Nyhed

Demensarrangementer i august

Har du en demenssygdom inde på livet – har du selv en demenssygdom, eller er du pårørende? Så kom og besøg demenscaféen, den åbne demensrådgivning eller tag med ud i naturen i tilbuddet KOM UD.

Der er ved alle arrangementerne mulighed for vejledning og sparring både i åbent forum eller personligt til demenskoordinatorerne.

Der vil være rengjort før og efter alle arrangementer indendørs, og der vil være sprit tilstede. Ved indendørs arrangementer er der taget højde for afstanden mellem deltagerne på 2 meter, da demens hører under risikogrupperne. Ved udendørs arrangementer tilbydes der sprit ved ankomst og undervejs ved behov.

Åben demensrådgivning

Hver anden torsdag i lige uger er der åben demensrådgivning på Aktivitets- og forebyggelsescenter Skovgården, Skovgården 1, 3500 Værløse. Den åbne rådgivning er et drop-in tilbud, hvor du kan stille spørgsmål om demenssygdomme og høre mere om, hvilke tilbud der er i kommunen til mennesker ramt af demenssygdom. Rådgivningen har åben klokken 12.30-14.30, og du kommer til efter tur.

I august er der åben demensrådgivning:

  • Torsdag den 20. august klokken 12.30-14.30.

Der henstilles til ikke at komme flere end 2 ad gangen på grund af lokalets størrelse og anbefalingerne omkring afstand.

Demenscafé

Kom og besøg Furesøs demenscafé ”Husker du?”. Den sidste mandag i hver måned er der demenscafé i Frivilligcenter Furesø, Stien 2, 3520 Farum. Caféarrangementerne er fra klokken 13.00-15.00.

I august er der demenscafé:

  • Mandag den 31. august klokken 13.00-15.00
    Dagens emne er: Plejecentre og aktivitetscentre i Furesø kommune.

Frivilligcenter Furesø står for arrangementet i samarbejde med kommunens demensfaglige team.

KOM UD – for dig, der har demens inde på livet

Kom ud og bevæg dig i naturen sammen med andre, der har demens inde på livet. Uanset om du er ramt af demens eller er pårørende, så tag med ud og møde andre under uformelle rammer. Vi mødes den 3. tirsdag i hver måned.

Næste gang er:

  • tirsdag den 18. august klokken 13.30.

Vi mødes ved parkeringspladsen: I krydset Skovlystvej/Fægyden/Skovløbervangen.

Her står der nogle klar til at tage imod dig/jer. Vi begynder med bålkaffe, derefter snak og en mindre gåtur, inden vi slutter af med noget over bålet.

Vil du med eller have yderligere information?
Så kontakt demenskoordinator Trine Lohmann på  telefon 7216 5683 eller per mail demens@furesoe.dk
Tilmelding er påkrævet til arrangementet.

Bålhygge billedet er fra "Kom Ud"-arrangement i august 2019. "Kom Ud" er for borgere med demens samt pårørende.

Demens

At blive ramt af en demenssygdom berører ikke kun den person, der får sygdommen, men hele familien.

Kontakt

Demenskoordinator

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5617
E-mail: demens@furesoe.dk