Pædagogisk tilsyn

I Furesø Kommune føres der et anmeldt, pædagogisk tilsyn hvert 2. år, og tilsynet omfatter:

  • alle afdelinger i kommunale områdeinstitutioner
  • den kommunale dagpleje
  • selvejende daginstitutioner
  • private daginstitutioner

Det pædagogiske tilsyn udføres af en pædagogisk konsulent. Tilsynet følger en fast drejebog, som udfyldes i forlængelse af tilsynsbesøget, og som efterfølgende drøftes med den enkelte dagtilbudsleder. Tilsynet indeholder observation. Det pædagogiske tilsyn føres som et anmeldt tilsyn.

Tilsynet har både en kontroldimension og en udviklingsorienteret dimension. Kontrol af om dagtilbuddet lever op til de stillede krav i Dagtilbudsloven, indfrier de kommunale mål og indsatsområder og lever op til det kommunale serviceniveau. Udviklingsdimensionen er central i den fælles opsamling af de anmeldte tilsynsbesøg, der indgår som input til politikernes beslutninger om kommende indsatsområder, og som indgår i forvaltningens strategiske overvejelser om fremtidige udviklingsbehov og fælles indsatser.

Forvaltningen gennemfører uanmeldte tilsynsbesøg ved behov. Det kan ske på baggrund af en henvendelse fra forældre, ansatte i dagtilbuddet eller fra forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere.

Andre tilsyn

  • Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg står for sikkerhedstilsyn med både bygning og legeplads.
  • Sundhedsplejen gennemfører et hygiejnetilsyn.
  • Center for Økonomi og Ressourcer fører tilsyn med dagtilbuddenes forvaltning af økonomien.

 

Se tilsynsrapporterne for dagtilbud i Furesø

Tilsynsrapporterne for de enkelte dagtilbud kan du finde på dagtilbuddets hjemmeside under 'Dokumenter'.

Seneste politiske behandling: Tilsyn i dagtilbud 2017

Læs konklusionerne og anbefalingerne fra tilsynsbesøg i Furesøs kommunale og ikke-kommunale dagtilbud i efteråret og vinteren 2017 - 2018. Udvalget for dagtilbud og familier behandlede sagen den 9. maj 2018.

Kontakt

Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

Sundhedsplejen

Farum Kulturhus,
Stavnsholtvej 3
3520 Farum
Tlf.: 7235 5695

Del: