Nyhed

Furesø samler medarbejdernes corona-beretninger i særlig coronaavis

Furesøs medarbejdere har holdt fanen højt i en arbejdstid under corona. Og siden marts er det strømmet ind med livsbekræftende beretninger fra arbejdslivet under corona. Furesø Kommune har samlet beretningerne i en særlig corona-avis, der i denne uge blev sendt til alle medarbejdere fra medarbejderudvalg og direktion med et stort 'Tak for indsatsen' og ønsket om en god sommer.

Beretningerne vidner om en samlet, stærk og borgervendt organisation, der skaber løsninger sammen. Også når hverdagen bliver vendt på hovedet. Og de står som minde og læring til fremtiden om, hvordan medarbejderne i Furesø rykkede sammen under en pandemi, der lukkede hele landet ned. Tiden står naturligvis ikke stille – og nye beretninger ankommer hver dag.

"I Furesø Kommune har sammenholdet kunne mærkes helt ud på de enkelte (hjemme)arbejdspladser. Relationer og samarbejde har fået nye strenge at spille på. Videomøder er blevet normalt inden for alt fra administration og undervisning og til kontakt til pårørende og møder med borgerne. Alle har hjulpet hinanden med at agere i en hverdag, som ingen af os har stået i før. Det har gjort en kæmpe forskel. Vi skylder alle vores medarbejdere en stor tak for en ekstraordinær indsats i en ekstraordinær tid", siger kommunaldirektør Steen Vinderslev. 

Side 2 3

Læs medarbejdernes beretninger fra tiden under corona

Furesøs medarbejdere har holdt fanen højt i en arbejdstid under corona. I denne avis kan du læse en lang stribe beretninger fra krisens første tre mån…

Coronavirus

Du kan læse mere om en række beredskabstiltag, som Furesø Kommune har iværksat ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tiltagene skal modvirke hurtig spredning af COVID-19.

Coronavirus (English)

You can read more information from the Danish authorities about corona virus/covid-19 in Denmark.

Kontakt