Byrådet i Furesø Kommune har besluttet, at alle beboere i række- dobbelt- og kædehuse samt etageboliger skal i gang med at sortere husholdningsaffald. Fremover skal affaldet sorteres i mad- og restaffald, plast, papir, glas og metal til genanvendelse og dermed spare på verdens ressourcer og skåne miljøet. Kommunen leverer det nødvendige materiel, men vil rigtig gerne i dialog med jer om at finde den bedste løsning til jeres område.  Kontakt kommunen på bme@furesoe.dk for at komme godt i gang.

Du kan læse regulativ for husholdningsaffald.

Ofte stillede spørgsmål til den nye ordning

Den nye ordning for affaldssortering kan give anledning til en masse spørgsmål. Derfor har kommunen udarbejdet en liste med de mest almindelige spørgsmål. Hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du sende en mail til bme@furesoe.dk med dit spørgsmål, så svarer vi så hurtigt vi kan. Vi opdaterer løbende liste med nye spørgsmål/svar, når de kommer.

  • Hvem skal sortere affald?

    Villaerne sorterer allerede. Det nye er, at alle kommunens række-, dobbelt og kædehuse, samt lejligheder også skal til at sortere papir, glas, plast, metal, restaffald og madaffald. Alle husstandene får de nødvendige beholdere af kommunen. Vi håber, at alle kommunens borgere vil være med til at sortere deres affald. Glipper sorteringen der hjemme af en eller anden grund, skal alt det affald, som ikke er sorteret i restaffald.

  • Hvorfor skal vi sortere?

    Genanvendelsen af affald er godt for både miljø, ressourcer og klima. Der udledes betydeligt mindre CO2 ved at lave nyt jern af gamle konservesdåser, end der udledes, når der bruges nyt jern fra minerne rundt om i verdenen. Affaldssortering handler om at se tingene i et større perspektiv. Det handler om bæredygtighed og om at bevare og genanvende de ressourcer, vi har i stedet for at producere nye.

    Borgerne i kommunen genanvender i dag 38 procent af husholdningsaffaldet. Det giver kommunen nogle udfordringer, både fordi kommunens og den nationale målsætning siger, at kommunerne skal genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet inden 2022.

    Den meget omtalte Earth Overshoot Day er dagen på året, hvor produktionen af jordens samlede forbrug har udledt mere CO2 end træerne, havet og kloden i øvrigt kan nå at optage på det år. For hele jorden var denne dato 1. august 2018. I Danmark nåede vi den skelsættende dato allerede 28. marts. Det danske ressourceforbrug bidrager altså med betydeligt mere CO2, end jorden kan nå at optage på et år. Affaldssortering er en simpel og effektiv måde at nedsætte vores ressourceforbrug.

  • Hvad skal vi sortere?

    Det foreslås, at der skal sorteres i 6 fraktioner: mad- og restaffald, papir, plast, metal, glas. Du kan læse mere om, hvordan du sorterer i sorteringsguiden.

  • Skal vi også have tre beholdere på vores grund som villaerne har? Vi har ikke plads.

    Hver enkelt grundejerforening kan i fællesskab vælge mellem beholdere til affald på egen grund, eller om der skal være fælles beholdere til affald på et centralt sted (p-plads, der hvor alle går forbi). Det er også muligt at kombinere beholdere på egen grund med fælles beholdere. Ofte ses det at rækkehuse vælger en beholder til mad-/restaffald ved boligen og fælles beholdere til de resterende fraktioner. I skal være opmærksomme på at, det skal være den samme løsning for hele boligforeningen. Af økonomisk og kapacitetsmæssige hensyn er der dog grænser for, hvor mange af beholdere I kan få (se mere under punktet ”Hvilke beholdere kan vi vælge mellem” og “Kan man få nedgravede beholdere?”).

  • Skal det også være obligatorisk for villaerne at sortere nu?

    Det blev i sin tid besluttet, at ordningen for villaerne skulle være frivillig. Det er der ikke ændret ved. 

  • Hvad er optisk sortering?

    Optisk sortering er en indsamlingsmetode, hvor borgeren får udleveret poser i forskellige farver til forskellige fraktioner. Herefter lægges alle de farvede poser i samme container. Herefter bliver alle poserne indsamlet og sorteret på et centralt anlæg.

  • Bruger kommunen optisk sortering?

    Kommunen har ikke mulighed for at tilbyde denne løsning, da der ikke findes et anlæg til sortering af de farvede poser i Vestforbrændings regi eller i Danmark i øvrigt. Udviklingen af nye affaldsløsninger sker i Vestforbrænding, som har ressourcer til at udvikle nye løsninger, fordi Vestforbrænding er ejet af og repræsenterer 19 kommuner i Nordsjælland og Storkøbenhavn. Kommunen opfordrer løbende Vestforbrænding til at være mere og reelt undersøgende på mulighederne for fremtidige alternative sorterings-, indsamlings og genanvendelsesmuligheder.

  • Hvad kommer den nye affaldsordning til at koste mig?

    I dag betaler alle husstande et grundgebyr, som dækker udgifterne til ordningen. Grundgebyret er på 1.839 kr. og dækker udgifterne til administration, genbrugsstationen, storskraldsordenen mv. Den del af gebyret som bruges til denne ordning er på 344 kr./husstand. Det betyder, at den nye sorteringsordning ikke kommer til at koste jer ekstra, hvis I holder jer inden for det udbud af beholdere kommunen tilbyder (se i øvrigt “Hvilke beholdere kan vi vælge mellem?” nedenfor). Kommunen afholder altså udgifterne til indkøb, almindelig vedligeholdelse samt tømningen og behandling af affaldet.

  • Hvornår kan vi komme i gang?

    Ordningen bliver først besluttet endeligt i december 2018. Herefter vil kommunen løbende henvende sig til boligforeningerne og påbegynde samarbejdet. Når vi kommer længere med planlægningen, vil kommunen løbende lægge en overordnet tidsplan på hjemmesiden, hvor I kan se, hvornår turen kommer til jeres boligforening. Hvis I meget gerne vil i gang hurtigt, kan I henvende jer til kommunens afdeling for Natur og Miljø, så starter vi med jeres boligforening. Så snart I har modtaget beholderne, kan ordningen træde i kraft for jer.

Beholdere
  • Hvilke beholdere kan vi vælge imellem?

    Beholdere på 190, 240 og 370 liter.

    2-hjulede med to rum.

    Bruges oftest, hvor den enkelte husstand er alene om at bruge beholderen, men kan deles med naboen.

    Beholdere på 400, 660 eller 1.000 liter.

    Beholderne benyttes oftest, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling.

    Kuber på 1.000 eller 2.000 liter.

    Nedgravede Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling af papir, plast, glas og metal.

    Nedgravede beholdere på 5.000 liter med et eller to rum.

    Beholderne benyttes kun, hvor flere husstande går sammen om at lave en fælles opsamling.

    Kombinationsløsninger

    Det er også muligt at lave en løsning, som er en kombination af alle de ovenstående beholdere. Dette kan du læse mere om under de enkelte beholdertyper.

  • Vi vil gerne bruge vores affaldsskakt til affaldssortering, kan vi det?

    Det er muligt at lade en affaldsskakt, som er i brug, indgå i sorteringsløsningen. Kommunen skal dog godkende brugen af den, og hvilken type affald, i ønsker den kan bruges til.

  • Hvem betaler og vedligeholder beholderne?

    Det er kommunen, der indkøber og vedligeholder beholderne. Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.

  • Hvem betaler for et skur eller for at grave beholdere ned?

    Udgifter til etableringen af standplads, som kunne være et skur til beholderne, grave og anlægsarbejde mv. i forbindelse med nedgravede beholdere afholdes af boligforeningen.

  • Kan vi få nedgravede beholdere?

    Det er muligt at få nedgravede beholdere. Kommunen betaler selve beholderne, og boligforeningen skal selv afholde udgifter til etableringen af en standplads, hvilket omfatter udgifterne til den betonkerne, der skal graves ned, gravearbejde og etableringen af lys, indhegning, belægning omkring mv. Kommunen betaler for beholdere for hver 40 husstande, der bruger et beholdersæt. Et beholdersæt består af 4 beholder med følgende indhold;

    • Madaffald, og restaffald i hver deres beholder
    • Papir/plast i en beholder
    • Glas/metal i en beholder

    Vil I have flere beholdere så eksempelvis 30 husstande deler et beholdersæt, kan I selv betale for ekstra beholdere og lade kommunen overtage vedligeholdelsen af beholderen. Der skal udarbejdes en særskilt aftale før dette kan lade sig gøre.

  • Hvad kan kommunen tilbyde af hjælp?

    Kommunen tilbyder den hjælp der er brug for til at finde den bedste løsning for jeres boligforening. Vestforbrænding deltager også i denne vejledning. Kommunen tilbyder eksempelvis at facilitere en workshop på et møde for at finde de bedste placeringer og beholdertyper hos jer, eller hjælpe med at lave et økonomisk overslag baseret på standard udgifter.

  • Hvem bestemmer, hvilken løsning vi skal have ?

    Boligforeningen vælger selv beholdere og placering i samarbejde med kommunen. Kommunen skal dog endeligt godkende løsningen for at sikre, at kapaciteten er god nok, adgangsveje for renovatøren opfylder kravene, afstanden til husstandene ikke er for stor, løsningen passer ind i tømningsordningen mv.

  • Hvad hvis vi ikke kan blive enige om, hvilken løsning vi vil have?

    Vi håber meget, at det ikke kommer dertil, men i sidste ende beslutter kommunalbestyrelsen, hvilken ordning et boligområde skal have.

  • Kan vi selv købe flere beholdere?

    Ja, men se under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”

  • Hvor mange beholdere kan vi få?

    I kan få de beholdere, I har brug for, men der er naturligvis en øvre grænse for, hvor mange beholdere man kan få. Se i øvrigt under punktet “Kan man få nedgravede beholdere?”.

  • Vi har ikke plads til flere beholdere, hvad skal jeg gøre?

    Kommunen kan hjælpe med at finde en løsning, hvis man f.eks. ikke har plads til beholderne i en indkørsel. Det er også muligt, at lave en fælles løsning med en naboboligforening, hvis det giver mening. Løsningen skal, ligesom alle andre løsninger, godkendes af kommunen, inden den kan etableres.

  • Hvor kan vi stille vores beholdere?

    I udgangspunktet skal beholderne være placeret på egen grund eller på boligforeningens grund. Derudover anbefales det, at der ikke er over 70 m. for dem, der bor længst væk til en fælles løsning, og gerne kortere. I enkelte tilfælde kan det ikke lade sig gøre at overholde de 70 m. I disse tilfælde bør beholderne blive placeret der, hvor beboerne går forbi, når de bevæger sig til og fra indkøb, arbejde, fritidsaktiviteter, p-plads mv. Hvis I selv vil lege med placeringen, er det en god ide at printe et luftfoto ud over jeres boligforening med angivelse af en målepind, så I let kan se, hvor langt der er til den fælles affaldsløsning.

  • Kan vi dele en fælles affalds-ø med naboforeningen?

    Ja det kan I. I kan både dele alle affaldsfraktionerne eller kun eksempelvis papir, glas, plast og metal. I det sidste eksempel vil I selv have en beholder til mad- og restaffald tæt på den enkelte husstand og have fælles beholdere til de øvrige fraktioner. Dette er nok mest aktuelt ved række- og kædehuse.

Renovationsgebyrer

Her kan du læse nærmere om, hvilke gebyrer der er til renovation.

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15