Den kommunale ungeindsats betyder, at du får:

  • én samlet plan for at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse

  • tilbud om indsatser, der målrettet kan støtte dig

  • en koordineret kommunal indsats på tværs af forvaltningens fagcentre - med én kontaktperson til kommunen

Du kan som ung i alderen 15 - 29 år, eller som forældre, henvende dig til den kommunale ungeindsats og få hjælp i alle spørgsmål omkring uddannelse og beskæftigelse.

Én uddannelsesplan

Vi udarbejder én plan for, hvordan du når dine uddannelses- og jobønsker. Planen tager udgangspunkt i din aktuelle situation og behov.
Gennem uddannelsesplanen sikrer vi også, at de baggrundsoplysninger, du én gang har fortalt os, ikke skal genfortælles, når du starter i nye aktiviteter og tilbud.
Vi samler nemlig også oplysninger på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatser i uddannelsesplanen, så vi kan koordinere og skabe gode sammenhængende løsninger, når det giver mening for dig.

Ungeguide

Har du af personlige eller sociale årsager behov for støtte, kan du fra 8. klasse få tildelt en ungeguide. Støtten beholder du frem til, at du er godt i gang med uddannelse eller har et fast arbejde. Ungeguiden kan hjælpe dig med at få struktur på livet og mestre hverdagen.

Organiseringen af ungeindsatsen

Den kommunale ungeindsats består blandt andet af:

  • Mentorer

  • Sagsbehandlere

  • Virksomhedskonsulenter

  • SSP

  • Unge- og Uddannelsesvejledere (UU)

  • Ungeguider

Kontakt

Ungeenheden

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf. 7235 5160

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14

Del: