Nyhed

Byg om, så det kan mærkes

Går du med renoveringstanker? Så byg om, så det kan mærkes!

Hvis du går med renoveringstanker, er der mange fordele ved at energirenovere samtidig - både for klimaet, komforten og pengepungen.

Energistyrelsen har lanceret en ny kampagne, som skal hjælpe borgerne med at finde rentable energibesparelser i deres boliger. Den kampagne vil vi rigtig gerne støtte op om.

Mange vælger at energirenovere boliger fra 60’erne og 70’erne, men formålet med kampagnen er, at endnu flere får øjnene op for fordelene ved at energirenovere samtidig med, at du renoverer badeværelse eller lægger nyt tag på huset.

Da boligerne står for 75 % af varmeforbruget i de danske bygninger, er det vigtigt at få dem med, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.

På hjemmesiden sparenergi.dk/byg-om kan du slå din boligs energimærke op og se anbefalingerne til renoveringstiltag. Du kan også få gratis rådgivning om alt fra energirenoveringer til mulighederne for tilskud og valg af håndværkere på 3115 9000 eller info@sparenergi.dk

Du kan blandt andet blive hjulpet godt i gang med energitjeklisten:

  • Tjek dit energimærke
  • Få rentable renoveringsforslag til din bolig
  • Vælg varmekilde – fjernvarme, jordvarme eller varmepumpe?
  • Gode energivaner
  • Ring og få gratis rådgivning
  • Tal med din bankrådgiver om finansiering
  • Find energirådgiver og håndværker
Byg Om, Så Det Kan Mærkes

Læs mere

Læs mere om, hvordan du kan tænke energi ind på sparenergi.dk/byg-om