Om Børnehuset Bøgely
-
Om Bøgely
Så snart man træder ind ad døren i Børnehuset Bøgely, mærker man den helt særlige Bøgely-ånd. Vi er et børnehus, hvor nærvær, anerkendelse og en kærlig relation til det enkelte barn er kernen i vores praksis. Vi møder børnene med respekt for retten til egne følelser og intentioner, og vores kollegiale fællesskab er præget af sammenhold og omsorg.
Vi har en høj pædagogisk faglighed og lægger vægt på at udvikle os og lære nyt – gerne sammen med børnene. Børnene ser dermed voksne, som tør gå foran og vise fejlmodighed og nysgerrighed.
Bøgely har et grønt hjerte, og med en beliggenhed lige op af skoven er naturen vores ven i hverdagen. Vi dyrker udelivet – både i skoven og på legepladsen - og lægger vægt på at styrke børnenes bevidsthed om bæredygtighed og om at værne om naturen.
I Bøgely er det grønne engagement tæt koblet til vores vision om den gode måltidskultur. Vi dyrker grøntsager og krydderurter, og med vores nye store integrerede køkken har vi de bedste rammer for at styrke børnenes madmod og skabe forståelse for madens vej fra jord til bord - og til affald.
-
Sådan bor vi
Bøgely ligger lige op til Hareskoven og har egen låge ind til skoven. Vi har en stor velindrettet legeplads med masser af spændende kroge og store træer. På legepladsen er der både plads til leg og til at dyrke grøntsager. Vi har ikke nymalede vægge, til gengæld har vi sjæl.
-
Nye børn
I Bøgely er det barnet der bestemmer, hvor lang tid en indkøring tager. Det er meget individuelt, hvor lang tid et barn har brug for, og det er også forskelligt, hvor lang tid man som forældre har brug for. Det er ikke kun barnet, som skal blive tryg ved os, det er lige så meget forældrene. Og det har vi plads til. Derfor lægger vi en plan for indkøring sammen med familien.
-
Forældresamarbejde
I Bøgely lægger vi stor vægt på det gode forældresamarbejde. Det er vores oplevelse, at alle familier, der kommer hos os, har det samme ønske. Vi vil alle barnet det bedste, og i samarbejde finder vi en måde, det ønske kan opfyldes på. Vi inviterer til møder, når der er et behov. Vi tager os tid til den daglige snak, og vi har mange traditioner, hvor hele familien deltager.
Vi har en ambition om at være hele familiens sted. Bøgely skal være ’landsbyens’ naturlige samlingspunkt, og der skal være tid og plads til en uformel snak over en kop kaffe, når børnene hentes.
Mere om børneområdet
Bliv pædagog i Furesø Kommune
Furesøs børn skal have de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Vil du også arbejde med pædagogisk udvikling i et af Furesøs dagtilbud?
Kontakt
Børnehuset Bøgely
Ravnehusvej 20, Hareskov
3500 Værløse
Leder: Annette Scheerer
E-mail:ahs2@furesoe.dk
Hovednummer: 72358220
Musvitten: 7216 4493
Uglen: 7216 4494
Svalen: 7216 4495
Solsorten: 7216 4496
Spætten: 7216 4497
Ørnen: 7216 5234
Leder: 7216 4622
Åbningstider
Mandag-torsdag: 07:00 – 17:00
Fredag: 07:00 - 16:30
Pladsanvisningen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000