Nyhed

Langt mellem ledige tider til vacciner

Mange borgere oplever, at det kan være svært at finde ledige tider til vaccine. Farum Arena er et af de steder, hvor alle tider er brugt. Skal du have 1. stik kan du dog stadig møde op uden en tidsbestilling.

I disse uger er mange borgere inviteret til revaccination, og derfor er der ikke så mange ledige tider at vælge imellem.

Når man er logget ind med sin NemId på vacciner.dk, er der langt mellem de ledige steder, man kan vælge. Nogle lokaliteter i hovedstadsregionen melder om 'ingen ledige tider', men forsøger man at vælge Farum Arena, findes lokaliteten ikke, eller også får man ikke denne besked. Dette bliver der nu arbejdet på at ændre. 

I Furesø Kommune kan vi desværre ikke hjælpe til en ledig tid. Heller ikke i Farum Arena, da vi ikke administrerer tiderne.

Vi er derfor nødt til at henvise til Region Hovedstaden og i øvrigt opfordre til tålmodighed.

I linket herunder kan du læse mere om fordelingen af tider.