Nyhed

Hjælp skraldemanden - gør plads!

I disse dage arbejder vores skraldemænd på højtryk for at affaldet kan blive hentet som normalt. Det går rigtig godt, men skraldemændene kan også blive syge, derfor har de brug for vores hjælp.

3 gode huskeråd

  • Det er vigtigt at ALT dit skrald kommer i skraldeposer med knude på, så intet affald kan komme ud.
  • Husk at holde mindst to meters afstand til din skraldemand. Man må gerne vinke og sige hej, men vi skal passe ekstra godt på dem.
  • Husk at gøre plads til at skraldemanden kan komme til din skraldespand. Der holder i disse tider rigtig mange biler i indkørslerne, hvilket gør det svært for skraldemændene.

 

Når vi nu er i gang, så vil vi også gerne bede dig sikre, at alle stier fra skel til standplads er mindst 1 meter i bredden, og at der altid er mindst 2 meter frihøjde hele vejen. Belægningen skal desuden være fliser eller asfalt, mens perlesten betyder, at skraldemanden skal bruge for mange kræfter på at trække beholderen frem og tilbage.

Hvis forholdene på din adresse ikke kan leve op til forholdene, så kan du i stedet vælge at sætte dine beholdere frem til tømning ved skel. Så gør du skraldemandens arbejde lettere.

Du kan få en sms eller mail dagen før, så du husker, hvornår vi kommer. Læs mere på https://selvbetjening.vestfor.dk/

Husk også at vores genbrugsstationer er lukkede for private borgere. Du skal derfor beholde evt. haveaffald og lignende på matriklen.

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15