Nyhed

Stop smitten - hent appen: 'smitte|stop'

Samfundet genåbner, og vi mødes igen på arbejdspladser, i offentlig transport eller socialt. Derfor er der en risiko for, at antallet af smittede stiger. Med Smittestop-appen kan du nemt kan give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med coronavirus. Og omvendt, bliver du tippet, hvis du har været udsat for smitterisiko. Pas på hinanden i den danske sommer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen / Sundheds- og Ældreministeriet

Giv andre besked, hvis du er testet positiv for corona

Til forskel fra anden smitteopsporing kan du i appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko, så de kan blive testet.

Hvis du har været udsat for smitterisiko

Hvis du i appen får besked om, at du har været tæt på en person, der er testet positiv, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og bl.a. blive hjemme og blive testet hurtigst muligt.

Ny coronavirus er en meget smitsom virus, og den kan sprede sig, uden du har symptomer. Har du været tæt på en person smittet med ny coronavirus, kan der derfor være en risiko for, at du selv er blevet smittet.

Med appen kan du hurtigt få besked, hvis du har været i nærheden af en anden bruger af appen, der er blevet testet positiv - fx i offentlig transport, og du derfor potentielt har været udsat for smitte. Det sikrer, at du hurtigt bliver bevidst om at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. På den måde kan du være med til at sikre, at du ikke spreder smitten yderligere, hvis det viser sig, at du er blevet smittet.

Det er frivilligt at bruge smitte|stop

Appen er frivillig at bruge og ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem brugerne af appen har været i nærheden af.

Du skal i appen selv give tilladelse til, at appen deler oplysningen med de personer, som du har været tæt på og personen kan ikke se, hvem du er, hvor eller hvornår de har været tæt på dig.

Håbet er, at mange danskere vil tilvælge appen, da den kan være et vigtigt bidrag til at stoppe smittekæder. I takt med genåbningen af samfundet vil vi også i større grad kunne blive udsat for smitte fra personer, som vi ikke kender fx i bussen eller på restauranter. Jo flere, som vælger at bruge appen som et supplement i kontaktopsporingen, jo flere smittekæder kan vi få brudt tidligt og dermed holde epidemien under kontrol.

Svar på spørgsmål omkring appen

Hvordan beregner min telefon, om jeg har været så tæt på en smittet, at der er risiko for, at jeg selv er blevet smittet? Kan jeg bruge appen, hvis jeg skal på ferie eller arbejder i udlandet? Hvordan registrerer min telefon personer, som jeg er tæt på? Bruger appen meget strøm?

Se svar på en lang række spørgsmål om Smittestop-appen her.

Coronavirus

Du kan læse mere om en række beredskabstiltag, som Furesø Kommune har iværksat ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tiltagene skal modvirke hurtig spredning af COVID-19.

Coronavirus (English)

You can read more information from the Danish authorities about corona virus/covid-19 in Denmark.