Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Sorteringsguide

Vi skal sikre bedst mulig genanvendelse og udnyttelse af affaldsresursen. Derfor er det vigtigt, at affaldet bliver korrekt sorteret.

Sorteringsguide

Print den ud og hæng den på dit køleskab

Sorteringsguide

Vestforbrændings hjemmeside finder du en mere uddybende sorteringsguide.

Hvad sker der med affaldet?

Papiraffald bliver presset og derefter afsat til en række papirfabrikker i Europa. Papir bliver genanvendt til nye papir og papprodukter.

Når vi genanvender papir, undgår vi at bruge træ, energi, vand og kemikalier til at lave nyt papir. Papirfibre kan genanvendes mellem syv og ti gange, før de ikke kan bruges mere. Ugeblade kan f.eks. blive til aviser, aviser til papkasser og papkasser til toiletpapir og æggebakker.

Metalaffald bliver sorteret på et anlæg, der findeler og sorterer det i metaller og affald.

Metaller som f.eks. kobber, aluminium og rustfrit stål bliver sendt til smelteanlæg i Sverige, hvor de rene metaller er varer, der sælges på verdensmarkedet.

Når vi genanvender metal, sparer vi store mængder energi og affald i sammenligning med at udvinde og producere nye metaller. Eksempelvis skabes 500 kilo affald i form af sten og jord, hver gang vi udvinder et kilo kobber. Yderligere bruges der 20 gange så meget energi på at lave en sodavandsdåse af nyt metal, som ved at lave dåsen af genbrugsdåser.

Plast- og mad- og drikkekartonaffald bliver kørt til Vestforbrændings modtageanlæg i Frederikssund. Her bliver det presset til baller, der bliver sendt til et behandlingsanlæg i Tyskland.

Når vi sorterer plast medvirker vi til at begrænse brugen af fossile brændstoffer og energiforbruget i plastproduktion. Der anvendes to liter olie til produktion af et kilo ny plast, mens der kun skal bruges én liter olie til produktion af et kilo genanvendt plast.

Indsamlet glasaffald bliver kørt til et sorteringsanlæg i Næstved, hvor det bliver sorteret i farvet og klart glas.

Låg af metal sendes til genanvendelse sammen med andet metal.

Når vi genanvender glas, sparer vi på en række råstoffer og nye materialer. Samtidig bliver energiforbruget reduceret med en tredjedel, når nye glasemballager laves af genanvendt glas frem for at bruge nye råmaterialer.

Madaffald bliver leveret til et modtageanlæg i Glostrup. De ”pulper affaldet”, hvilket vil sige, at der bliver tilsat vand og derefter blendes til en ensartet masse, mens plast og andet affald bliver fjernet. Det fjernede plast og andet affald udgør ca. 10 % af den samlede mængde madaffald, og det bliver brændt på Vestforbrænding.

Pulpen bliver afsat til et biogasanlæg på Sjælland. Her behandles pulpen sammen med gylle fra landbruget. På anlægget produceres biogas, der bliver afsat til et lokalt kraftvarmeværk. Den afgassede biomasse anvendes som gødning på nærliggende marker.

Er du løbet tør for de grønne poser til madaffald, skal du binde én af de sidste poser på håndtaget af din mad- og restaffaldsbeholder. Så leverer skraldemanden et nyt sæt grønne poser i din postkasse eller på låget af affaldsbeholderen.

Restaffald bliver brændt med udnyttelse af energien.

Genanvendelse måles som den mængde papir-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton-, glas- eller madaffald, der bliver afleveret på et modtageanlæg for genanvendeligt affald. Når der fx er madrester på den plast, der bliver indsamlet fra husholdninger, så tæller vi i dag madresterne med, selvom det ikke er plast, da det i dag er den officielle måde at måle genanvendelse på.

Man lægger op til i fremtiden at måle på den egentlige genanvendelse, altså fx hvor meget plast der rent faktisk bliver genanvendt efter urenheder er taget ud.

Kontakt Vestforbrændings kundeservice ved spørgsmål til affald

Ring til os

Modtag nyheder fra Furesø Kommune

Opret nyhedsbrev

Furesø Kommune

Stiager 2
3500 Værløse

CVR-nummer: 29188327
Kommunenummer: 190

Telefontider

Telefonnummer: 7235 4000

Mandag til onsdag kl. 10 til 14
Torsdag kl. 10 til 17
Fredag kl. 10 til 14

Borgerservice

Bestil eller afbestil tid i Borgerservice.

Følg os på de sociale medier

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback