Pressemeddelelse

Furesøs virksomheder skaber flere jobs end konkurrenterne

De sidste fire år er der skabt flere jobs i Furesø end i mange af de omgivende kommuner. Med en rekordlav ledighed ser den gode udvikling ud til at have bidt sig fast

Virksomhederne i Furesø har haft godt gang i hjulene mellem 2017 og 2020. Det viser en aktuel opgørelse i Nyhedsbrevet Økonomi med afsæt i nye tal fra Danmarks Statistik.

Mens 43 kommuner har haft en tilbagegang i antallet af arbejdspladser, er Furesø gået 4,15 procent frem over den fireårige periode. Det svarer til godt 600 ekstra arbejdspladser inden for kommunegrænsen, hvilket er en væsentligt større fremgang end der ses på landsplan og i hovedstadsområdet. Det fortæller Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Furesø Kommune.

”Der er gang i hjulene lige nu, hvilket nok ikke kommer bag på hverken vores virksomheder eller Jobcenter Furesø. Meldingerne begge steder er, at Furesøs erhvervsliv har virkelig travlt. Men tallene viser, at der er tale om en langvarig tendens, der siden 2017 har bidt sig fast og hjulpet virksomhederne godt igennem coronakrisen. Det er rigtig glædeligt,” siger han.

I Jobcenter Furesø bekræfter jobcenterchef Flemming Sommer tendensen fra 2017-2020, som har ført til et endnu tættere samarbejde mellem virksomhederne og jobentret.

”Med en aktuel ledighed på 2,3 procent er vi dér, hvor virksomhederne flere gange dagligt kontakter jobcentret på jagt efter nye medarbejdere. Tidligere brugte vi mange ressourcer på at tage rundt til virksomhederne for at få dem til at interessere sig for vores ledige, så der er helt klart tale om en positiv udvikling. Mit bud er, at mange virksomheder har fået øjnene op for, at vi har fundet et rekrutteringskoncept, der matcher deres behov,” siger Flemming Sommer.

Konceptet indebærer ugentlige jobcafeer, hvor ledige og virksomheder møder hinanden. I den seneste tid sker disse møder dog dagligt. Foruden rekrutteringsindsatsen løser jobcentret en lang række opgaver, der ikke er bestemte af den aktuelle ledighed.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Furesø:

2017: 14909

2018: 15625

2019: 15617

2020: 15528

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14

Erhvervskonsulent

Flemming Ipsen
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 5454
Mail: flei@furesoe.dk

Christina Elmetofte
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7216 5663
Mail: che2@furesoe.dk

Kommunikation og Presse

Stiager 2
3500 Værløse
Pressetelefon: 7235 4012
Chef for Udvikling og Kommunikation Claus Holm: 7216 4048

E-mail: kommunikation@furesoe.dk
(Pressehenvendelser, aktindsigter, rundspørger o.a.)