Pressemeddelelse

Furesø i front med at vaccinere beboere på plejehjem

98 procent af Furesøs plejehjemsbeboere er blevet færdigvaccineret mod corona. De sidste få venter på andet stik. Det bringer Furesø i den absolutte top med flest færdigvaccinerede.

”Jeg er så glad for, at alle beboerne på vores plejehjem har sagt ja til at blive vaccineret mod corona og, at 98 procent er færdigvaccineret. Næsten alle ansatte på vores plejehjem har også taget imod tilbuddet om at blive vaccineret og næsten alle er færdigvaccineret. Det vil jeg gerne sige dem stor tak for! Og en kæmpe tak til de praktiserende læger og sundhedspersonale, der har stået for vaccinationerne. Omsorgsfuldt og effektivt har de sikret, at så mange af vores borgere på plejehjem nu er færdigvaccineret”, siger Ole Bondo Christensen.

På Svanepunktet er alle beboere og næsten alle ansatte færdigvaccineret. På Solbjerghave er alle beboere og alle ansatte færdigvaccineret. På Ryetbo er 99 procent af beboerne færdigvaccineret, mens det gælder 97 procent på Lillevang. Rigtig mange af de ansatte begge steder er vaccineret. De sidste få beboere, der mangler, har fået første stik og venter på deres andet stik. 

Opbakningen blandt medarbejderne har været så stor, at næsten er alle medarbejdere også er vaccineret. I sidste uge hævede Styrelsen for Patientsikkerhed besøgsrestriktionerne på alle kommunens plejehjem.

I Sundhedsstyrelsens nationale statistik ligger Furesø helt i top i Region Hovedstaden sammen med Hørsholm, Hvidovre og Bornholm.

Første Coronavaccination
Første plejehjemsbeboer blev vaccineret den 6. januar. Siden er det gået stærkt.

Coronavirus

Du kan læse mere om en række beredskabstiltag, som Furesø Kommune har iværksat ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tiltagene skal modvirke hurtig spredning af COVID-19.

Coronavirus (English)

You can read more information from the Danish authorities about corona virus/covid-19 in Denmark.

Kontakt

Ole Bondo Christensen

Fuglsangpark 14
3520  Farum
Mobil: 7216 5200
E-mail: borgmester@furesoe.dk