Da Borgerservice, på grund af Corona-situationen, ikke har åbent for personlige ekspeditioner, har Færdselstyrelsen givet borgerne mulighed for at anmode om midlertidigt kørekort digitalt.

Borgerservice i Furesø Kommune vil behandle din anmodning om et midlertidigt kørekort så hurtigt som muligt.

Du kan anmode digitalt om et midlertidigt kørekort, hvis

  • du har mistet dit kørekort (bortkommet eller stjålet)
  • dit kørekort udløber eller er udløbet
  • dit udenlandske kørekort ligger til ombytning (til et dansk kørekort) hos politiet og dit midlertidige kørekort er udløbet.

Hvis din anmodning imødekommes, vil du modtage et midlertidigt kørekort i din Digitale Postkasse på borger.dk. Det midlertidige kørekort vil typisk være udstedt for 1-2 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det midlertidige kørekort, som vi sender, ikke nødvendigvis kan anerkendes i de andre nordiske lande som ved de sædvanlige fysiske midlertidige kørekort.

Hvis din anmodning ikke kan imødekommes, vil vi kontakte dig på telefon.

Det koster ikke noget, at få et midlertidigt kørekort.

Del: