Pressemeddelelse

Furesø er ‘Årets Elevvenlige Kommune’

Furesø Kommune har gennem flere år arbejdet for at styrke elevdemokratiet og involvering af eleverne i kommunens udvikling. Det er baggrunden for, at kommunen nu får prisen som ‘Årets Elevvenlige Kommune’ af Danske Skoleelever, en titel elevorganisationen giver til én kommune hvert år.

Titlen som årets Elevvenlige Kommune går til den ‘Elevvenlige Kommune’, der har gjort en særlig mærkbar indsats i arbejdet med elevdemokratiet i året, der er gået. Furesø Kommune skiller sig ifølge Danske Skoleelevers formand, Thea Enevoldsen, ud fra mængden:

“Det gør mig glad, hver eneste gang kommuner gør en indsats for at styrke elevdemokratiet. Det er det, vi arbejder for hver eneste dag. I Furesø har de gang i rigtig mange gode initiativer, som jeg ville ønske, at flere kommuner tog ved lære af. Jeg er fascineret af, hvordan man involverer elever i fordelingen af nogle af kommunens midler – og så har kommunen bare et ekstraordinært godt samarbejde med fælleselevrådet,” siger Thea Enevoldsen.
Furesø Kommune løb med titlen foran Odense, Rudersdal, Esbjerg og Vejle, som alle har gjort det særligt godt i år.

Reel involvering af fælleselevrådet

Der er specielt tre punkter, som Danske Skoleelever fremhæver i begrundelsen for deres valg af Furesø Kommune, som ‘Årets Elevvenlige Kommune’:

  • Kommunen har et mål om at aktivere mangfoldigheden i kommunen, hvilket også afspejler sig i fælleselevrådet, som har en bred sammensætning
  • Fælleselevrådet har direkte indflydelse i kommunen og har reel beslutningskompetence og råderet over midler, der skaber øget lighed i kommunen
  • Fælleselevrådet afholder en årlig skolebyrådsdag, hvor eleverne overtager byrådssalen og fordeler 100.000 kroner af kommunens penge. I 2019 til projekter, der fremmer FNs verdensmål ved at mindske ulighed eller gøre en forskel for klimaet.

“Demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget, vi skal lære som del af vores opvækst, for alle børn skal opleve, at deres mening tæller lige så stærkt som sidemandens. Det forsøger vi at give videre mellem generationerne gennem aktive elevråd, vores ungepanel og ikke mindst skolebyrådsdagen. Derfor er jeg virkelig stolt over, at Danske Skoleelever har peget på Furesø som Årets elevvenlige kommune. " siger Henrik Poulsen (A), formand for Furesø Kommunes Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.

Sammen med Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A) oplevede han de deltagende 8. klasseelever på skolebyrådsdagen. Eleverne lyttede til hinanden og fremførte deres argumenter sagligt om med overbevisning, og det samme sker, når fælleselevrådet i Furesø aktivt medvirker til at udvikle kommunen, fortæller Ole Bondo Christensen, der sender titlen direkte videre til eleverne.
"Vi bygger Furesø på stærke fællesskaber og afsøger derfor også hele tiden nye muligheder for at inddrage vores borgere. Furesøs elevråd har spillet sig selv på banen og vist, hvordan vi sætter handling bag 'overordnede' mål som FNs verdensmål. Frem mod 2030 vil vi gøre det endnu mere attraktivt at blive ung her i Furesø, og derfor glæder titlen som 'elevvenlig kommune' mig virkelig. Med den i hånden kan vi fortælle vores børn og unge, at deres mening betyder noget og kan flytte noget," siger han.

Elever Fra Lille Værløse Skoles IT Patrulje Filmede Og Dokumenterede Dagen, Skolebyrådsdag november 2018
Pressemeddelelse

8. klasser skal fordele 100.000 kr. ved Skolebyrådsdag i Furesø

Onsdag den 27. november overtager Furesøs 8. klasser byrådssalen og er politikere for en dag. Tidligere deltager fortæller, det gav indblik i demokrat…

Kontakt

Henrik Poulsen

Stenvadpark 12
3520 Farum
E-mail: hpo@furesoe.dk
Tlf.: 7216 5008

Ole Bondo Christensen

Fuglsangpark 14
3520  Farum
Mobil: 7216 5200
E-mail: borgmester@furesoe.dk

Kommunikation

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4012

E-mail kommunikation@furesoe.dk
(Journalisthenvendelser, aktindsigter, rundspørger o.a.)