Video om Aula
Hvorfor Aula?

Aula implementeres af flere årsager. De primære ud fra et forældreperspektiv er:

  • 3 bliver til 1

    I Furesø anvender dagtilbud, FFO og skole i dag hhv. Infoba, Iportalen og ForældreIntra til den digitale kommunikation med hjemmet (forældrene). Det er tre forskellige systemer, som ikke ”taler” sammen.

    Aula vil blive den digitale indgang, som forældrene møder i dagtilbud og som følger med til folkeskolen.

  • Videregivelse af data

    Data i Aula følger barnet med samtykke fra forældre ved skift mellem institutioner og/eller kommuner for at sikre den optimale overgang.      

  • Tidssvarende sikkerhed

    I Aula kan forældre finde resultater af barnets trivsel og læringsforløb, som videreformidles sikkert. 

FAQ om Aula

Vi har opsamlet nogle primære spørgsmål og svar om Aula:

  • Hvad er Aula?

    Aula er det nationale kommunikationsværktøj mellem hjem og dagtilbud/FFO/folkeskole, som skal understøtte barnets læring og trivsel.

    Det er implementeret i folkeskole/FFO fra efteråret 2019, og fra primo 2021 i dagtilbud.

    Aula vil i hele landet fra 2021 have ca. 2 mio. brugere og ca. 4.200 institutioner.  

  • Hvordan introduceres Aula for mig?

    Forældre vil møde Aula via Infoba og Furesø.dk/aula, som vil have intro-videoer og vejledninger.

  • Hvor finder jeg Aula?

    Aula kan tilgås via browser på www.aula.dk og/eller APP på mobil/tablet til både iOS og Android.

    Vi anbefaler, at Aula APP suppleres med Word APP og PDF reader APP. De er begge gratis og kan downloades i APPstore.  

  • Hvad er mit login?

    Forældre skal anvende UNI-login og/eller NemID.

    På APP kan forældre ved første login eller senere lave en selvvalgt kode og/eller fingeraftryk login.

  • Jeg har glemt mit password?

    UNI-login kan re-freshes via NemID både på aula.dk og Aula APP.

    Du kan også finde dit brugernavn via NemID på aula.dk og APP’en

    Det er samme UNI-login til både skole og dagtilbud

Teknisk Aula FAQ

Vi har opsamlet tekniske spørgsmål og svar om Aula:

  • Hvem laver Aula?

    Kombit, som er kommunernes it-fællesskab har på vegne af alle kommunerne udført kravspecifikationen og udbud af Aula.

    Kombit varetager desuden projektledelsen af leverandørerne Netcompany, Frog og Advice, som konstruerer selve it-løsningen Aula. 

  • Hvem tester Aula?

    Aula er blevet og vil blive testet af en masse fagprofessionelle i og omkring dagtilbud og skole.

    Men Aula vil også blive testet af fx bedsteforældre og blinde for at sikre, at systemet lever op til de internationale retningslinjer for tilgængelighed, WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) på niveau AA.

  • Hvilke browsere understøtter Aula?

    Aula vil fungere på Chrome, Microsoft Edge, Firefox og Safari. Men ikke Microsoft Explorer, da Microsoft satser på Edge og nedprioriterer derfor support og vedligehold af Explorer henover tid. 

    Hvis du oplever udfordringer med Aula adgang via browser, så ryd historikken i browseren og prøv herefter igen. 

Mere om Aula

På Aulainfo.dk finder du flere informationer om projektet fra ide til realisering med fx tidsplaner og delleverancer osv.