Nyhed

KOM UD, arrangement for demente og deres pårørende

Furesø Kommune markerer den årlige demensuge til demensarrangementet ”Kom ud” i maj, hvor vi er ude i naturen sammen med andre, der har demens inde på livet. Du kan være med, uanset om du er ramt af demens eller er pårørende. Vi mødes den 12. maj på Skolelandbruget i Farum.

Geder På Skolelandbruget

I forbindelse med dette års demensuge lancerer Demensvenligt Danmark det nye nationale demenssymbol. Symbolet er en håndsrækning, for det er lige netop det, man på den ene eller anden måde kan have brug for, når man har demens. Du kan møde symbolet som en nål på jakken eller mere diskret på et ark med klistermærker, som fx kan sættes på et betalingskort eller rejsekort, så det ikke er synligt for alle, men kun for det relevante personale.

På grund af corona er der plads til 25 deltagere, pladserne fordeles efter først til mølle. Er du ikke færdigvaccineret anbefaler vi, at du er blevet testet for corona inden deltagelse i arrangementet.

Hvis du vil deltage, så kontakt demenskonsulent Trine Oemann, demens@furesoe.dk. På grund af corona er deltagelse kun mulig via tilmelding til demenskonsulent, som oplyser om tid og sted.

Kontakt

Demenskoordinator

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5617
E-mail: demens@furesoe.dk