i dit barns FFO.

Ved akut opstået pasningsbehov på ferie- eller lukkedage kontakt dagtilbudogskole@furesoe.dk.

## Se også

                https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/lukkedage-og-ferielukning-i-dagtilbud

                https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/skoler/ferieplan-for-skolerne-i-furesoe

## Kontakt

### Pladsanvisningen

Stiager 2

                                            3500

                                            Værløse

### Ring til os

[7235 4000](tel:7235%204000)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/52042453-26a2-4c8f-a0d5-01a7b97779bc/)

[Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)
