Nyhed

Kom til energimarkedsplads

Kom til Energimarkedsplads den 25. februar kl. 18.30 – 21 i Galaksen, Værløse Bymidte 48.

Har du et ældre olie- eller gasfyr? Eller har dit hus et lavt energimærke? – Så kom til Energimarkedsplads 2020 og få gode råd til, hvordan du får

  • Et bedre indeklima
  • En lavere varmeregning
  • Et energieffektivt hus

Og få samtidig gode råd til fornuftig energiadfærd.

Bliv inspireret og få gratis råd og vejledning om nye billigere varmepumper, samt solceller, ventilation og isolering.

Statens Byggeforsikringsinstitut, EnergiTjenesten, Evida og lokale håndværkere står klar med viden og produkter, der kan skræddersy en mere effektiv og miljørigtig løsning til netop din bolig. De lokale borgere bag hjemmesiden klimasiden.dk vil også være til stede med gode råd til fornuftig energiadfærd lige som Furesø Kommune også vil have en stand.

Program for aftenen:

Kl. 18.30
Energimarkedspladsen åbner og alle stande har åbent, så du kan få rådgivning fra kl. 18.30 til 21.00

Kl. 19.00
Velkomst ved udvalgsformænd fra de deltagende kommuner

Kl. 19.30
"Energibesparelser, indeklima og betydningen af adfærd", v. Henrik N. Knudsen, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet
"Sænk dit klimaaftryk – ved god adfærd og forbedringer i din bolig” v. Janus Hendrichsen, Konsulent, EnergiTjenesten

Kl. 20.00
De deltagende håndværkerfirmaer fortæller kort om deres specialer

Kl. 21.00
Tak for i dag. Energimarkedspladsen lukker

Der er ikke tilmelding, så tag din nabo under armen og kom til en informativ og hyggelig aften. Der serveres kaffe og kage, indtil der er spist op!

Der er tog, bus og cykelsti til døren, og gode P-forhold.