Beholderkatalog

Ofte stillede spørgsmål om beholdere

• Hvilke beholdere kan vi vælge imellem?

  Beholdere på 190, 240 og 370 liter

  2-hjulede med to rum.

  Bruges oftest, hvor den enkelte husstand er alene om at bruge beholderen, men kan deles med naboen.

  Beholdere på 400, 660 eller 1.000 liter

  Beholderne benyttes oftest, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling.

  Kuber på 1.000 eller 2.000 liter

  Nedgravede beholdere benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling af papir, plast, glas og metal.

  Nedgravede beholdere på 5.000 liter med et eller to rum

  Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling.

  Kombinationsløsninger

  Det er også muligt at lave en løsning, som er en kombination af alle de ovenstående beholdere. Dette kan du læse mere om under de enkelte beholdertyper.

   

• Vi vil gerne bruge vores affaldsskakt til affaldssortering, kan vi det?

  Det er muligt at lade en affaldsskakt, som er i brug, indgå i sorteringsløsningen. Kommunen skal dog godkende brugen af den, og hvilken type affald, i ønsker den kan bruges til.

• Hvem betaler og vedligeholder beholderne?

  Det er kommunen, der indkøber og vedligeholder beholderne. Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.

• Hvem betaler for et skur eller for at grave beholdere ned?

  Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde mv. i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.

• Kan vi få nedgravede beholdere?

  Det er muligt at få nedgravede beholdere. Kommunen betaler selve beholderne, og boligforeningen skal selv afholde udgifter til etableringen af en standplads, hvilket omfatter udgifterne til den betonkerne, der skal graves ned, gravearbejde og etableringen af lys, indhegning, belægning omkring mv. Kommunen betaler for beholdere for hver 40 husstande, der bruger et beholdersæt.

  Et beholdersæt består af 4 beholder med følgende indhold:

  • Madaffald og restaffald i hver deres beholder
  • Papir/plast i en beholder
  • Glas/metal i en beholder

  Vil I have flere beholdere så eksempelvis 30 husstande deler et beholdersæt, kan I selv betale for ekstra beholdere og lade kommunen overtage vedligeholdelsen af beholderen. Der skal udarbejdes en særskilt aftale før dette kan lade sig gøre.

• Hvad kan kommunen tilbyde af hjælp?

  Kommunen tilbyder den hjælp der er brug for til at finde den bedste løsning for jeres boligforening. Vestforbrænding deltager også i denne vejledning. Kommunen tilbyder eksempelvis at facilitere en workshop på et møde for at finde de bedste placeringer og beholdertyper hos jer, eller hjælpe med at lave et økonomisk overslag baseret på standard udgifter.

• Hvem bestemmer, hvilken løsning vi skal have?

  Boligforeningen vælger selv beholdere og placering i samarbejde med kommunen. Kommunen skal dog endeligt godkende løsningen for at sikre, at kapaciteten er god nok, adgangsveje for renovatøren opfylder kravene, afstanden til husstandene ikke er for stor, løsningen passer ind i tømningsordningen mv.

• Hvad hvis vi ikke kan blive enige om, hvilken løsning vi vil have?

  Vi håber meget, at det ikke kommer dertil, men i sidste ende beslutter kommunalbestyrelsen, hvilken ordning et boligområde skal have.

• Kan vi selv købe flere beholdere?

  Ja, men se under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”

• Hvor mange beholdere kan vi få?

  I kan få de beholdere, I har brug for, men der er naturligvis en øvre grænse for, hvor mange beholdere man kan få. Se i øvrigt under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”.

• Vi har ikke plads til flere beholdere, hvad skal jeg gøre?

  Kommunen kan hjælpe med at finde en løsning, hvis man f.eks. ikke har plads til beholderne i en indkørsel. Det er også muligt, at lave en fælles løsning med en naboboligforening, hvis det giver mening. Løsningen skal, ligesom alle andre løsninger, godkendes af kommunen, inden den kan etableres.

• Hvor kan vi stille vores beholdere?

  I udgangspunktet skal beholderne være placeret på egen grund eller på boligforeningens grund. Derudover anbefales det, at der ikke er over 70 m. for dem, der bor længst væk til en fælles løsning, og gerne kortere. I enkelte tilfælde kan det ikke lade sig gøre at overholde de 70 m. I disse tilfælde bør beholderne blive placeret der, hvor beboerne går forbi, når de bevæger sig til og fra indkøb, arbejde, fritidsaktiviteter, p-plads mv. Hvis I selv vil lege med placeringen, er det en god ide at printe et luftfoto ud over jeres boligforening med angivelse af en målepind, så I let kan se, hvor langt der er til den fælles affaldsløsning.

• Kan vi dele en fælles affalds-ø med naboforeningen?

  Ja det kan I. I kan både dele alle affaldsfraktionerne eller kun eksempelvis papir, glas, plast og metal. I det sidste eksempel vil I selv have en beholder til mad- og restaffald tæt på den enkelte husstand og have fælles beholdere til de øvrige fraktioner. Dette er nok mest aktuelt ved række- og kædehuse.