--- title: "Beholderkatalog" description: "Se de forskellige typer af beholdere (skraldespande) til dit affald." date: "2025-01-27" created: "2023-10-29" --- [Hjem](https://www.furesoe.dk/) [Borger](https://www.furesoe.dk/borger) [Affald og genbrug](https://www.furesoe.dk/borger/affald-og-genbrug) [Sortering af husholdningsaffald](https://www.furesoe.dk/borger/affald-og-genbrug/sortering-af-husholdningsaffald) [Beholderkatalog](https://www.furesoe.dk/borger/affald-og-genbrug/sortering-af-husholdningsaffald/beholderkatalog) # Beholderkatalog Du kan vælge mellem forskellige typer af affaldsbeholdere (skraldespande). Du kan eksempelvis vælge en individuel beholdere eller en minicontainer. Typerne er forskellige i anvendelse, hvor store de er med videre. ## Affaldsbeholdere ### Beholdere til individuel sortering ![beholder til individuel sortering](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/b18bd2f5-7f8e-48ba-caf2-08dbfbdd41ee?width=800) Affaldsbeholderne er opdelt som følger: 1. Restaffald/madaffald (to-kammer) 2. Plast- og fødevarekartonaffald/papiraffald (to-kammer) 3. Metalaffald- og glasaffald (to-kammer) I rækkehusområder, hvor pladsen rundt om boligen kan være lidt trang, vælges oftest kun en beholder til madaffald og restaffald til hver husstand og fælles opsamling af plast, papir, glas og metal. Beholdere til individuel sortering| Størrelse | Højde | Bredde | Dybde | | --- | --- | --- | --- | | 190 liter | 110 cm | 50 cm | 76 cm | | 240 liter | 110 cm | 60 cm | 76 cm | | 370 liter | 110 cm | 78 cm | 85 cm | I særlige tilfælde kan de enkelte husstande vælge at dele beholdere til papir/plast og glas/metal. Det er ikke muligt, at dele beholderne til mad- og restaffald. Kommunen betaler beholderne. Borgeren skal selv betale for flisebelægning, hegn, belysning mv. ### Minicontainere til fælles sortering ![Minicontainere til fælles sortering](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/588e58cf-47e9-4168-cb7b-08dbfbdd41ee?width=800) Beholderne benyttes oftest, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling. Beholderen bruges oftest i mindre boligforeninger eller i større boligforeninger, hvor der er et ønske om, at beholderen skal stå så tæt på husstandene som muligt. Beholderne er meget fleksible i forhold til placering og kapacitet, fordi det er let at få en beholder mere eller mindre. Beholderne har kun et rum til en affaldstype, og kan anvendes til alle typer af affald (madaffald og restaffald, plast, papir, glas og metal). Dog anvendes 1.000 l. beholderen kun til pap. Minicontainere til fælles sortering| Størrelse | Højde | Bredde | Dybde | | --- | --- | --- | --- | | 190 liter | 110 cm | 50 cm | 76 cm | | 240 liter | 110 cm | 60 cm | 76 cm | | 400 liter | 115 cm | 82 cm | 80 cm | | 660 liter | 115 cm | 130 cm | 80 cm | | 1.000 liter | 135 cm | 130 cm | 105 cm | Kommunen betaler beholderne. Borgeren skal selv betale for flisebelægning, hegn, belysning mv. ### Kuber til fælles sortering ![Kuber](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/77a465b6-a9f0-42ae-cc7b-08dbfbdd41ee?width=800) Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling af papir, plast, glas og metal. Beholderne kommer i to størrelser og kan kun rumme én type affald i pr. beholder. Kuberne egner sig kun til papir, plast, glas, og metal. Den store har to indkast på hver side (2.000 liter), mens den lille har et indkast på hver side (1.000 liter). Beholderne egner sig ikke til mad- og restaffald. Det betyder, at en fælles opsamling med kuber til papir, glas, plast og metal, altid skal kombineres med enten en anden fælles opsamling af madaffald og restaffald eller en indsamling af madaffald og restaffald fra den enkelte husstand i en to-kammer beholder på 190 eller 240 liter. Beholderne benyttes både i mindre og større boligforeninger, hvor opsamlingen står på fællesområder, som skal se lidt pænere ud. De benyttes også, hvor der er et ønske om, at beholderne skal stå tættere på folks huse end de nedgravede løsninger. De er dyrere og mindre fleksible end 660 liters beholderne eller andre beholdere på hjul, men mere fleksible end de nedgravede løsninger. Kuber til fælles sortering| Størrelse | Højde | Bredde | Dybde | | --- | --- | --- | --- | | 1.000 liter | 142 cm | 97 cm | 83,5 cm | | 2.000 liter | 142 cm | 184 cm | 83,5 cm | Beholderne placeres på store fliser som er 1 meter x 1 meter. Den lille kube står på en flise og den store står på to fliser. Det betyder at der skal afsættes plads på 1 x 1 m. til de små kuber og 1 x 2 m. til de store kuber. Kommunen yder tilskud til beholderne op til 3.500 kr. pr. boligenhed. Borgerne skal selv betale for flisebelægning, hegn, belysning mv. ### Nedgravede beholdere til fælles sortering ![nedgravede beholdere](https://www.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/1b010636-c588-4d48-cc5e-08dbfbdd41ee?width=800) Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling. De nedgravede systemer har et lille indkast over jorden, og en stor beholder under jorden med en kapacitet på op til 5.000 liter. Beholderen under jorden er sat ned i en betonkerne. Beholderne kan deles op i to lige store kamre på hver 2.500 liter. Beholderne kan anvendes til alle fraktioner, men deles de op indeholder de altid følgende affaldstyper: - madaffald og restaffald - papir og plast - glas og metal Beholderne benyttes fortrinsvis i større boligforeninger med over 35 husstande, hvor opsamlingen står på fællesområder, som skal se så pæn ud som muligt. Ulempen er, at beboerne kommer til at gå forholdsvist langt for at komme af med affaldet, fordi der er mange om dele et sæt beholdere. Dertil er beholderne kun lidt fleksible, da det er dyrt at flytte rundt på dem. Nedgravede beholdere til fælles sortering| Størrelse | Højde | Bredde | Dybde | | --- | --- | --- | --- | | Indkastet over jorden | 104 cm | 104 cm | 70 cm | Selve beholderen optager et areal på 1,67 meter x 1,67 meter. Det er størrelsen på den metalplade, der kan ses på billedet. Kommunen yder tilskud til beholderne op til 3.500 kr. pr. boligenhed. Borgerne skal selv betale for betonkernen samt nedgravningen af denne. Dertil skal borgerne selv betale for flisebelægning, hegn, belysning mv. ## Værd at vide om affaldsbeholderne ### Hvilke beholdere kan vi vælge imellem? ## Beholdere på 190, 240 og 370 liter 2-hjulede med to rum. Bruges oftest, hvor den enkelte husstand er alene om at bruge beholderen, men kan deles med naboen. ## Beholdere på 400, 660 eller 1.000 liter Beholderne benyttes oftest, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling. ## Kuber på 1.000 eller 2.000 liter Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling af papir, plast, glas og metal. ## Nedgravede beholdere på 5.000 liter med et eller to rum Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling. ## Kombinationsløsninger Det er også muligt at lave en løsning, som er en kombination af alle de ovenstående beholdere. Dette kan du læse mere om under de enkelte beholdertyper. ### Vi vil gerne bruge vores affaldsskakt til affaldssortering, kan vi det? Det er muligt at lade en affaldsskakt, som er i brug, indgå i sorteringsløsningen. Kommunen skal dog godkende brugen af den, og hvilken type affald, i ønsker den kan bruges til. ### Hvem betaler og vedligeholder beholderne? Det er kommunen, der indkøber og vedligeholder beholderne. Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen. ### Hvem betaler for et skur eller for at grave beholdere ned? Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde mv. i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen. ### Kan vi få nedgravede beholdere? Det er muligt at få nedgravede beholdere. Kommunen betaler selve beholderne, og boligforeningen skal selv afholde udgifter til etableringen af en standplads, hvilket omfatter udgifterne til den betonkerne, der skal graves ned, gravearbejde og etableringen af lys, indhegning, belægning omkring mv. Kommunen betaler for beholdere for hver 40 husstande, der bruger et beholdersæt. Et beholdersæt består af 4 beholder med følgende indhold: - Madaffald og restaffald i hver deres beholder - Papir/plast i en beholder - Glas/metal i en beholder Vil I have flere beholdere så eksempelvis 30 husstande deler et beholdersæt, kan I selv betale for ekstra beholdere og lade kommunen overtage vedligeholdelsen af beholderen. Der skal udarbejdes en særskilt aftale før dette kan lade sig gøre. ### Hvad kan kommunen tilbyde af hjælp? Kommunen tilbyder den hjælp der er brug for til at finde den bedste løsning for jeres boligforening. Vestforbrænding deltager også i denne vejledning. Kommunen tilbyder eksempelvis at facilitere en workshop på et møde for at finde de bedste placeringer og beholdertyper hos jer, eller hjælpe med at lave et økonomisk overslag baseret på standard udgifter. ### Hvem bestemmer, hvilken løsning vi skal have? Boligforeningen vælger selv beholdere og placering i samarbejde med kommunen. Kommunen skal dog endeligt godkende løsningen for at sikre, at kapaciteten er god nok, adgangsveje for renovatøren opfylder kravene, afstanden til husstandene ikke er for stor, løsningen passer ind i tømningsordningen mv. ### Hvad hvis vi ikke kan blive enige om, hvilken løsning vi vil have? Vi håber meget, at det ikke kommer dertil, men i sidste ende beslutter kommunalbestyrelsen, hvilken ordning et boligområde skal have. ### Kan vi selv købe flere beholdere? Ja, men se under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”. ### Vi har ikke plads til flere beholdere, hvad skal jeg gøre? Kommunen kan hjælpe med at finde en løsning, hvis man f.eks. ikke har plads til beholderne i en indkørsel. Det er også muligt, at lave en fælles løsning med en naboboligforening, hvis det giver mening. Løsningen skal, ligesom alle andre løsninger, godkendes af kommunen, inden den kan etableres. ### Hvor kan vi stille vores beholdere? I udgangspunktet skal beholderne være placeret på egen grund eller på boligforeningens grund. Derudover anbefales det, at der ikke er over 70 m. for dem, der bor længst væk til en fælles løsning, og gerne kortere. I enkelte tilfælde kan det ikke lade sig gøre at overholde de 70 m. I disse tilfælde bør beholderne blive placeret der, hvor beboerne går forbi, når de bevæger sig til og fra indkøb, arbejde, fritidsaktiviteter, p-plads mv. Hvis I selv vil lege med placeringen, er det en god ide at printe et luftfoto ud over jeres boligforening med angivelse af en målepind, så I let kan se, hvor langt der er til den fælles affaldsløsning. ### Kan vi dele en fælles affalds-ø med naboforeningen? Ja det kan I. I kan både dele alle affaldsfraktionerne eller kun eksempelvis papir, glas, plast og metal. I det sidste eksempel vil I selv have en beholder til mad- og restaffald tæt på den enkelte husstand og have fælles beholdere til de øvrige fraktioner. Dette er nok mest aktuelt ved række- og kædehuse. ## Kontakt Vestforbrændings kundeservice ved spørgsmål til affald ### Kundeservice [kundeservice@vestfor.dk](mailto:kundeservice@vestfor.dk ) ### Ring til os [7025 7060](tel:7025%207060) [Kontakt Vestforbrændings kundeservice](http://www.vestfor.dk/Om-Vestforbraending/Kundeservice/Mail-til-kundeservice "Kontakt Vestforbrændnings kundeservice")