I Furesø vil vi stoppe indbrud før, de sker. Et aktivt nabolag giver færre indbrud. Nabohjælp og det landsdækkende Bo Trygt-initiativ har sat en vejfest på højkant til den bolig- eller grundejerforening i Furesø, der sikrer den bredeste dækning af nabohjælpere i deres forening.

Nabohjælps nye app gør det let at finde sammen og i fællesskab passe på jeres nabolag. Når der er indbrud, rammer det ofte mange boliger i samme område. Derfor hjælper den nye app jer til at finde sammen. Ikke blot med naboen inde ved siden af, men også med dem ovre på nabovejen.

Vær med i lodtrækningen om op til 10.000 kr. til en vejfest. Tilmeld jeres vejlaug, grundejer- eller boligforening samlet til konkurrencen. Konkurrencen løber fra nu og frem til 1. maj 2020.

Vind en Vejfest

Tilmeld din forening ved at udfylde formularen inden den 1. maj og vær med i lodtrækningen om en vejfest!

Efter 1. maj trækker vi lod blandt alle tilmeldte. Vi skelner ikke mellem, om I er en stor eller lille forening. I optjener et nyt lod for hver 5 procent, I øger dækningen af nabohjælpere i jeres område.

Til at hjælpe jer med at få så mange nabohjælpere i lokalområdet med som muligt, stiller vi materialer fra nabohjælp.dk til rådighed. Tag materialet med til generalforsamlingen her i foråret eller gå en tur i kvarteret med materialerne.

Regler og vilkår:

Hver forening får et lod ved tilmelding til konkurrencen. Herefter indtjener I et lod for hver 5 procent af husstandene, der har allerede har oprettet, eller som i løbet af konkurrencen opretter og aktiverer en profil i Nabohjælp-app’en.

Eksempel: I tilmelder 100 hustande i en grundejer- eller boligforeningen og modtager automatisk foreningens første lod ved tilmeldingen. Ved konkurrencens afslutning 1. maj opgør vi dækningen af nabohjælpere i jeres forening. Har 60 procent af husstandene en aktiveret profil i Nabohjælp-app’en, får I 1 lod+12 lodder, altså 13 lodder i lodtrækningen.

Må den mest aktive forening vinde!

Kontakt

Indbrudskoordinator

Stiager 2
3500 Værløse

Tlf. 7216 4467
E-mail: indbrud@furesoe.dk