Spørgsmål og svar
Få svar på de hyppigste spørgsmål, vi møder fra vores foreninger i forbindelse med overvejelser om at tilbyde aktiviteter til ukrainske familier i Furesø Kommune.
-
Hvor mange ukrainere er der i Furesø Kommune?
Vi forventer, at der fra næste uge er ca. 146 ukrainske flygtninge i Furesø Kommune. Cirka halvdelen er børn og unge. De fleste familier er børn med deres mødre.
Opdateret: 20. april 2022
-
Hvem skal jeg kontakte hvis foreningen vil lave aktiviteter?
Du skal kontakte Furesø Fritidsvejledning på fv@furesoe.dk, hvis du gerne vil oprette en aktivitet og ønske sparring forud.
-
Annoncering af aktiviteter for ukrainske borgere
Furesø Kommune har lavet en særskilt kulturkalender på www.furesoe.dk, som er målrettet til de danske værtsfamilier og ukrainske borgere. Her kan de hurtigt få et overblik over de muligheder, der er for dem.
Furesø Kommunes jobcenter er i kontakt med de danske værtsfamilier, som de orienterer løbende om aktiviteter.
Opret et arrangement i KultuNaut
For at komme med i kalendervisningen, skal I selv oprette et arrangement i KultuNaut.
Skriv, at det er målrette ukrainske familier.
Husk også at få med, hvad det kræver - eller hvad I kan tilbyde. Fx at I stiller rekvisitter til rådighed.
Når arrangementet er godkendt, så send en hilsen til fv@furesoe.dk, så vi kan flytte arrangementet ind i kalenderen.
-
Lokaler
Ledige lokaletider kan bookes på www.aktivfuresoe.dk
Foreninger er velkomne til at kontakte Furesø Fritidsvejledning, hvis foreningen ønsker at vende oplagte muligheder.
-
Tolkebistand
Der er ingen tolkebistand via Furesø Kommune.
Til gengæld findes der mange muligheder via app's eller programmer, der kan oversætte fx Google Translate eller app'en 'SayHi'.
-
Puljeordninger
Furesø Kommune har på nuværende tidspunkt ingen puljeordninger, der yder tilskud til aktiviteter målrettet ukrainske flygtninge.
Vi anbefaler dog, at man undersøger, om der på landsplan lanceres puljemidler til dette.
Hold eventuelt øje med private fonde, DIF, DGI, nødhjælpsorganisationer med mere.
-
Tilskudsordninger
Furesø Kommunes almindelige tilskudsordninger er også gældende for de ukrainere, der på sigt kommer til at indgå i foreningens ordinære aktiviteter.
Furesø Fritidsvejledning tilbyder at bistå med administration og sparring, såfremt der bliver behov for støtte og eventuel hjælp til at indgå i den ordinære foreningsaktivitet.
Kontakt
Furesø Fritidsvejledning
Stiager 2
3500 Værløse
E-mail: fv@furesoe.dk
Fritidsvejledere:
Karsten Rasmussen
Tlf. 7235 5167
Anna Helleberg G. Rasmussen
Tlf. 7216 4242