Vælg først din adresse, derefter ’storskrald’, ’oprette en bestilling’ og vælg en dato. Bestillingen skal oprettes senest kl. 24.00 søndag før afhentningsdagen.

Ved bestilling skal du oplyse hvilke genstande, der skal hentes. Storskrald skal være placeret ved skel nærmest fortov eller kørebane inden kl. 6.00 på afhentningsdagen.

Hvad er storskrald?

Storskrald er indbo og brugsgenstande, for eksempel: 

  • Møbler/havemøbler
  • Tæpper
  • Madrasser
  • Hynder
  • Dyner og puder
  • Haveredskaber
  • Cykler (påsat en seddel mærket "Affald")
  • Barnevogne
  • Hårde hvidevarer
  • Andet elektronisk udstyr
  • Køkkenudstyr
  • Ringbind 
  • Pap (i bundter eller klare plastsække)

Hvad er IKKE storskrald?

Ordningen omfatter IKKE haveaffald, erhvervsaffald eller bygningsaffald, f.eks. tagplader, hegn, sanitet, døre/vinduer, olietanke, brændeovne, brokker/mursten, klinker, tegl, beton, keramik, marmor, jord og sten. Let fordærveligt affald hører under dagrenovation og er ikke storskrald.

Begrænsninger på storskrald

Der hentes højst 20 enheder pr. bolig. Sække må højst veje 15 kg. Genstande må maximalt måle 2,4 meter.

Affald i sorte sække, papkasser, bæreposer mm. bliver ikke taget med.

Hvad koster det at få hentet storskrald?

Det koster ikke noget at få hentet storskrald. Det er allerede en del af affaldsgebyret du betaler. 

Storskrald fra ejendomme med fælles opsamlingsplads

Bor du i boligselskab, skal du kontakte ejendommens vicevært vedrørende afhentning af storskrald. Boligselskaber/etageejendomme med fælles opsamlingsplads kan tilmeldes hos Vestforbrændings Kundeservice på tlf. 70 25 70 60 eller via deres hjemmeside til fast afhentning hver måned. Afhentning sker den tredje onsdag i måneden. Affaldet skal være anbragt let tilgængeligt på opsamlingspladsen inden kl. 6.00 på afhentningsdagen. Der gælder samme regler for sortering af storskrald som angivet ovenfor.

Sortering af storskrald

Du skal pakke alle mindre genstande i klare plastsække. Det sorterede affald placeres i hver sin bunke, så renovationsmedarbejderen nemt kan håndtere affaldet ved afhentningen. Usorteret storskrald tages ikke med.

  • Småt brændbart

    Plast, træ, flamingo, bøger med limet ryg, ringbind - i klare plastsække

  • Småt jern og metal

    Mindre redskaber, gryder, pander, bestik - i klare plastsække

  • Småt elektronikaffald

    Småt udstyr med ledning og/eller batteri, telefoner, barbermaskiner, brødristere, kamera, kaffemaskiner, el-ledninger, legetøj, lamper - i klare plastsække

  • Småt ikke brændbart

    PVC (badebolde, regntøj, gummistøvler, persienner af plast, haveslanger, soppebassiner), vaser, glasskåle, keramik, stentøj (skal være pakket ind) - i klare plastsække

  • Stort brændbart

    Møbler, gulvtæpper, madrasser, kufferter 

  • Stort jern og metal

    Grill, haveredskaber, strygebrætter, laver, persienner, skraldestativ af jern, cykler (med en fastgjort seddel med teksten: Affald) 

  • Stort elektronikaffald

    Computere, TV, støvsugere, solarier, symaskiner, komfurer, køleskabe, frysere, vaskemaskiner, elektroniske musikinstrumenter 

  • Stort ikke brændbart

    Fx spejle

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15