Nyhed

NY LÆRERPRIS: Hvem fortjener Alle Børn Cykler Prisen?

Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap og en lækker elcykel, fordi læreren forstår at bære cykelglæden videre til sine elever? Du kan nominere læreren til den nye pris, hvor Cyklistforbundet sammen med Alle Børn Cykler Alliancen hylder de mange lærere, der får elever op på cyklen.

Prisen går til en lærer, der bakker stærkt op om, at eleverne skal cykle. Det kan fx være ved kontinuerligt at opfordre sin elever til at cykle til skole og i fritiden, være en rollemodel og selv cykle meget, bruge cyklen meget aktivt i undervisningen, have hjulpet bestemte elever i gang med at cykle, have skubbet til sine kolleger, så de er kommet i gang med at bruge cyklen mere på skolen etc.

Kender du en cykelglad lærer på din egen skole eller i dit netværk, der fortjener et skulderklap? Så nominer din kandidat senest 23. september.

Både skolens ledelse, kolleger, forældre og elever kan nominere kandidater til prisen.

Præmien: En top lækker elcykel

Ud over æren bliver modtageren af Alle Børn Cykler Prisen 2022 også den heldige vinder af en toplækker elcykel.

Vinderen kåres af en jury bestående af partnere i Alle Børn Cykler Alliancen og offentliggøres den 12. oktober 2022.

Alle børn cykler
Unge og børn der cykler

På cykel og til fods - grøn mobilitet

Grøn mobilitet betyder helt enkelt, at man skal transportere sig selv med så lavt et energi-niveau som muligt. At tage cyklen i stedet for bilen er et…