Genbrugsstationerne er åbne for borgere og virksomheder

Genbrugsstationerne har begge åbent kl. 10-18 hver dag. Vær opmærksom på nye åbningstider på genbrugsstationen i Værløse.

Anbefalinger når du besøger genbrugsstationerne

For at undgå smittespredning i forbindelse med besøget på genbrugsstationen, er det meget vigtigt, at du overholder følgende anbefalinger:

  • Følg anvisninger på skilte og fra personale.
  • Hold god afstand til andre (både personale og andre kunder.)
  • Bliv i bilen, til det er din tur til at læsse af og gå kun hen til containeren en person ad gangen.
  • Brug handsker eller brug medbragt håndsprit både før og efter besøget. Der er ikke adgang til håndvask og håndsprit på pladsen.
  • Sorter dit affald hjemmefra, og gør opholdet så kort som muligt.
  • Medbring selv handsker, skovl og kost.
  • Medbring venligst IKKE børn på genbrugspladserne før adgangsbegrænsningen lempes. Når restriktionerne igen ophæves, er børn som altid hjerteligt velkomne, sammen med deres forældre!

Kommunens genbrugsstationer

  • Genbrugsstationen, Gammelgårdsvej 79 i Farum har åbent hver dag kl. 10.00 – 18.00 med undtagelse af den 24., 25., 26. og 31. december og den 1. januar. Her kan du også aflevere genbrugsting til Spejdernes Genbrug.
  • Genbrugsstationen, Ballerupvej 75 i Værløse, har ligeledes åbent hver dag kl. 10.00 – 18.00 med undtagelse af den 24., 25., 26. og 31. december og den 1. januar. 

Du kan også bruge de 24 andre genbrugsstationer i Vestforbrændings opland.

Særligt for virksomheder

For at en virksomhed kan aflevere affald på genbrugsstationerne, skal virksomheden være registreret og betale for adgangen enten pr. besøg eller med en abonnementsordning. Læs mere om tilmelding til genbrugsstationen på  Vestforbrændings hjemmeside.

Regler for køretøjer

Affald skal afleveres i køretøjer på højst 3.500 kg + en trailer. Denne adgangsbegrænsning er indført, fordi store biler og trailere typisk kommer med store mængder affald, og det gør det vanskeligt for genbrugsstationerne at skaffe plads i containerne til alle brugere. Cykel med trailer kan også benyttes, når der skal afleveres affald på genbrugsstationen.

Sortering og genbrug på genbrugsstationen

Genbrugsstationerne modtager 35-40 forskellige typer affald. Derefter bliver ca. 84 % af affaldet sendt til genanvendelse. Målet er, at endnu mere affald fra genbrugsstationerne skal genanvendes.

Affald som du IKKE kan komme af med på genbrugsstationen

  • dagrenovation og andet letfordærveligt affald
  • radioaktivt affald
  • eksplosivt affald
  • klinisk risikoaffald
  • støvende asbest

Klunsning forbudt

Det er forbudt at klunse, det vil sige at tage affald med hjem fra genbrugsstationerne. Nogle genbrugsstationer har dog specielle containere eller områder, hvor borgere frit kan tage affald med sig hjem.

Klare plastsække - ikke sorte

For at sorteringen af affaldet skal blive så god som mulig, modtager vi kun affald i klare plastsække på genbrugsstationerne. Du kan derfor ikke bruge sorte sække. De klare plastsække giver personalet på genbrugsstationen bedre mulighed for at give dig vejledning om sortering af dit affald.

Børn i køkkenet, Vestforbrænding
Pressemeddelelse

Furesø søger klimafamilier

Hvor stort et klimaaftryk sætter du i dagligdagen? Furesø Kommune søger 'klimafamilier', der er nysgerrige på at få kortlagt deres forbrug og ændret d…

Trillebør med haveaffald
Nyhed

Skal kommunen hente dit haveaffald?

Har du brug for hjælp til at komme af med haveaffaldet hen over året, så kan du tilmelde dig haveaffaldsordningen i Furesø Kommune. Det koster 620 kr.…

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 7025 7060
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15