--- title: "Normeringer i dagtilbud" description: "Se hvordan normeringen ser ud i Furesø Kommune" date: "2026-09-17" created: "2025-10-27" --- [Hjem](https://www.furesoe.dk/) [Borger](https://www.furesoe.dk/borger) [Dagtilbud, skole og unge](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge) [Dagtilbud](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud) [Normeringer i dagtilbud](https://www.furesoe.dk/borger/dagtilbud-skole-og-unge/dagtilbud/normeringer-i-dagtilbud) # Normeringer i dagtilbud Minimumsnormeringer er et lovkrav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i daginstitutioner. Fra 2024 er der indgået aftale om lovbundne minimumsnormeringer på kommuneniveau, så Furesøs børn oplever de bedste muligheder for at lære og udvikle sig i gode og trygge omgivelser. ## Minimumsnormeringer i dagtilbud ### Hvad er minimumsnormeringer? Minimumsnormeringer er et lovkrav, der sikrer, at der er et bestemt antal pædagogisk personale i forhold til antallet af børn i daginstitutioner. Fra 1. januar 2024 gælder følgende krav: - Vuggestue: 1 voksen til 3 børn - Børnehave: 1 voksen til 6 børn ### Hvordan opgøres minimumnormeringer? Minimumsnormeringer opgøres på kommuneniveau og der er derfor tale om et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Det bliver således ikke opgjort på børnehus- eller stueniveau. Hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis kan tælles én voksen pr. tre børn i vuggestuen eller én voksen pr. seks børn i børnehaven i det enkelte børnehus hele åbningstiden. ### Overholder Furesø Kommune minimumsnormeringer? Ja. I Furesø Kommune overholdes de lovbestemte minimumsnormeringer, som fremgår af Dagtilbudsloven § 19a. Her er gennemsnitlige normeringstal: Minimumsnormeringer i Furesø Kommune | År | 0-2 år (vuggestue) | 3-5 år (børnehave) | | --- | --- | --- | | 2020 | 3,0 | 5,6 | | 2021 | 2,9 | 5,6 | | 2022 | 3,0 | 5,6 | | 2023 | 3,0 | 5,8 | | 2024 | 2,9 | 5,6 | | | | | I Furesø Kommune anvendes beregningsmodellen fra Danmarks Statistik, som følger bekendtgørelsen om opgørelse af normeringer i daginstitutioner. Beregningen foretages som et årligt gennemsnit og inkluderer både antallet af indskrevne børn og det pædagogiske personale opgjort i fuldtidsstillinger. [Bekendtgørelse om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/372) ### Hvordan skal man forstå tallene? Normeringstallet udtrykker, hvor mange børn der er pr. voksen. Derfor er en normering på 5,5 (børn pr. voksen) er bedre end en normering på 6,0 (børn pr. voksen), selvom tallet er lavere. Opgørelsen viser forholdet mellem de pædagogiske personaleressourcer og antallet af indskrevne børn. Børnetallet kan variere over et år, derfor er det et årligt gennemsnit af antal indskrevne børn, der indgår i beregningerne. ### Hvilket pædagogisk personale tæller med i minimumsnormeringer? I normeringsberegningen indgår alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene, herunder: - Dagtilbudsledere - Pædagoger - Pædagogiske assistenter - Pædagogmedhjælpere - PAU-elever - Pædagogstuderende - PPR-pædagoger - Vikarer De forskellige medarbejdergrupper vægtes forskelligt i beregningen, og du kan læse mere om dette i den tilhørende vejledning. Det betyder, at medarbejdere, som ikke nødvendigvis arbejder direkte på stuerne, også indgår i normeringen. Derfor vil man ikke nødvendigvis kunne se minimumsnormeringerne afspejlet direkte i hverdagen på den enkelte stue. [Vejledning om opgørelse af normering i kommunale og selvejende daginstitutioner mv.](https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/9324) ### Hvem opgør minimumsnormeringer? Det er Danmarks Statistik, der står for opgørelsen af normeringer. Vær opmærksom på at opgørelsen for de enkelte år offentliggøres bagudrettet. Se Danmarks Statistiks opgørelser: [Børnepasning - Danmarks statistik](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boernepasning "Børnepasning - Danmarks statistik") [Normeringer i dagtilbud - Nøgletal i Børne- og undervisningsministeriet.](https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/2021.aspx "Normeringer i dagtilbud - Nøgletal i Børne- og undervisningsministeriet. ") ### Tager opgørelsen højde for fravær og åbningstid? Opgørelsen tager ikke højde for følgende fravær: - sygdom, ferie eller andet fravær (undtagen barsel) - hvornår på dagen personalet er til stede - børns fravær Derfor kan virkeligheden i det enkelte børnehus på den enkelte dag se anderledes ud, i forhold til opgørelse om én pædagogisk medarbejder for hvert tredje barn i vuggestuer og én pædagogisk medarbejder for hvert sjette barn i børnehaver. ### Lever Furesø Kommune op til normeringskravet i alle børnehuse, i hele åbningstiden? Det enkelte børnehus tilpasser personalets mødetider, så det passer med børnenes fremmøde og behovet i løbet af en dag. Det betyder også, at man ikke kan regne med at der er én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børn i børnehaven, da ledere og fraværende medarbejdere også inkluderet i opgørelsen. Der vil oftest være højest normering midt på dagen og en lavere normering i ydertimerne. ### Hvordan arbejder Furesø Kommune videre med normeringer? I budgetaftalen for 2026 er byrådet blevet enige om at styrke daginstitutionerne. Der er derfor afsat midler til: - flere medarbejdere - udvidet åbningstid - kompetenceudvikling Dette gøres, samtidig med at lovkravene overholdes. [Enigt byråd bag budgetaftale for 2026](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/4d944fe0-974c-4442-be8d-d16a24569107) ## Praksisnormeringer i dagtilbud ### Hvad er praksisnormeringer? Praksisnormering er et mål for, hvor mange børn der i gennemsnit er pr. voksen i den tid, hvor børn og pædagogisk personale faktisk er til stede i dagtilbuddet. Beregningen tager derfor ikke alene udgangspunkt i antallet af ansatte og børn, men også i blandt andet: - Børnenes fremmøde - Personalets sygefravær og eventuel vikardækning - Organisering af det pædagogiske arbejde og tid brugt på opgaver uden direkte samvær med børn - Ekstra ressourcer, dvs. socioøkonomi og pædagogiske vejledere fra PPR Praksisnormeringen opgøres som antal børn pr. voksen. Jo lavere tallet er, desto færre børn er der gennemsnitligt pr. voksen. ### Furesø Kommune har undersøgt praksisnormeringer i dagtilbuddene Undersøgelsen er bestilt af det politiske udvalg som led i Budgetaftale 2026. Opgørelsen er baseret på data fra 2025, og der er ikke planlagt yderligere opgørelser af praksisnormeringen i Furesø Kommune. Formålet er at give et billede af den normering, børnene oplever i hverdagen. Til forskel fra minimumsnormeringer tager praksisnormeringen ikke alene udgangspunkt i antallet af børn og ansatte, men også i forhold som børnenes fremmøde, personalets sygefravær, tid brugt på opgaver uden børnesamvær og ekstra ressourcer. Praksisnormeringen opgøres desuden på institutionsniveau. Læs udvalgets beslutning om at undersøge praksisnormerninger: [Referat fra BSU møde den 13. januar 2026](https://dagsordener.furesoe.dk/vis?Referat-Boern-og-Skole-d.13-01-2026-kl.18.30&id=a3b64187-6c66-4103-b0c2-46d9419e91ce&fritekst=praksisnormering "Referat fra BSU møde den 13. januar 2026") Læs orientering til BSU om resultatet af undersøgelsen: [Referat BSU møde den 11. august 2026](https://dagsordener.furesoe.dk/vis?Referat-Boern-og-Skole-d.11-08-2026-kl.18.30&id=983cb753-03f8-40a0-9b85-b0d96640e7e9&fritekst=praksisnormering "Referat BSU møde den 11. august 2026") ### Hvordan opgøres praksisnormeringer? Opgørelsen af praksisnormeringer er baseret på data fra hele 2025 og bygger på en videreudvik-ling af en prototype til beregning af praksisnormering udviklet af VIVE. Praksisnormeringen beregnes ved at sammenholde: - Børnenes samlede fremmødetid i dagtilbuddet - Personalets samlede tid sammen med børnene I beregningen indgår blandt andet oplysninger om børnenes fremmøde, personalets sygefravær, tid brugt på opgaver uden direkte samvær med børn samt ekstra ressourcer som PPR-vejledere og socioøkonomiske tildelinger. Opgørelsen giver et gennemsnitligt billede af praksisnormeringen over et helt år. Tallene viser derfor ikke normeringen på bestemte tidspunkter af dagen eller året. [Metode til at opgøre praksisnormering - VIVE](https://www.vive.dk/da/udgivelser/opgoerelse-af-praksisnormering-kx0ld2xl/) ### Hvad viser opgørelsen af praksisnormeringer? Undersøgelsen viser blandt andet: - Den gennemsnitlige praksisnormering i Furesøs kommunale vuggestuer og børnehaver - At der er variationer mellem dagtilbuddene - Hvilken betydning børnenes fremmødetid og fremmødedage har - Hvordan personalets sygefravær påvirker praksisnormeringen - Hvordan tid brugt på møder, dokumentation, planlægning og andre opgaver uden børn påvirker resultaterne - Hvordan ekstra ressourcer, eksempelvis socioøkonomiske tildelinger og PPR-vejledere kan påvirke normeringen Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige praksisnormering i 2025 er: - 3,10 børn pr. voksen i vuggestuer - 5,97 børn pr. voksen i børnehaver Se den fulde rapport længere nede på siden. ### Hvorfor kan dagtilbuddene have forskellige praksisnormeringer? Når praksisnormeringen varierer mellem dagtilbuddene, skyldes det som regel flere forhold, der tilsammen påvirker resultatet. De beregnede praksisnormeringer afspejler et samspil mellem børnenes fremmøde, personalets fravær, organiseringen af det pædagogiske arbejde og tildelingen af ekstra ressourcer. Derfor kan forskelle mellem dagtilbud normalt ikke forklares ved at se på én faktor alene. #### Børnenes fremmøde Børnenes fremmødetid varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Hvis børnene i et dagtilbud gennemsnitligt er til stede flere timer eller flere dage om året, skal personalets ressourcer dække mere tid med børnesamvær. Det kan betyde flere børn pr. voksen i beregningen. #### Personalets sygefravær Sygefravær påvirker den tid, personalet er til stede sammen med børnene. Effekten på praksisnormeringen afhænger dog også af, i hvilket omfang sygefraværet kompenseres gennem vikardækning. #### Organisering af det pædagogiske arbejde og tid uden børnesamvær Pædagogisk personale udfører mange opgaver, som ikke foregår sammen med børnene, f.eks.: - Forældresamarbejde - Kompetenceudvikling - Dokumentation - Praktiske opgaver Denne tid indgår i beregningen, fordi den reducerer den samlede tid, personalet er sammen med børnene. Rapporten viser, at denne faktor har betydning for den beregnede praksisnormering. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at tid uden direkte samvær med børn ikke nødvendigvis er tid, der ikke kommer børnene til gavn. Opgaver som forældresamarbejde, planlægning, faglig udvikling, dokumentation og tværfagligt samarbejde er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og kan bidrage til kvaliteten i dagtilbuddet. Praksisnormeringen viser alene, hvor meget tid personalet er sammen med børnene, men siger ikke noget om værdien eller kvaliteten af disse opgaver. Endelig organiserer dagtilbud sig forskelligt. Personale kan for eksempel arbejde på tværs af stuer eller grupper og ledere kan i nogle tilfælde indgå i arbejdet med børnene. Sådanne forhold kan påvirke de beregnede resultater. #### Ekstra ressourcer Nogle dagtilbud modtager socioøkonomiske midler eller støtte fra PPR's pædagogiske vejledere. Disse ressourcer indgår i beregningen og kan påvirke praksisnormeringen ved at øge den samlede tid, personalet er sammen med børnene. Samtidig kan de dagtilbud, der modtager ekstra ressourcer, have særlige opgaver og behov, som kan medføre et større behov for eksempelvis forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og andre opgaver uden direkte samvær med børn. Derfor kan betydningen af ekstra ressourcer ikke vurderes isoleret, men skal ses i sammenhæng med dagtilbuddets øvrige rammer og organisering. ### Hvor sikre er tallene? Rapporten bygger på et omfattende datagrundlag, men der er usikkerheder forbundet med beregningerne, blandt andet: - Beregningerne er baseret på en metode, som rummer usikkerheder og skal derfor ses som kvalificerede estimater frem for præcise målinger - Beregningen af tid uden børnesamvær bygger på ledernes kvalificerede skøn, fordi disse oplysninger ikke registreres systematisk. Det gælder fx tid til møder, forældresamarbejde, planlægning, dokumentation og andre opgaver, der ikke foregår sammen med børnene - Registreringer af børnenes fremmøde i Aula kan variere mellem dagtilbuddene Resultaterne bør derfor ses som kvalificerede estimater og ikke som præcise målinger af hverdagen i det enkelte dagtilbud. ### Hvad kan praksisnormeringer bruges til – og hvad kan de ikke bruges til? Praksisnormeringen giver et gennemsnitligt billede af den oplevede normering i kommunens dagtilbud og kan synliggøre, hvordan børnenes fremmøde, medarbejdernes fravær, organiseringen af det pædagogiske arbejde, tid uden børnesamvær og tildelingen af ressourcer påvirker praksisnormeringen. Praksisnormeringen kan understøtte dialogen mellem dagtilbudslederne og mellem dagtilbuds-lederne og forvaltningen om organisering af det pædagogiske arbejde og ressourceanvendelse. Praksisnormeringen siger derimod ikke noget om kvaliteten af det pædagogiske arbejde, børnenes trivsel eller relationerne mellem børn og voksne. Opgørelsen kan heller ikke bruges til at rangordne dagtilbud eller dokumentere overholdelsen af minimumsnormeringer, da minimumsnormeringer opgøres efter en anden metode. Rapporten kan derfor ikke: - Måle kvaliteten af det pædagogiske arbejde - Vise, om børn trives godt i et dagtilbud - Rangordne dagtilbud som "bedre" eller "dårligere" - Dokumentere om minimumsnormeringer er overholdt - Vise normeringen på bestemte tidspunkter af dagen - Forklare, hvordan børn, forældre eller medarbejdere oplever hverdagen ### Hvad er forskellen på minimumsnormeringer og praksisnormeringer? Minimumsnormeringer og praksisnormeringer er to forskellige måder at opgøre normeringer på. Derfor kan tallene ikke sammenlignes. **Minimumsnormeringer** opgøres efter nationale regler og tager udgangspunkt i antallet af børn og pædagogisk personale. Opgørelsen sker på kommuneniveau og tager ikke højde for blandt andet børns fravær, børnenes faktiske fremmødetider, personalets sygefravær eller tid brugt på opgaver uden direkte samvær med børn. **Praksisnormeringer** forsøger derimod at belyse, hvor mange børn der i gennemsnit er pr. voksen i den tid, hvor både børn og personale faktisk er til stede i dagtilbuddet. Derfor indgår blandt andet børnenes fremmøde, personalets fravær, organiseringen af det pædagogiske arbej-de og tid brugt på opgaver uden direkte samvær med børn. Praksisnormeringer kan derfor ikke bruges til at dokumentere, om minimumsnormeringerne er overholdt. De to opgørelser har forskellige formål og bygger på forskellige opgørelsesmetoder. ## Politikker på Dagtilbud og skole området. [Læs om vores politikker på Dagtilbud og Skole området.](https://www.furesoe.dk/MOLIRIPAGE/0ef355e6-890f-444a-a80a-40c89b29f1d6) ## Kontakt ### Center for Dagtilbud og Skole Stiager 2 3500 Værløse ### Ring til os [7235 4000](tel:7235%204000) ### Skriv til os [Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/fe1f2c4e-3c2a-4ae5-9da5-3af3425d20f8/) [Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/afaa7106-bdbb-40f2-9f18-67ae32068707/c5457adc-d2f2-4f91-981f-2974dc43b583/) [Bygningen er God Adgang-mærket](https://godadgang.dk/faktaark/furesoe-raadhus-6258-1)