Pressemeddelelse

10 borgere i Furesø smittet med corona, og dagens smittetal er på 24,5

Furesø Kommune appellerer til, at alle Furesøs borgere bliver ekstra opmærksomme på håndhygiejne og afstand.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at smitten breder sig mere. I vores børnehaver, skoler og plejehjem har vi stadig stort fokus på hygiejne og rengøring. Samtidig gør vi alt for at passe på vores mest sårbare borgere på vores plejehjem og i hjemmeplejen”, siger Tine Gram, velfærdsdirektør i Furesø Kommune.

”Vi fik beskeden om det nye smittetal fra Styrelsen for Patientsikkerhed her til eftermiddag, men de har endnu ikke nogle data og tiltag klar til os. Det betyder, at vi lige nu forbereder os på at kunne reagere, når vi får nærmere information. Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller os, hvem, der er smittet, og hvordan vi bedst håndterer situationen. Derefter melder vi tiltagene ud offentligt. Det er derfor for tidligt at sige, om det kommer til at påvirke plejehjemsbesøg, skoler eller andet.”

På tre skoler er der pt sendt 5 klasser og nogle valgfagshold hjem pga. tre tilfælde af corona – 1 elev og 2 medarbejdere er smittet. På skolerne er der derfor allerede indsatser i gang.

”Vi ved, at det stærkeste våben mod corona er hygiejne og afstand. Vi opfordrer derfor stadig borgere til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når de er ude i samfundet”, siger Tine Gram.

Coronavirus: Sådan forholder vi os i Furesø

Denne side opdateres løbende og dagligt. Opret et abonnement på emneordet 'corona' - under kategorien Sundhed - for at blive tippet direkte i din mail…